Foder og sundhed
Foder og avl
Foder og avl
Foder og sundhed
Fodertips til at holde din ældre hest oppe i vægt
Ældre heste fra 18 år og ældre er mere tilbøjelige til at have problemer med deres vægt. Deres krop optager ikke næringsstofferne så godt, og tandproblemer spiller ofte også en rolle. Heldigvis er der nok, du kan gøre, for at få og holde en gammel hest oppe i vægt.
Ældre hest for mager: Find ud af årsagen
Når din ældre hest bliver for tynd uden umiddelbart åbenbar grund, er det første skridt at finde årsagen til det. Derfor er det klogt først at foretage en blod- og gødningsprøve. I blodprøven ser man på, om nyrerne, tarmene og leveren fungerer korrekt. Måske mangler din hest noget, fordi den fejler noget. Ved at få udført en gødningsprøve kan du også finde ud af, om din hest måske har orm. Få også tænderne undersøgt, det kan nemlig også være, at din hest har problemer med at tygge.
Ældre heste har brug for godt grovfoder
Hestens menu består af 70 til 99% grovfoder! Og især hos heste, der er for magre, er grovfoder af vital betydning for en sund tarmfunktion. Få testet dit grovfoder, med en stråfoderanalyse, da dette giver dig mulighed for hurtigt og nemt at finde ud af, hvor meget sukker, protein og energi der er i dit grovfoder. Disse vigtige punkter skal du være opmærksom på:
Tørstofindholdet
Wrap indeholder gennemsnitligt 650 – 750 tørstof. Det betyder at 65 til 75% består af tørstof, og resten (25 til 35%) er vand. Derfor kan du godt give meget wrap, en stor del er jo væske. Hø har et større tørstofindhold, på omkring 90%.
Protein (DCP)
Ved bestemmelse af grovfoderkvaliteten tages der også hensyn til DCP (fordøjelig råprotein). For at en ældre mager hest kan gå op i vægt, skal denne værdi være ret høj.
Vitaminer, mineraler og sporstoffer
Hvis grovfoderet kommer fra gødet jord, er niveauerne af mineraler og sporstoffer normalt korrekte. Fra ikke gødet jord er det noget andet. Så er et supplement med kraftfoder eller et tilskud ofte nødvendigt for at imødekomme din hestes daglige behov.
En ældre mager hest som er meget på græs
En ældre hest, der er for mager, skal helst gå ude på græs hele dagen. Frisk græs har meget højere energi- og proteinindhold end vores grovfoder. Hvis din hest ikke kan gå ude på græs, er ubegrænset grovfoder (af god kvalitet) meget nødvendigt.
Let fordøjeligt hestefoder
Du kan hjælpe en ældre hest, der er for tynd, ved at tilbyde den let fordøjeligt foder. Pellets eller muesli med varmbehandlede korn, der er blevet forarbejdet for at gøre det lettere for din ældre hest at fordøje dem. De er populært sagt blevet ”poppet” og derfor optager hesten lettere næringsstofferne gennem tyndtarmen. Risikoen for kolik er med denne bearbejdning mindre end med uforarbejdet foder.
Grovfodererstatning ved tandproblemer
Heste med tandproblemer optager ofte grovfoder dårligere. I dette tilfælde er det nødvendigt at tilbyde grovfodererstatninger. Vi har udviklet Pavo FibreNuggets, som er den perfekte grovfodererstatning. Det er en græspellet, der gives opblødt. Den er lettere at tygge end almindeligt grovfoder, og den har en konstant sammensætning. Vi har også Pavo SpeediBeet (roemasse uden sukker) pakket med sunde fibre, der ligesom Pavo Fibrenuggets fodres i en opblødt version, så heste med tandproblemer også nemt kan spise det. Hvis din hest er lidt for tynd, eller mangler muskulatur, kan Pavo Fibrebeet være en løsning. FibreBeet har samme grundlag som Speedibeet, men der er tilsat lucerne. SpeediBeet, Fibrebeet eller FibreNuggets i kombination med Pavo 18Plus er det ideelle foder til seniorer med dårlige tænder. Fordelen ved Pavo 18Plus er, at du kan fodre den både tør og opblødt. Hvis du gør det fugtigt, opblødes de små pellets nemt…
Supplementer til ældre heste
Mineraler og sporstoffer
Ældre heste har brug for et andet forhold mellem kalcium, fosfor og magnesium end yngre heste har. Disse mineraler spiller en vigtig rolle i muskelfunktionen og vedligeholdelsen af stærke knogler. Det er også klogt at give din senior ekstra zink og selen (begge sporelementer).
Vitaminer
Hvad vitaminer angår, har ældre heste vanskeligheder med at absorbere vitamin B og K, fordi de ikke kan spise så meget godt grovfoder. Disse vitaminer skal du også helst give som tilskud. C-vitamin er et stof, som ældre heste har fordel af i deres foder. Heste producerer selv C-vitamin i kroppen, men det går ikke længere så let i kroppen på en ældre hest. Derfor er det godt at give det gennem foder.
Pavo 18Plus
Med Pavo 18Plus giver du den aldrende hest alt, hvad kroppen har brug for, uden at det belaster systemet unødigt. Denne støvfri let fordøjelige muesli hjælper din senior med at holde sig vital. Og når der opstår tandproblemer i en sen alder, er Pavo 18Plus i kombination med Pavo SpeediBeet, Pavo Fibrebeet eller Pavo FibreNuggets det komplette foder.
Vil du vide mere om grovfoder? Download den gratis specialudgave om grovfoder!
Vil du vide alt om grovfoder til heste og gøre dit management endnu bedre? Download her den gratis specialudgave om grovfoder, og se hvordan grovfoder kan holde din hest sund og rask!
Heste der spiser sand eller afføring
Nogle gange spiser heste sand/jord eller afføring og generelt er der en grund til denne opførsel. Så snart du kender grunden, kan der også findes en løsning på problemet.
Heste der spiser sand eller jord
Nogle gange spiser heste sand eller jord fordi de keder sig eller fordi de ikke får nok græs eller hø. I sjældne tilfælde er det fordi de har en mineral-mangel, muligvis pga. et ringere immunsystem eller fordi hesten skifter fra vinterpels. Nogle gange spiser hesten sand eller jord fordi græsset på marken er så kort, at hesten spiser rødderne. Og nogle gange efterligner den andre heste på samme fold.
Hvad kan du gøre?
Du kan forhindre det ved at holde hesten fra nedgræssede folde. Når du lukker hesten ud på en fold uden græs, så giv noget hø. På den måde kan den småspise lidt hele tiden og bliver ikke fristet til at spise sand fordi den keder sig. Hvis din hest nemt bliver for tyk, så giv hø med lange stilke. På den måde beskæftiger du den og får fyldt maven, uden den får for mange næringsstoffer.
For at se om din hest spiser sand, kan du udføre en test nogle flere gange om året. Opløs 5-6 hestepære i en spand, eller plastikpose og lad den stå lidt. Hvis der er en teskefuld sand i bunden, er der store chancer for at mængden af sand i tarmene kan give sand-kolik.
I tilfælde af tvivl så kontakt altid din dyrlæge. Tilførelse af specielt foder til den daglige ration, som fremme fordøjelsen vil give et beskyttende lag i tarmene og forhindre sand i at ophobe sig og hjælper til med at fjerne det fra tarmene.
Heste der spiser afføring
Det er normalt at føl spiser afføring og der er en god grund. Ved at spise afføring får de vigtige mikro-organismer og bakterier, som nødvendige for en sund tarmflora.
Når voksne heste gør det kan det have forskellige årsager. Heste spiser oftest afføring fordi de mangler stråfoder ( der er ikke andet at spise) eller pga. kedsomhed. Det er ikke normalt og det problem skal løses.
Hvad kan du gøre?
Græs, hø eller wrap er vigtigt for din hest. Vær altid sikker på din hest får rigelige mængder af stråfoder, i løbet af dagen. Især hvis din hest går på en paddock eller en fold uden græs er det vigtigt at du giver ekstra hø eller warp. Hvis din hest hurtigt bliver tyk, kan du anvende langstilket hø. Der har groet længere og indeholder mindre energi og protein. På den måde får din hest stillet sin sult, uden alt for meget på sidebenene
Foder og træning
Har din hest problemer med muskelsmerter? Dette kan du gøre!
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler hos heste er ofte et resultat af intensiv træning. Begge dele skyldes (blandt andet) at energiomdannelsen i muskelcellerne er forstyrret. Men hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter? Og hvordan er det anderledes end tilsyring af musklerne? Det vil vi forklare, og vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du kan undgå det.
Hvad er forskellen på muskelsmerter og tilsyring af musklerne hos heste?
Muskelsmerter er noget andet en tilsyring af muskler. Muskelsmerter opstår, når der ved (intensiv) træning opstår små revner i muskelvævet. Muskelcellerne danner mælkesyre, som tilsyrer muskelcellen lidt. Mælkesyre dannes på det tidspunkt, hvor en muskelcelle forbrænder for meget energi uden ilt i stedet for med ilt. Ved tilsyring af musklen bliver der dannet så meget mælkesyre, at musklen tilsyrer så meget, at pH-værdien i musklen falder. Det kan være skadeligt for musklerne hos din hest.
Bemærk: Både muskelsmerter og tilsyring af musklerne må kun vare nogle få dage. Hvis det tager længere tid, er det klogt at søge råd hos dyrlægen.
En anden smertefuld lidelse hos heste er forfangenhed. Forfangenhed skyldes i de fleste tilfælde en stofskiftesygdom, for meget sukker og stivelse eller meget intensiv træning.
Symptomer: Hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter eller tilsyring af muskler?
Muskelsmerter eller tilsyring af muskler kan du se på forskellige symptomer. Og selvom muskelsmerter er noget andet end tilsyring af muskler, kan du ikke se nogen tydelig forskel på symptomerne hos din hest. Det første du lægger mærke til, når din hest har problemer med musklerne:
Den går med kortere skridt end normalt, når du lukker den ud på marken eller henter den i stalden
Den reagerer kraftigt på, at du rører den med børsten, når du børster den
Mere modstand, når du rider eller træner
Hvad er årsagen til muskelsmerter/tilsyring af muskler?
Ligesom hos mennesker består hestens bevægelse af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de meste fleksible i denne gruppe. Når man intensiverer hestens træning meget hurtigt, er der en risiko for, at musklerne trækker i ledbåndene og senerne. Det gør ondt i musklerne, det er: muskelsmerter.
Når en muskel skal arbejde meget intensivt, er der også risiko for, at den kan tilsyrer. Når en muskel arbejder intensivt, har den brug for ekstra energi. For at få tilgang til mere energi, bliver der brugt brændstof. I en muskelcelle kan der ske to forskellige typer af forbrænding: anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt) og aerob forbrænding (forbrænding med ilt). Du kan forestille dig, at når der bruges brændstof, giver det affaldsstoffer. De to typer forbrænding giver forskellige affaldsstoffer. Tilsyring fremkommer kun, når der er anaerobe forbrænding – dvs. forbrænding uden ilt – i musklen.
Min hest går stift og med korte skridt. Hvilken rolle spiller foderet?
Hvis din hest går stift og med korte skridt, kan du blandt andet støtte den med foderet. Vælg et kraftfoder, hvor energien kommer fra både fibre, fedtkilder og sukker/stivelse, som fx Pavo AllSports (sportspellets) og Pavo SportsFit. Derudover er det vigtigt at træne på den rigtige måde. På denne måde kan du øge energiforsyningen i musklerne, som også kaldes "aerob kapacitet". I populært sprog taler man om bedre fitness og mere udholdenhed. Energiforsyningen i musklen kommer i første række fra flygtige fedtsyrer, som bliver produceret i tyktarmen ved fermentering af fibre. Disse flygtige fedtsyrer bliver omsat til glukose i leveren, og den glukose bliver lagret i musklen. I andre tilfælde kan der lagres glukose i musklen, som kommer fra sukker i kosten (dvs. både sukker og stivelse). En tredje vigtig energikilde til aerob forbrænding er fedt, og den bliver aktiveret, når den aerobe anstrengelse varer længere end 30 minutter. Afhængig af din hest kan det også ske tidligere (det kan ske tidligere eller senere, afhængigt af hestens kondition).
Tilskud til heste med stive muskler
Hvis du ved, at din hest efter en (intensiv) anstrengelse hurtigt får problemer med stivhed og muskelsmerter, kan et tilskud være med til at give ekstra støtte og pleje til musklerne. Et tilskud, som Pavo MuscleCare, hjælper din hest med hurtigere at nedbryde og fjerne affaldsprodukter. Med det kan din hest lettere klare at holde ud i intensivt arbejde i længere tid. Pavo MuscleCare indeholder de naturlige CellProtect antioxidanter og det dopingfrie beta-alanin (β-alanin). Dette er en ikke-essentiel aminosyre, der er en del af carnosin. Dette understøtter bufferkapaciteten i musklerne mod mælkesyre. Ved at tilføje beta-alanin kan hestens krop producere mere carnosin og dermed udskyde tilsyring af musklerne.
Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter (hårdt) arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende. E-vitamin, C-vitamin og selen fjerner og nedbryder de affaldsprodukter, der ophober sig i musklen under træning.
Tips til at forebygge muskelsmerter hos din hest
Begynd altid træningen med en god opvarmning, og slut af med lang afskridtning
Under afskridtningen er det vigtigt, at din hest ikke køler for hurtigt af. Når musklerne er varme, er gennemblødningen bedre og musklen restituerer bedre. Når det bliver meget koldt ude, anbefales det derfor at afskridte med et fleecedækken på
Træn die hest regelmæssigt, så den er i god kondition, og byg den op langsomt. Jo mere udholdenhed en hest opnår gennem træning, desto lavere er andelen af anaerob forbrænding i musklen og andelen af aerob forbrænding bliver højere
Antioxidanter i foderet stimulerer fjernelsen og nedbrydningen af affaldsprodukter og reducerer risikoen for muskelsmerter og tilsyring af muskler. Så vælg et muskelstøttende supplement med naturlige antioxidanter, såsom Pavo MuscleCare (plejende) eller Pavo Eplus (præventiv).
Foder og avl
Foderplan til føl
Foderplan for føl
Det er vigtigt, at føl vokser på en optimal måde. Det er ikke godt at vokse for lidt, men det er heller ikke godt at vokse for hurtigt. Når foderet indeholder et for højt niveau af energi og proteiner, vil føllet vokse hurtigere, hvilket ikke nødvendigvis er til gavn for knoglernes kvalitet. Det er derfor vigtigt at man vælger et foder som er specielt udviklet til føl og som er af god kvalitet- På den måde understøtter man på bedstevis føllets udvikling.
Fodring af føllet
I de første tre måneder får føllet primært sine byggesten fra hoppens mælk.
Hoppens mælk indeholder energi, antistoffer, vitaminer, enzymer og hormoner, som alle er med til at bidrage til at føllet får en god start på livet!
Men hoppens mælk har et lavt indhold at mineraler og derfor anbefaler vi alle at starte med et foder, når føllet begynder at vise interesse for fast føde!
Ofte vil føllet allerede i den første eller anden uge vil kopiere hoppen og forsøge at spise det, som moderen spiser. På denne måde vil føllet spise en del græs og hø. Nogle gange vil føllet spise frisk gødning fra hoppen. Det er ikke dårligt og er endda vigtigt for en god udvikling af mikroorganismer i tarmene, som sikrer fordøjelsen af grovfoder. Det kan være en god ide jævnligt at tjekke sit føl for orm.
Du kan altid læse mere om fodring af føl her
Basisfoderet
Kraftfoder
Tilskud
Fra Fødsel
Hoppens mælk, græs og evt. Grovfoder
Start gerne med mineral tildelingen allerede fra føllet er 14 dage gammel.
Her kan du bruge Pavo PodoCare. Dette kan opblødes i vand, hvis føllet endnu ikke kan tygge foderet ordentlig.
Pavo Podo®Care Liquid
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
Fra uge 4.-5.
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Fra føllet er 4-5 uger vil dit føl begynde at spise sammen med moderen. Her vil dit føl være i stand til at konsumere græs, grovfoder og kraftfoder. Derfor er det her tid til at introducere følfoderet, hvis du ikke allerede har gjort det.
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 0.5 kg/dag
Heste føl: 0.9 kg/dag
Er det ikke muligt at tildele den anbefalede mængde af Pavo PodoStart eller har du en nøjsom type? Så kan du supplere med et mineraltilskud specielt udviklet til føl.
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
2. måned
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 0.6 kg/dag
Heste føl: 1,2 kg/dag
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
3. måned
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 0,75 kg/dag
Heste føl: 1,5 kg/dag
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
4. måned
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 0,9 kg/dag
Heste føl: 1,8 kg/dag
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
5. måned
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 1,05 kg/dag
Heste føl: 2,1 kg/dag
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
6. måned
Hoppens mælk, græs og Grovfoder
Pavo Podo®Start el. Pavo Podo®Junior
Pony føl: 1,2 kg/dag
Heste føl: 2,4 kg/dag
Pavo Podo®Care
Mineral tilskud specielt udviklet til føl og drægtige hopper
Udfodringsmængde pr. dag:
Pony føl: 100 g/dag
Horse føl: 200 g/dag
Hvis du bruger Pavo Podo®Start kan du efter 6 måneder skifte til Pavo Podo®Grow og bruge dette frem til hesten er ca. 3 år.
Foder og sundhed
Mangler du grovfoder eller har du grovfoder af ringe kvalitet?
I øjeblikket er kvaliteten af vores grovfoder bekymringsvækkende: energi- og proteinværdierne er meget lavere sammenlignet med 2019, og sukkerværdierne er betydeligt højere. En trend, som vi ikke ønsker at se! Heldigvis er der forskellige alternativer til grovfoder, der indeholder meget lidt sukker. Dette anbefales især til sukkerfølsomme heste.
Alternativer til grovfoder
Grovfoder er den vigtigste ernæringskilde til heste, de klarer sig ikke uden det. Hvis du ikke har tilstrækkeligt (godt) grovfoder er der heldigvis forskellige alternativer, der kan supplere grovfoder eller endda erstatte det.
1 Lucerne
Lucerne er en afgrøde, der er et passende grovfodertilskud til mange heste og ikke mindst: Den er let tilgængeligt. Lucerne har en længere rod, der trænger dybt ned i jorden, hvilket gør planten mindre følsom over for tørke. Især om efteråret bliver der høstet meget lucerne. Fordi lucerne naturligt indeholder meget kalcium, kan det ikke opfylde behovet for grovfoder fuldstændigt. For det ville tippe balancen mellem behovet for kalcium og fosfor i den forkerte retning. Et maksimalt tilskud på omkring to kilo om dagen er en god løsning. Heste finder det generelt meget velsmagende, men ulempen er, at det er dyrere end hø og wrap.
2 Halm
At give din hest eller pony halm som supplement er også en mulighed. Der er let tilgængeligt, og kvaliteten er meget god netop på grund af tørrere vejr. Ulempen med halm er, at det næsten ikke indeholder næringsstoffer. Derfor er halm alene ikke tilstrækkeligt som et supplement til grovfoder af dårlig kvalitet.
3 Grovfodererstatning i sække
Derudover er der forskellige andre grovfodererstatninger i sække, som i mange tilfælde skal tilsættes vand, såsom Pavo SpeediBeet. Det er roeflager med et lavt sukkerindhold. Ernæringsværdien kan sammenlignes med en sportspellet, men fordi energien kommer i form af et grovfoderprodukt, er det bedre for sundheden i hestens tarme. Af det kan du daglige give 1 kilo (tørt produkt). Bemærk: Før du giver det, skal du først opbløde SpeediBeet i vand. Desuden har vi udviklet Pavo FibreBeet til heste, der er lidt for tynde eller mangler muskulatur. Dette produkt har de samme egenskaber som Pavo Speedibeet, men her har vi tilsat lucerne, for at give det et øge proteinindhold.
Et andet alternativ er Pavo DailyPlus. Dette kan simpelthen fodres tørt og kan ernæringsmæssigt sammenlignes med godt hø. Du kan blande Pavo DailyPlus med kraftfoderet, men du kan også give det separat som erstatning for hø eller wrap. Hvis dit grovfoder ikke er af den bedste kvalitet, eller hvis din hest har problemer med at spise almindeligt grovfoder, så kan Pavo FibreNuggets være løsningen. Disse græspellets er af en konstant kvalitet, og de skal fodres opblødt. Deres store fordel er, at de er nemme at tygge, og passer i enhver diæt.
Erstatning eller supplement til grovfoder?
Af hensyn til hestes sundhed skal de hver dag spise fibre af en tilstrækkelig mængde. Sørg altid for, at 60 procent af det grovfoder, du giver din hest, består af store mængde fordøjelige fibre. Lucerne og Pavo DailyPlus har det, og de kan derfor regnes som en komplet erstatning for græs, hø og wrap. De andre produkter egner sig godt som supplement. Det er naturligere og derfor sundere for tarmsystemet at arbejde med den slags end, hvis du giver en ekstra mængde kraftfoder.
Vitaminer og mineraler i grovfoder
Der er normalt ikke tilsat ekstra vitaminer og mineraler til grovfodererstatninger. Hvis en hest ikke får ekstra kraftfoder ved siden af, er det vigtigt at afbalancere rationen med et dagligt tilskud, såsom Pavo Vital eller Pavo DailyFit. Pavo Vital er en melasse og kornfri pellet med alle de vitaminer, mineraler og sporelementer, din hest har brug for, fremstillet af naturlige råvarer og uden overflødige tilsætningsstoffer. Pavo DailyFit er et tilskud af vitaminer, mineraler og sporstoffer i praktisk nem briket-form.
Hvor meget grovfoder har en hest brug for?
For at kunne afgøre hvor meget grovfoder, hesten minimalt skal have, beregner vi først tørstofmængden pr. dag. Afhængigt af væskeindholdet i grovfoderet beregnes den daglige mængde grovfoder sådan: vi ganger den anbefalede mængde med 100 og dividerer med tørstofindholdet i grovfoderet. Se også tabellen herunder.
Foder og sundhed
Vand, det vigtigste til din hest…
Vi passer generelt vores heste godt – de får masser af foder (også tit for meget), fine bokse og masser af opmærksomhed. Men hvad vi ofte glemmer, er tilstrækkeligt med rent drikkevand af god kvalitet.
Under normale omstændigheder behøver en hest 50 ml. vand pr. kg legemsvægt. Det er 25 liter vand til en hest på 500 kg. En gennemsnitlig Dansk Varmblod vejer 600 kg. Når du arbejder dagligt med din hest fordobles det behov til 50 liter om dagen!
Grovfoder indeholder selvfølgelig en del væske: Græs indeholder helt op til 85%, wrap omkring 30% og hø ca. 10%. Det betyder at heste der græsser hele dagen selvfølgelig drikker mindre vand end heste der er meget på stald.
Vand er dejligt, ikke?
Du kan tit se at heste hellere drikke på fold end i stalden. Heste er generelt selektive og til dels kræsne. Vidste du at hårdt vand er mere smagfuldt end blødt vand?
Tips til at gøre vandet mere smagfuldt:
Tilsæt lidt salt, 1 tsk. Pr. spand med vand.
Tilføj en lille smule, saft, juice eller lignede.
Din hest kan bedst lide vandet hvis vandtemperaturen er mellem 15-20 grader. Så hvis du er til stævne eller andet så lad vandet stå lidt inden du tilbyder det og ikke direkte fra hanen.
Frisk vand:
Tilbyd altid frisk vand, både i stalden,på fold eller paddock.
Gør vandbajlen på folden rent 1-2 gange om ugen.
Udskift alt vandet i baljen regelmæssigt, helst hver 1-3 dag.
Stillestående vand tiltrækker myg, alger og snegle, som ikke er godt for din hest.
Grønt vand frarådes!
Det er også godt 1-2 gange årligt at få kontrolleret kvaliteten af vandet.
Foder og sundhed
Hvad består mit hestefoder af?
Ligesom på et glas marmelade eller jordnøddesmør, skal der på hver sæk hestefoder angives, hvilke råstoffer der er anvendt til sammensætningen af foderet. Det råstof der har den største andel, deklareres øverst og råstoffet med den mindste andel angives nederst.
Nedenstående liste er sammensat for at give dig flere oplysninger om de forskellige råstoffers egenskaber og deres indflydelse på din hests helbred.
Korn
• Havre
• Byg
• Hvede
• Spelt
• Majs
Korn(bi)produkter
• Hvedeklid
• Fint hvedeklid
• Hvedeglutenmel
• Havreskalmel
Olieholdige frø
• Hørfrø
• Sojabønner
Biprodukter
• Hørfrøexpeller
• Kokosskrå
• Palmekerneexpeller
• Sojaskrå
• Sojabønneskaller
Knolde og rødder
• Vintergulerødder
• Foderroer
• Tapioka
• Kartofler
Biprodukter fra knolde og rødder
• Melasse
• Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Planteolie generelt
• Linolie
• Salatolie
• Sojaolie
• Solsikkeolie
Korn
En hest der arbejder, tjener til sin havre' er et ordsprog, der sikkert lyder kendt for mange. Heste er siden tidernes morgen blevet fodret med denne kornsort. Havre og andre kornsorter indeholder meget stivelse, som hesten kan omdanne til energi. Stivelsens fordøjelighed er forskellig for hver kornsort, hvorfor mange kornsorter, med optimal fordøjelighed for øje, først skal varmebehandles før de udnyttes godt af hesten. En lignende procedure bruger vi næsten dagligt til vores egen ernæring når vi f.eks. koger kartofler. Kartofler kan først fordøjes godt af mennesker efter denne behandling, mens vi næsten ingen energi kan få ud af dem i rå tilstand. Derfor knuses, koges, valses eller ekspanderes (poppes) nogle kornsorter for at opnå en bedre fordøjelse af stivelsen. Et godt eksempel er majs. Efter majs er poppet, er de forvandlet til popcorn og dermed er fordøjelsen af stivelsen væsentlig forbedret for hesten.
Korn ædes gerne.
Det er næringsrigt men ensformigt; en foderration der kun består af korn, er derfor ikke sund. Korn er fyldt med energi, men indeholder få vitaminer og mineraler. Derudover findes i korn enkelte, vigtige mineraler i et ugunstigt forhold. Dette vedrører især knoglemineralerne kalcium og fosfor. Det ideelle kalcium-fosfor-forhold til heste er 2:1, i korn er forholdet derimod 1:2. Det vil sige, at det er nødvendigt at tilsætte ekstra vitaminer og mineraler (kalcium) i en foderration der indeholder meget korn. Proteinindholdet i forskellige kornsorter er rigeligt (8 - 12 %), men proteinets kvalitet er kun moderat. På grund af det lave indhold af byggestoffer (protein, mineraler) er korn ikke særlig egnet til heste i voksefasen, men er en udmærket energi-leverandør til den udvoksede hest. Husk, ikke at overfodre med korn, da dette kan resultere i foderbetingede sygdomme, som kolik og forfangenhed. De mest almindelige kornsorter og kornprodukter til fodring af heste er: Havre, byg, hvede, spelt og majs.
Havre
Havre har altid været kendt som hestefoder og ædes gerne af heste. Udover meget stivelse og lidt sukker, består havre af en fast skal (rå-cellulose). På grund af denne kraftige skal er energiværdien i havre lavere end i andre kornsorter, fordi hesten kan danne mindre energi af rå-cellulose end af stivelse. Traditionelt set får heste knust havre, hvor skallen omkring havrekernen er brudt op. På denne måde kan fordøjelsesvæsken nemmere optage stivelsen i havrekernen. Knusning af havre er kun hensigtsmæssig til heste der har tandproblemer og derfor har svært ved at tygge.
Hvis du finder rigtig mange hele korn i hestens afføring, er dette et tegn på, at foderet ikke er tygget godt nok. Kontroller om din hest har tandspidser. Bland havren med en håndfuld lucerne eller hakkelse hvis din hest æder for hurtigt og sluger foderet. Din hest vil begynde at tygge langsommere hvilket fremmer fordøjelsen.
Gør havre din hest mere hidsig?
Mange ryttere siger, at deres hest er mere hidsig når de fodrer med havre. Hertil findes et antal forklaringer. En forklaring til den specielle havre-effekt er, at havre indeholder bestemte stoffer der påvirker det centrale nervesystem, som gør at man føler sig mere “glad”. En anden, mere gængs forklaring er, at havrens stivelse er særlig let fordøjeligt for hesten, meget lettere end stivelsen i andre kornsorter. Efter fodringen med havre optages stivelsen, der er nedbrudt til sukker, hurtigt i hestens blod og hos mange heste omdannes dette åbenbart til direkte energi. Derfor bliver de mere hidsige.
Ing. Vincent Hinnen - Fodringsspecialist Pavo GroomingTeam©
Byg
Byg anvendes i stigende grad i hestefoder, fordi det indeholder meget energi, skallen er tyndere og indholdet af stivelse er højere end i havre. Stivelsen i byg er, sammenlignet med havre, ikke så let fordøjelig for hesten. Derfor gives byg for det meste opblødt, som gryn eller poppet.
Hvede
Hvede er meget mere ensformet end havre og byg. Hvedekornet har nemlig en meget tynd skorpe og dermed et meget lavt fiberindhold og består primært af stivelse. Derfor er energiværdien relativ høj. Kombineret med andre kornsorter, er hvede et ret godt foder til heste. Det kan ikke anbefales at fodre heste udelukkende med hvede: det er for ensformet.
Spelt
Spelt er en meget gammel kornsort og i modsætning til nutidige nytteplanter som hvede, byg og majs er spelt aldrig blevet kultiveret. Dermed er det en meget naturlig vækst. Spelt med skal er påfaldende på grund af dens nydeligt formede avner der indeholder værdifulde fibre og dermed stimulerer tarmfunktionen. Speltens korn ligner i høj grad hvedekornet og fordøjes godt af hesten.
Majs
Majs ligner, med hensyn til næringsværdien, hvede meget. Kvaliteten af stivelsens er dog meget forskellig: Majsstivelse fordøjes langsommere end stivelse i andre kornsorter. Derfor bør man undgå at fodre med hele majskorn. I knust eller poppet form (popcorn) er majs let fordøjeligt. Lidt majs kan hurtigt give en mager hest en god form.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Kraftfoder generelt
Kraftfoder er en blanding af forskellige tilsætninger, der tilsammen udgør et komplet supplement til grovfoderet. Hvis man vælger kraftfoder - som foderpiller eller müesli - er det som regel tilsat ekstra vitaminer og mineraler. Der findes forskellige former for kraftfoder og forskellen mellem de enkelte former for kraftfoder er stor. Disse forskelle finder man ikke kun i sammensætningen, men også i fordøjeligheden og dermed i næringsværdien. I dag er alle producenter forpligtet til at angive råstofferne med navn i faldende indholdsmængde på emballagen eller etiketten, så det er muligt at sammenligne forskellige produkter.
Hvad består kraftfoder mere præcist af?
Kraftfoder (foderpiller og müesli) fremstilles af adskillige råstoffer. Som energi-leverandører anvendes kornsorter som havre, byg, hvede og majs. Müsli indeholder bearbejdede varianter af korn som knust havre, knust og ristet byg/hvede/majs. Ekstra protein tilsættes primært i form af opvarmede sojabønner, sojaskrå eller ærter. Sojabønneskaller, tørres græs eller lucerne er velegnet som fibertilsætning. Næsten alle former for kraftfoder indeholder vitaminer og mineraler, der i müesli ofte tilsættes i form af små foderpiller.
I billigt kraftfoder finder man ofte andre råstoffer som grovmalet raps, majsgluten og palmekerneexpeller. Billigere og mindre velsmagende råstoffer som tapioka (med højt indhold af stivelse) og kokosskrå (med højt fedtindhold) og nogle gange endda sukkerroesnitter og halm, anvendes ofte som energikilde. Sukkerroesnitter er ganske vist velsmagende og næringsrige, men kan i uopblødt tilstand være årsag til spiserørsforstoppelse.
Producenterne er forpligtet til at angive alle råstoffer på emballagen. Kontroller engang hvilke råstoffer dit foder indeholder!’
Korn(bi)produkter
Hvedeklid
Hvedeklid består af skaldele fra hvedekornet, der bliver tilovers efter den største del af stivelsen er fjernet fra kornet. Stivelsen bruges primært af levnedsmiddelindustrien, mens kliddet primært bruges i hestefoder. Hvedeklid indeholder mere protein end korn (16%), hvorved proteinets kvalitet er moderat. Stivelsesindholdet er lavt og fiberindholdet er højt, hvilket gør hvedeklid risikofrit til heste. Hvedeklid indeholder ligesom korn få mineralstoffer og forholdet mellem kalcium og fosfor er ugunstigt. Hvedeklid har en let afførende virkning. Derfor er det godt at blande en håndfuld hvedeklid i foderet dagligt.
Hvis hesten har diarré, bør fodring med ekstra klid undgås.’
Ing. Vincent Hinnen Pavo Grooming Team©
Fint hvedeklid
Fint hvedeklid kan, med hensyn til næringsværdien, sammenlignes med hvedeklid, bortset fra at fint hvedeklid indeholder lidt mere protein. Det ædes gerne af heste.
Hvedeglutenmel
Hvedeglutenmel dannes ved udvindingen af stivelsen i hvede. Det har et højt proteinindhold og kan derfor forårsage allergi hos mennesker, hvilket ikke er tilfældet hos heste. Hvedeglutenmel er dog ikke vellidt af heste på grund af den bitre smag.
Havreskalmel
Også havreskalmel er et biprodukt fra udvinding af stivelsen i havreflager. Affaldsmelet består primært af havreskaller der er svært fordøjelige og derfor kun giver hesten lidt energi. Havreskalmel er billig som råstof og bliver derfor ofte brugt til hestefoder med et lavt energiindhold. Det lugter muggent, kan sammenlignes med lugten af vådt avispapir og ædes derfor ikke altid gerne af heste.
Olieholdige frø
Olieholdige frø indeholder, som navnet antyder, megen olie. Prøv at sammenligne fedtindholdet i havre med fedtindholdet i hørfrø; havre indeholder knap 5 % fedt, mens hørfrø indeholder mere end 30 % fedt. På grund af det høje fedtindhold er disse frø et populært tilsætningsfoder.
Hørfrø i foderet giver din hest en pels med en smuk, dyb nuance.
Hørfrø indeholder megen olie og giver din hest en smuk, skinnende pels. Hørfrø kan også virke fremmende på fordøjelsen. Giv ikke din hest store mængder ubehandlet hørfrø, fordi hørfrø indeholder giftstoffer der først nedbrydes når de varmebehandles (eller koges). Disse stoffer er derefter fuldstændig harmløse. Så snart det har dannet en gennemsigtig gele omkring hørfrøene efter afkølingen, er det et perfekt foder. Bland det med en smule hvedeklid eller med kraftfoderet.
Sojabønner
Sojabønner indeholder megen protein og meget sunde fedtsyrer. Til mennesker egner sojabønner sig godt som erstatning for kød. Men vær også opmærksom på, at de indeholder enkelte skadelige stoffer der først gøres uskadelige efter opvarmning. Derfor forarbejdes primært ristede eller poppede sojabønner.
Biprodukter
Også for biprodukter fra olieholdige frø gælder, at en del eller flere dele er udvundet af det oprindelige frø. F.eks. bliver hørfrøolie, palmeolie, kokosolie og sojaolie udvundet af de olieholdige frø. Denne olie er som bestanddele af vores næring primært kendt for dens høje indhold af umættede fedtsyrer, som linolsyre og linolensyre. Disse biprodukter som har forskellige egenskaber, anvendes til hestefoder. Kokosskrå og palmekerneexpeller kan indeholde theobromin. De hører i henhold til FEIs reglement til de forbudte dopingstoffer.’
Grovmalet hørfrømel/Hørfrøskrå
Hørfrøskrå er et restprodukt fra olieudvindingen. Det er fiberrigt og indeholder meget protein og lidt olie. Hørfrø er populært blandt hesteejere, men det er også dyrt. På emballager og i brochurer nævnes ofte at et foderprodukt indeholder linolie eller endda hørfrø, men pas på: I mange tilfælde anvendes nemlig ikke hørfrø, men hørfrøskrå, der indeholder meget protein og kun lidt olie.
Kokosskrå
Kokosskrå er et restprodukt fra kokosolieudvindigen, der indeholder mange, delvist svært fordøjelige fiberstoffer. På grund af den svedne lugt, ædes dette råstof ikke gerne af heste. Kokosskrå kan indeholde spor af doping-relevante stoffer (theobromin). Hvis du deltager i en konkurrence efter FEIs reglement, bør du undgå dette råstof.
Palmekerneexpeller
Også for palmekerneexpeller gælder, at du ikke må give din hest dette biprodukt hvis du deltager i en konkurrence hvor FEIs reglement følges.
Sojaskrå
Sojaskrå er et restprodukt fra sojaolieudvindingen. Det er en fremragende proteinkilde i hestefoderet. Proteinrige råstoffer lugter ganske vist ikke særlig appetitlige, men ædes dog alligevel gerne af heste.
Sojabønneskaller
Hvis også proteinet (skrå) udvindes af sojabønnen udover olien, er kun skallen tilovers. Disse kaldes sojabønneskaller. De er protein- og fedtfattige, men rig på råfibre. Fiberstofferne fordøjes meget let af heste. Sojaskaller er næsten lugtløse og optages godt af heste.
Knolde og roer
En knold eller roe er en frugt der vokser i jorden. Alle kender den orangefarvede vintergulerod, men også kartofler og tapioka hører til knolde og roer. Ligesom frugterne over jorden, indeholder knolde mange næringsstoffer, især meget stivelse og sukker.
Vintergulerødder
Vintergulerødder er en rigtig lækkerbisken for din hest. De indeholder især meget vand. Din hest bliver derfor ikke tykkere af et par gulerødder dagligt. Udover meget vand og lidt sukker, indeholder gulerødder selvfølgelig provitaminet A (beta-caroten).
Foderroer
Også foderroer indeholder meget vand. Husk at fjerne sandet fra roerne før du fodrer med dem.
Tapioka eller maniok
Tapioka og maniok er to forskellige navne for den samme knold. Tapioka har et rigt indhold af stivelse og anvendes ofte i menneskeføde i produkter som krupuk. Den fra naturen bitre smag, er ikke vellidt af heste. Tapioka anvendes af og til i hestefoder for at reducere foderets produktionspris, fordi tapioka er et relativ billigt råstof.
Kartofler
Tidligere blev kartofler anvendt som tilsætningsfoder til arbejdsheste. Nogle heste er allergiske over for kartofler og får problemer med benene ("kartoffeleksem").
Biprodukter fra knolde og roer
Man kan også udvinde forskellige bestanddele af knolde og roer. Et kendt eksempel er sukker der udvindes af sukkerroer. Eksempler på biprodukter er sukkerrørs- og sukkerroemelasse og roesnitter.
Melasse
Dette råstof ligner flydende sirup. Melasse er et restprodukt fra sukkerudvindingen til næringsprodukter til mennesker og anvendes i næsten alle former for kraftfoder. Melasse er en smagsforstærker, fordi det indeholder meget sukker og desuden er et perfekt middel til at presse stabile foderpiller med. Sukkerprocenten kan variere mellem 1% og 7%. Heste æder meget gerne melasse!
Roer- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter
Roe- eller ekstraherede, tørrede sukkerroesnitter er et restprodukt fra sukkerudvindingen. De består primært af fiberstoffer. Disse fiberstoffer fordøjes, nøjagtig som sojaskaller, let af hesten. Desværre svulmer tørre roesnitter kraftigt op i vand; op til 6 gange det oprindelige omfang! Derfor er de i tør tilstand farlige for heste og bør altid blødes op før hesten fodres med dem. På denne måde kan du undgå en spiserørsforstoppelse.
Planteolie generelt
Planteolie udvindes af korn og frø. Kendte oliesorter der anvendes til fodring af heste: Hørfrøolie, salatolie og sojaolie. Alle disse oliesorter er let fordøjelige for hesten, giver energi og en smuk, blank pels. Hvis kraftfoderet ikke er tilsat olie, kan du give din hest ca. 1 kop planteolie dagligt. Til ekstra energi kan du tilsætte op til 300 ml dagligt i rationen. Men pas på ikke at give for meget!
Hørfrøolie
Hørfrøolie indeholder mange umættede fedtsyrer og er meget sund, men samtidig er det ikke holdbart særlig længe.
Salatolie
Salatolie er en blanding af forskellige oliesorter og kan dermed, alt efter mærke, have en forskellig sammensætning.
Sojaolie
Denne olie er meget velsmagende og stiller ikke så store krav til opbevaringen som hørfrøolie.
Solsikkeolie
Solsikkeolie er relativ varmebestandig og stiller ikke store krav til opbevaringen.
Foder og sundhed
Fra fold til stald
at fodre med øjnene
Nu er tiden inde til at heste, føl og plage, som har gået på græs hele sommeren, skal ind på stald vinteren over.
Derfor er der nu brug for at omstille dem til vinter-fodring, med specielt foder til deres behov. Men du kan også selv gøre meget for at dine føl, årringe og 2-års kommer godt igennem vinteren. Derfor er der nogle ting du kan forhindre og afhjælpe med en god management.
Avler Wim ten Pas har på sit stutteri omkring 300 heste. Han sætter unghestene ind i store løsdrifstalde med omkring 20 styk i hver. Hingstene adskilt fra hopperne, kun føl sammen med andre føl og 1-års og 2-års hver for sig. Wim ten Pas: ” Hestene kommer ind fra fold og bliver behandlet med ormkur og hovene bliver beskåret. Vi giver rigeligt wrap, alt hvad de vil have, hvilket også gør de ikke løber alt for meget rundt.” Dagligt kigger han nøje på grupperne og de enkelte heste - om nogle er i mere eller mindre huld og alle fungere godt sammen. ” Jeg ser altid efter dem der ikke trives godt og ikke er i så pæn kondition som resten, f.eks hvis de er lavest i hierarkiet. Er det meget tager jeg dem ud af gruppen. Med de ungheste der er i ringere foderstand laver jeg en speciel mindre gruppe, som fodres med lidt mere kraftfoder. På fold kunne de bare gå et andet sted hen og græsse, men i løsdriften er de tættere sammen og her er det ikke så sjovt at være lavest i hierarkiet. De jages af de andre og får sjældent nok at æde og de skal jo helst have de rigtige mængder og især deres vitaminer og mineraler.” De første heste Wim tager ind er de 1-års hingste. ” Ja, dem vil jeg have inde senest 1 oktober. Omkring den tid er det koldt om natten og græsset har næsten ingen næring eller er helt væk. Min erfaring er at de 1-års er mere sårbare og har et større behov end de andre. Vi har også køer og der siger vi sjovt nok det samme om de unge tyre”
De første 18 måneder
Hestedyrlæge Bruno Beyne understreger behovet for en god opvækst. ” Heste i vækst har specifikke behov for ernæring. Godt grovfoder og et kraftfoder med energi, vitaminer og mineraler har stor betydning. Intet eller for lidt, den forkerte mængde af anbefalede dosering, kan give langvarige problemer som OC(D) og andre vækstproblemer. Det er vigtigt at forstå at det ikke kun er det genetiske der spiller ind, men også forkert fodring er en væsentlig årsag til OC(D). Efter min mening er der tilstedeværelse af OC(D) fragmenterne op til hestens første 18 måneder. Men først efter den periode kan man konstatere, med røntgen-billeder om der har udviklet til OCD.” udtaler dyrlæge Bruno Beyne.
NB: En ration af hø og korn til føl frarådes kraftigt. I en sådan ration er mængden af en række væsentlige elementer helt utilstrækkelige.Hvis et føl mangler næringsstoffer, jo større chance er der for defekter. Disse afvigelser er ikke altid umiddelbart at se, men kan komme til udtryk senere i livet.
På stald
Overgangen til stald og foder skal forløbe over en lang, fornuftig og rolig periode, siger Bruno Beyne. Heste har en indviklet, lang og sensitiv tarmkanal og pludselige ændringer kan give forstyrrelser som kolik. Ved overgangen fra sommerfold til stald ændres diæten fra græs og et tilskud af vitaminer/mineraler og evt. måske lidt kraftfoder, til en diæt af stråfoder og kraftfoder. En pludselig overgang til meget stråfoder kan forårsage en forstoppelse. Fiberrigt stråfoder udtørres og sidder oppe i tyktarmen. Dette kan afhjælpes ved at hesten får noget der fremme afføringen i foderet. Giv lidt planteolie (f.eks. majsolie) i foderet og tilbyd Slobber Mash som fremmer fordøjelsen.
Det understøttes af fodereksperten Vincent Hinnen. Ved stråfoderet er det vigtigt det har en god kvalitet. Det vil sige uden skimmel og uden mug. De skader dårligt stråfoder forårsager bliver tit glemt. Skimmel forårsager diarre og det kan tit blive meget alvorligt.” Vær opmærksom på at stråfoderet er fri for skimmel og mug og har en god kvalitet og foderværdi. Kig på farven på stråfoderet og her kan du få en god ide om foderværdien. Groft stråfoder med en lysegrøn til grøn kulør har som regel en god kvalitet.”
Bevægelse
Vincent Hinnen: “ Videnskabelige studier viser at en stram mager diæt og meget bevægelse bidrager til en sund og stærk knoglebygning, hos føl og årringe. I perioden de står på stald begrænser man bevægelsen. Med opstaldning og noget mindre tid på fold er de meget afhængige af den bevægelse de får.Med mindre bevægelse kommer mange foderrelateret vækstproblemer og kolik. Udover det har det en stor betydning for hele udviklingen på din hest.
Vand
En anden vigtig faktor er vandtilførelsen. Vincent Hinnen: “ En fuldvoksen hest drikker mellem 20-50 liter vand pr. døgn. En årring omkring 10-15 liter. Rent vand skal altid være til rådighed og kontroller regelmæssigt drikkekopperne. I de perioder på sommerfold får hesten meget væske fra græsset, så behovet på stald er faktisk større.”
Enorm vækst
Vincent Hinnen:” Et føl på omkring 6 måneder skal have omkring 4-5 kg stråfoder og omkring 1,5 kg kraftfoder pr. dag. Man skal også passe på med at overfodre- et tykt føl er et usundt føl. Hvis det er tilfældet, så reducere mængden af kraftfoder- ikke stråfoder.” Foderspecialisten fortæller hvorfor en 2-årig ikke behøver mere foder end en årring. ” Et plag på omkring 12 måneder har omkring 60% af den forventede udvoksede legemsvægt. Et varmblodsføl der bliver omkring 165 cm i stang vejer omkring 370 kilo. Når et føl fravænnes, og i overgangen fra fold til stald, vokser den omkring 780 gram dagligt. I slutningen af vinteren og op til etårsalderen vokser den med omkring ½ kilo pr. døgn. Derfor er byggesten nødvendigt i form af proteiner og mineraler til knoglevæv og skelet. Dernæst er energi nødvendig til væksten. Så længe føllet går på folden med hoppen levere moderen og naturen de byggesten. Hoppemælk indeholder meget energi og protein og fra tid til anden æder føllet også græs. ”En 2-årig er oppe på 70% af sin forventede legemsvægt. Den vokser i denne periode kun omkring 350 gram pr. døgn. Den har derfor stadigt et behov for energi, protein og mineraler, men dog ikke i så ekstreme mængder. Dertil kommer også at den tillige med at den er vokset meget også kan æde mere stråfoder pr. dag, og derfor ikke har det samme behov som en 1-års.
Fritidsheste - At tilpasse foderet
En hest i vedligehold og let sport, der 3-4 gange om ugen rides let, kommer på fold nogle timer og kun bevæger sig lidt, behøver om vinteren kun i princippet et vedligeholdsfoder. Altså meget stråfoder og lidt kraftfoder i form af piller eller müesli. Bland evt. en håndfuld stråfoder i kraftfoderetså du forlænger tyggetiden, fremmer spytproduktion og fordøjelsen. Nu mindre din hest bevæger sig, nu ringere er fordøjelsen. Når hesten er aktiv er tarmen det også. Regelmæssig tyggetid er grundlæggende vigtig, både for den fordøjelige funktion, spytproduktion, mave og tarm aktivering. En god sideeffekt er at nu mere hesten tygger, nu mere er den beskæftiget. Et meget stort plus når den står meget på stald og keder sig.
Konkret hedder det at den typiske sommerration på 60% grovfoder og 40% kraftfoder, skal ændres om vinteren til forholdet 70:30, og hvis hesten så godt som ikke rides 80:20. Hinnen forklarer: ” Når der rent sportsligt arbejdes mindre og bruges mindre energi, så skal der også tilføres mindre energi fra foderet.
Mange små måltider, og dertil rigeligt stråfoder er vigtigt for hestens velbefindende. Husk at alle omstillinger – både træning og foder skal langsomt ændres. Vi anbefaler en tilvænningsperiode på 2-3 uger og naturligvis er der også om vinteren et vitamin- og mineral-behov at dække, også for dem der alene lever af stråfoder.”
Foder og sundhed
Heste der æder af træ/bokse
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam:
Hej
Jeg har fodret en del år i min fuldpensions stald med Pavo og har fået lagt forderplan hos jer.
MEN efterhånden æder hestene min pæne stald, hvad kan jeg gøre, de får 8 kg wrap og er på fold 10 timer dagligt, de får Pavo basis + anbefalede vitaminer fra jer også. Daglig motion, alt i alt nogle sunde heste.
Hvad gør jeg??
Svar:
Når dine heste spiser af træet, er det nok mest fordi de godt kan lide smagen. De mangler ikke næringsstoffer, altså vitaminer eller mineraler osv. Det tror mange, men det har intet med det at gøre.
Man ser det også nogle gange på sommerfold, hvor heste går på græs og alligevel æder af hegnspælene. Kedsomhed eller bare en dårlig uvane, som hurtig smitter til de andre heste. Det kan også være stress-relaterede.
Det er en naturlig del af hestes adfærd at æde træ, men det er selvfølgelig ikke særligt smart når det er boksene. I naturen elsker hestene at æde barken af træerne og der er som sådan intet farligt i det.
Du kan evt. smøre dem med hjortetaksolie eller lignende anti-bid produkt. Blue Hors har et godt produkt til det: http://www.bluehors.net/cms/front_content.php?client=1&lang=3&idart=129
Du kan også på en eller anden måde prøve at bryde den vane- giv dem nogle træklodser/grene med bark (uden spidser) i boksene.
En anden løsning kan også være at gøre det umuligt for hestene at bide i træet, ved evt. at montere jernskinner på kanten.
Prøv en af overstående, så håber jeg du får succes med at få det stoppet.
Venlig Hilsen
Morten Dueholm Larsen/ Pavo GroomingTeam
Foder og træning
Elektrolytter til heste: hvornår skal du tilsætte salt?
Især i sommermånederne, når det er dejlig varmt, mister heste meget salt gennem sveden. Ikke kun sportsheste, for også en god lang ridetur kan medføre saltmangel. Men hvor meget salt har en hest egentlig brug for? Og hvornår skal man helst give et tilskud?
Det er vigtigt at svede
Heste kan godt tåle varmt vejr, fordi de kan slippe af med varmen ved at svede. Det er nødvendigt at svede for at køle af. Sved danner et lille lag fugtighed, der fordamper, og dermed sænkes kropstemperaturen. Hvis hesten ikke kan svede, for eksempel fordi den har for lidt væske i kroppen, vil den blive overophedet. Når en hest sveder, mister den ikke kun væske, men også kropssalte eller elektrolytter. Disse elektrolytter spiller en vigtig rolle i hestens væskebalance, og de gør det også muligt for hesten at svede. Når hesten drikker, bliver væske-depoterne igen fyldt op, men hvordan forholder det sig med saltene?
Hvad er elektrolytter?
Mennesker spiser ofte for meget salt, men i de fleste tilfælde er det ikke det samme med heste. Især i sommermånederne, når det er dejligt og varmt, går mange kropssalte tabt gennem sved. Hesten mister da hovedsageligt natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Protein, som også er i hestesved, danner et lag på pelsen, der stimulerer fordampningen. Hos mange heste ser man det på det hvide skum, ved at gnide den på halsen og mellem benene, når den sveder.
Så meget sved mister din hest pr. dag
Sved-
score
Hvad ser du på din hest
Svedtab gennemsnit hest
Salttab pr. dag
1
Under sadlen er det stadig delvist tørt og delvis fugtigt og klæbrigt. Halsen er fugtig og flanken er mørkere end normalt.
1-4 liter
2-7 teskeer
2
Under sadlen og på halsen er det vådt. Her og der skummer det langs sadlen, hvor tøjlerne rører halsen og mellem bagbenene.
4-7 liter
7-12 teskeer
3
Under hovedtøjet, på halsen og på flankerne er hesten synligt våd med skumpletter her og der.
7-9 liter
12-16 teskeer
4
Hals og flankerne er helt våde. Våde pletter over øjnene. Hvidt skum mellem bagbenene.
9-12 liter
16-21 teskeer
5
Se svedscore 4 og der drypper sved fra over øjnene og fra bugen.
12-18 liter
21-32 teskeer
Kilde: Zeyner et al 2013. Vægttab hos heste under træning, et pilotstudie
Tilskud af elektrolytter
Når hesten mangler elektrolytter, er den dårligere til at optage væsken og fastholde den, og derfor kan hesten ”tørre ud”. Huden bliver også mindre elastisk og udholdenheden bliver mindre, og din hest bliver sløv og mister arbejdslysten. Ved let arbejde i en temperatur på omkring 20 grader, mister hesten ca. fire liter væske og 30 gram salt i timen. Når hesten drikker, bliver væsken igen fyldt op. Tilførslen af salt er dog en helt anden historie. I grovfoderet er det kun lidt salt. Fordi især sportsheste ofte har et ekstra behov for salt, har vi taget hensyn til dette i vores sportsprodukter ved at øge natrium- og magnesiumindholdet. På trods af denne tilføjelse anbefales det at give et elektrolyttilskud, hvis du træner din hest intensivt, og den sveder meget. Ved at tilsætte køkkensalt eller bordsalt tilfører du kun natrium og klorid og ikke alle de elektrolytter, der går tabt ved den kraftige sved.
En saltblok eller sliksten kan også tilføre salt, selvom det har vist sig, at saltoptagelsen derfra kan variere meget. Det er derfor en bedre og sikker løsning at give et elektrolyttilskud specielt til heste, såsom Pavo E’lyte eller Pavo ReHydrate. Disse kosttilskud indeholder ikke kun natriumklorid men også andre kropssalte, som din hest mister, når den sveder. Pavo E'lyte er et elektrolyttilskud og Pavo ReHydrate er en sportsdrik med elektrolytter og glukose, der sørger for, at din hest hurtigt restituerer efter en hård træning eller konkurrence.
Læs her mere om forskellene mellem Pavo E'lyte og Pavo Rehydrate.
Hvornår skal du tilføre ekstra salt?
Giv salt dagligt som standard, ikke kun i varmt vejr eller ved hård træning. Ved at give elektrolytterne inden træning eller konkurrence, kan din hest få optimalt gavn af det og undgå at få en begyndende mangel. Du behøver ikke være bange for overdosering, fordi for meget salt bliver udskilt i urinen. Men en meget stor daglig dosis salt kan være medvirkende til at der opstår mavesår eller gøre eksisterende sår værre. Glem ikke, at din hest altid skal have ubegrænset friskt vand! Det ekstra salt gør din hest mere tørstig, og det er vigtigt, at den kan drikke for at undgå at blive dehydreret.
Tips ved varmt vejr
At give elektrolytter er ikke altid tilstrækkelig i ekstrem varme, her er et par ekstra tip:
Lav en plan for foldtiden
Sørg for at din hest ikke står i bagende sol på de varmeste tider af dagen. Luk for eksempel din hest ud om natten eller så tidligt som muligt om morgenen. Hvis dette ikke er muligt, skal du give tilstrækkelig skygge på marken i form af et ly eller træer.
Solbrændthed
Heste og ponyer med lyse muler bliver hurtigt solbrændte, og det kan være meget smertefuldt. Smør derfor godt ind med solcreme!
Giv ekstra foder
På grund af varmen kan græsset se helt tørt og gult ud. Græssets ernæringsværdi er i de tilfælde ikke særlig høj. Giv da ekstra tilskud af hø- eller grovfodererstatninger, såsom Pavo DailyPlus (lucerneblanding) eller Pavo SpeediBeet (roeflager uden sukker), eller vælg græspellets, såsom Pavo FibreNuggets. Keder din hest sig hurtigt, og vil du give den ekstra aktivitet? Da kan du give 2 Pavo HayChunks pr. dag. Det er sunde grovfodersnacks.
Vi anbefaler altid at give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket, når der ikke gives noget eller lidt kraftfoder.
En yderligere fordel: grovfoder, som du kan fodre opblødt, såsom Pavo SpeediBeet og Pavo FibreBeet, sørger samtidig også for, at du giver ekstra væske til din hest!
Sørg for tilstrækkeligt koldt vand
En voksen hest på omkring 600 kg kan i varmt vejr drikke helt op til 40 til 60 liter om dagen. Derfor skal du altid sørge for friskt drikkevand og helst rengøre vandtruget dagligt, når vejret er varmt. Vær opmærksom på, at din hest ikke pludselig drikker for meget koldt vand efter ridning, det giver risiko for kolik.
Tilpas træningen
Det er ikke behageligt at træne intensivt i ekstreme temperaturer. Rider du tidligt om morgenen eller sent om aftenen aflaster det kroppen. Lykkes det ikke altid, sørg da for at din hest kan køle godt af efter træningen.
Slobber (mash) til heste, sådan giver du det
Slobber (mash) er en herlig delikatesse til din hest, f.eks. som belønning efter træningen. Men det er samtidigt også et komplet foder, som du kan give din hest, når den arbejder hårdt. Hvordan tilbereder du det, hvor ofte skal du fodre med det, og hvordan er det forskelligt fra klid? I denne artikel kan du læse alt om mash.
Hvad er mash?
Mash har i mange år været et kendt hestefoder, hvor klid er hovedingrediensen. Det specielle ved mash er, at du fodrer den våd og kan lave en velsmagende grød til din hest. Slobber fra Pavo er et komplet foder. Det betyder, at det indeholder alle vitaminer og mineraler, der dækker din hests daglige behov. Det er derfor ikke kun en lækkerbisken eller lidt ekstra, som ikke indeholder noget. Det gør den også til en alsidig fodertype!
Hvordan giver du mash til en hest?
På grund af dens alsidighed, kan du give mash på forskellige måder:
Som lidt ekstra efter anstrengelserne. Når din hest har arbejdet hårdt, kan den efter træningen eller en konkurrence have brug for noget ekstra energi. Der er mash et godt supplement. Heste elsker det, og de vil opleve det som en belønning. Giv det i dette tilfælde som et ekstra måltid efter arbejde.
Som forkælelse, for eksempel hvis det er koldt, eller bare fordi du har lyst. Giv i det tilfælde mash i stedet for det normale foder. Vær opmærksom på, at et fodermål mash vejer meget mindre end et fodermål pellets. Giv din hest for eksempel et halv fodermål mash (tør), som du tilbereder med vand, og giv så en ¼ fodermål mindre pellets.
Som behandling, for eksempel hvis din hest har været syg, har haft kolik, eller er i dårlig kondition af andre grunde. I det tilfælde erstatter du midlertidigt et måltid om dagen med mash.
For at udrense tarmene. Slobber kan også bruges til at holde hestens tarme ’rene’. Når heste går i indhegninger eller spiser meget sand og regelmæssigt får mash, da ser du ofte sandrester i gødningen.
Som en fast del af foderet. En del ryttere giver dagligt deres heste ét måltid i form af mash. Det er et komplet foder, der giver energi, det er godt for pelsen og heste elsker det.
Som konkurrencefoder til heste med spiseproblemer. I nogle discipliner såsom military, distanceridning og trec er hestene af sted til konkurrencer i flere dage. Nogen heste har ikke let ved at spise og drikke, når de ikke er hjemme. Til disse heste er mash en god løsning, fordi det indeholder meget væske, og der er meget få heste, der ikke har lyst til mash.
Til at give et tilskud af elektrolytter. Efter store anstrengelser, hvor der bliver svedt meget, er det klogt at give et ekstra elektrolytter. Det gør du meget nemt ved at blande det i mash. Væske og salt på samme tid.
Hvis din hest skal tage på. Hvis du vil bruge mash til at få din hest til at gå op i vægt, anbefales det at diskutere hele foderplanen med en foderekspert. I det tilfælde laver man ofte en kombination af Pavo SpeediBeet (roemasse) eller Pavo FibreBeet (roemasse + lucerne) og Pavo SlobberMash. Pavo Fibrebeet har vi udviklet specielt til heste med dårlig huld, specielt heste med manglende muskulatur eller tynde heste. På grund af kombinationen af sukkerroer og lucerne er dette produkt ikke kun sundt og godt for tarmene, men også velsmagende og let at spise, også for ældre heste!
Hvor ofte du giver mash, afhænger af, hvordan du bruger det. Det kan variere fra én gang om dagen til en gang i mellem.
Sådan tilbereder du mash til din hest
Det karakteristiske ved mash er, at du ikke giver det som tørt foder, men altid tilbereder det med vand. I foderrådet for Pavo slobber anbefales det at blande en del mash med en del varmt vand (koldt vand er også muligt, men du får ikke den bedste effekt). Du lader dette stå et stykke tid, indtil det har en lun konsistens, der kan sammenlignes med grød. Hvis du synes, at der er for meget vand i, kan du tilføje lidt mere mash eller blande mindre vand i næste gang. Hvis du synes det er for tykt, kan du tilsætte lidt mere vand.
Din hest eller pony kan også foretrække det lidt tyndere eller fastere. Nogle vil have det så flydende som muligt, og vil drikke det. Andre vil helst have noget at tykke på og spiser det hellere som en (meget) tyk grød. Du kan selv afgøre, hvad der passer bedst til din hest eller pony.
Pavo SlobberMash
Vidste du at det engelske ord ‘slobber’ egentlig betyder mash? Også i Tyskland bliver slobber kaldt ‘mash’. Fordi Pavo er en international virksomhed, har produktet fået navnet Pavo SlobberMash. Pavo SlobberMash indeholder INGEN grundstoffer, der suger meget vand. Der er derfor ingen minimumsventetid, før du kan fodre den. Vær dog opmærksom på, at det ikke er for varmt. Hørfrøet er forbehandlet, så det ikke er nødvendigt at bruge kogende vand. Den ideelle opblødningstid er cirka ti minutter. Så er det varme vand afkølet tilstrækkeligt, og hørfrøet har haft tid til at blive pænt slimet. Du kan også forberede Pavo slobber med koldt vand, men så bliver det lidt mindre slimet, og forkælelsesfaktoren for din hest bliver lidt mindre. Det er den eneste forskel!
Mash uden korn og uden sukker
I dag er der produkter på markedet, der reklamerer med kornfrit mash. Men se godt på etiketten. Den største forskel med Pavo Slobber er, at disse produkter ikke er fuldværdige fodertilskud. Du kan ikke bruge dem til at dække din hestes daglige behov. Pavo SlobberMash indeholder korn, sukker/stivelse samt vitaminer og mineraler. Det betyder, at du også kan anvende det som komplet fodersupplement. Fordi det har så lav vægt, indeholder et fodermål ca. 0,6 kg Pavo slobber. Hvis du ikke vil give for meget sukker, kan du vælge kun at fodre med mash en eller to gange om ugen eller blande det 50/50 med Pavo SpeediBeet.
Hvad er forskellen på mash og klid
Klid er kornets skaller, der bliver tilovers, når stivelsen er hentet ud. Dette gælder næsten alle kornsorter, men hvedeklid bruges normalt som hestefoder. Hvedeklid indeholder kun meget lidt stivelse, men meget fiber. Det gør det velegnet til heste. En stor ulempe er imidlertid det meget skæve forhold mellem kalcium og fosfor. Forholdet mellem kalcium og fosfor i klid er ca. 1:10, men det ønskede forhold er 2:1. Denne kalciummangel skal man kompensere for i resten af foderet, fordi et skævt kalcium / fosforforhold kan give problemer i dannelse og reparation af knogler, sener og muskler.
Hvedeklid er en af hovedingredienserne i Pavo Slobber, men i dette produkt er det skæve forhold mellem kalcium og fosfor afbalanceret, så du ikke længere behøver at gøre det selv. For at gøre det til et fuldværdigt foder indeholder vores mash der ud over også hørfrø samt vitaminer og mineraler.
Foder og sundhed
Næringsstoffer
Forskellige næringsstoffer i foderet har indflydelse på din hestes sundhed. Såvel Stråfoder som kraftfoder indeholder næringsstoffer, som giver energi og under opvæksten er meget nødvendig for at udvikle og opretholde kroppen. Stråfoder består af kulhydrater, vand, sukkerforbindelser, proteiner og mineralstoffer. I kraftfoderet er der derudover stivelse og plante fedt.
Hvilken funktion har disse næringsstoffer for din hest?
Kulhydrater
Kulhydrater kan være komplekse eller let optagelige. De optagelige kulhydrater er sukkerbundne og stivelse, som i maven og tyndtarmen bliver nedbrudt gennem enzymer. På den måde får hesten meget energi.Det er vigtigt, at nedbrydelsen af de let optagelige kulhydrater virker, ellers kan sukker og stivelse i tyktarmen betyde at tarmfloraen kan blive ødelagt, hvilket kan medføre at er der stor risiko for gas kolik og forfangenhed.
Idet græsset bliver ældre indeholder det flere fibre. Disse fibre er komplekse kulhydrater, som kun kan udnyttes i hestens tyktarm ved hjælp af bakterier og som så bliver lavet om til nyttige næringsstoffer. Uden rigelig med fibre virker hestens fordøjelse ikke optimalt. Hvis tyktarmen ikke bliver aktiveret, er der stor fare for at hesten får fordøjelses problemer og fordøjelses betingende sygdomme som kolik eller forfangenhed.
Proteiner
Proteiner bliver i hele fordøjelsesprocessen omdannet til aminosyre og kvælstof. Aminosyrerne kan kun optages ordentligt i tyndtarmen af hesten. Da hesten ved hjælp af bakterier selv kan danne aminosyre og derfor behøves aminosyre ikke tilføres gennem ernæringen. Et overskud af proteiner er ikke et problem for en sund hest da nyrerne sørger for at overskuddet bliver udskilt gennem urinen. En hest under opvækst, drægtig eller diegivende og ældre heste har brug for ekstra proteiner.
Plante olie
En hest kan meget nemt optage og udnytte plante olie. Dette sker hovedsagelig i maven og tyndtarmen. Da plante olie giver meget energi, er det ideelt til heste der laver langvarigt arbejde. Oven i det giver olie glansfuld pels, en god fordøjelse og gør muskler og led smidige. En hest bruger nogle uger på at vænne sig til og udnytte det ekstra olie i foderet. Derfor er det vigtigt at man langsomt lader mængden stige.
Vitamin og mineral
Vitaminer og mineraler har en vigtig funktion i hesten krop. Mineral stoffer er nødvendige til knogle vækst og udvikling af muskler, optagelsen af vand og andre stoffer, funktionen af enzymer og hormoner. Vitaminer er under andre funktioner nødvendige til et godt immunsystem og udskillelse af affaldsstoffer i kroppen.
Case: Spørgsmål om vinterfodring
Spørgsmål til Pavo GroomingTeam:
Jeg har en 12-års vallak, som jeg i gennemsnit rider 5-6 gange om ugen. Jeg træner på LA-niveau og rider lejlighedsvis udenfor. Nu, hvor vinteren er på vej, kommer min hest mere i eller mindre kun i boks, og han vil ikke komme på fold. Så han er kun ude når han trænes. Nu er mit spørgsmål, om jeg kan gøre noget for at forbedre hans fodring eller skal det ændres?
Han får 2,5 kg Pavo EnergyControl og 3 skiver hø om dagen. Jeg vil gerne give roepiller eller mash. Hvad kan jeg gøre bedre, hvad er forskellen, og hvor ofte kan jeg give det?
Svar:
Din hest kommer om vinteren ikke længere på fold, og du skriver at den får 3 skiver hø om dagen. Du skriver ikke om du har en hest eller pony, men du bør antage, at en pony / hest skal have omkring 1 - 1,5 kg af grovfoder pr. 100 kg legemsvægt. Så hvis du har en hest på 600 kg, som jeg beregner udfra, skal du tildele 6-9 kg hø. Grovfoder er det vigtigste for hesten, så vej det du giver, så du ved hvor meget din hest får.
Du vil gerne give både mash og roepiller.
Jeg foreslår, at du giver Pavo Slobber Mash. Pavo Slobber Mash er et afbalanceret hestefoder og heste finder det meget velsmagende. Jeg anbefaler du giver det mindst 3 gange om ugen, men det kan også gives hver dag. Pavo Slobber Mash indeholder et komplet spektrum af vitaminer og mineraler. Derudover er der tilsat hørfrø og hvedeklid. Det giver en smuk pels og god fordøjelse, ideel som noget ekstra om vinteren.
Gennemvædet roepiller kan udfodres i små mængder, men det er ikke fuldt koncentrere og indeholder mineraler i et ugunstigt forhold til heste. Fibrene heri er gode til at fremme tarmmotorik og til heste meget på stald er det absolut en fordel at bruge disse, som en del af daglig foderplan. Tips: Roepiller kan, hvis de ikke er gennemblødt blokere tarmene. Roepiller, der opbevares i stalden udgør altid en stor risiko, hvis din hest slipper ud af boksen og spiser roepiller, får den en meget svær kolik, da disse ekspandere i tarmene. Så opbevar det et sted hvor hesten ikke kan komme til det og undlad at stille det foran boksdøren eller andet. Dette gælder for så vidt også alt andet foder.
Hvad der også stærkt anbefales til den daglige ration om vinteren er Pavo DailyPlus. Dette balancerede grovfoder er designet til at blande med dit normale kraftfoder. Din hest tygger mere og producerer mere spyt. Og mere spyt bidrager til at neutralisere den konstante produktion af mavesyre. Ved at give Pavo DailyPlus forlænger du ædetiden og dermed aktiveres hesten, har længere tyggetid og dermed øge du dens velfærd.
Daglig foderplan til hest 600 kg, moderat arbejde 5-6 gange om ugen, dressur:
7,5 kg hø (gerne mere)
2 kg Pavo EnergyControl
0,5 kg Pavo DailyPlus (pr. måltid)
0,2 kg roepiller (i tørform)
0,7 kg Pavo Slobber Mash (i tørform, 3-4 gange pr. uge)
TIPS: Husk dagen inden og på fridage at nedjustere kraftfoderet.
Foder og sundhed
Recepten på en glad og sund hest
Pavo DailyPlus
Nogle betragter udtrykket en ”lykkelig atlet”, som en kliche, men der kan gøres meget for at holde din hest tilfreds og sund. Trods alt så viser en tilfreds hest mindre stress og derfor præsterer den også bedre. Man får kun en god og glad sportshest ved gode rideegenskaber, godt management - og en vigtig del af godt management er fodring.Lex Wolffers og Irene van Laar deltager ofte i travløb. Sammenlignet med mange andre sportsheste er deres 3 heste flere timer på luftefold dagligt. Derudover får de hø af høj kvalitet 4 gange dagligt. Wolffers: ” Løbsheste som bære meget vægt bliver langsomme. Det siger sig selv og derfor vil vi ikke have overvægtige heste. De få timer vores heste er ude er ikke for at de skal gå og græsse, men mere for at holde dem glade og underholdt. Hver hest har sin egen paddock, men de gnubber hinanden over hegnet, græsset er kort og ikke gødet. Derfor kan de være meget ude og risikoen for skader er minimale.” ” Med hensyn til grovfoder vil jeg hellere fodre hø end græs, da vi ikke kan måle indholdet af græs så nøjagtigt som i hø.” siger Irene van Laar, partner til Wolffers. ” Da vores heste arbejder rimeligt hårdt får de meget kraftfoder i løbssæsonen. Vi giver omkring 3-5 kg af piller, müesli og korn pr. dag. For nylig begyndte vi at blande det nye produkt Pavo DailyPlus med alt vores foder og vi er virkelige begejstrede. Hestene bruger mere tid på deres måltid og de er vilde med det.” At fodre store mængder kraftfoder pr. gang er ikke godt. Hesten er slet ikke bygget til store mængder foder. Den tygger meget mindre på kraftfoder end hø.
Foderekspert og medlem af Pavo GroomingTeam©, Vincent Hinnen: ” Sportsheste, uanset om de konkurrere i dressur, spring, løb eller andet, skal præsterer. Ofte er energien alene fra grovfoder ikke nok til at præstere. En trimmet atletisk hest er vigtig. Derfor holdes mange sportsheste på stald, også for at undgå skader, og får begrænset stråfoder og meget kraftfoder. Lex og Irene forsøger altid at gøre det bedste for deres heste og derfor spurgte vi dem om de ville teste vores nye produkt. "
Evolution
Tyggen er vigtigt for heste. Det er starten af fordøjelsesprocessen. Foderet males og samtidigt blandes det med spyt og efterfølgende sendes det videre som en tynd masse. Mennesker spiser normalt 3 gange om dagen. Hvis vi tænker på mad eller noget lækkert, begynder vi at producere spyt. Det betyder at mennesker kan producere spyt når vi ønsker det. På en hest fungere det anderledes. Heste producere kun spyt når de tygger. I naturen fungere det fint, hesten går rundt hele dagen og spiser lidt græs her og der. Nu til dags, bevæger hestene sig mindre, bruger mere tid på stald og bruger mindre tid på at finde føde. De spiser ikke konstant og foderet er distribueres nu kun 2-3 gange dagligt. Men heste er ikke bygget til den slags fodring. Mængden af spyt der produceres afhænger af antal gange hesten tygger. Hinnen: „ Hvis hesten æder 1 kg hø, bruger den relativt lang tid på det og producere 3-4 liter spyt i processen. 1 kg kraftfoder er spist op på 10-15 minutter og hesten producere kun 1 liter spyt….” Spyt er ikke kun nødvendig for fordøjelsesprocessen, men sikre også balance i syre-niveauet i mavesækken og forhindre problemer som mavesår og kolik.Man behøver ikke at bandlyse alt kraftfoder, men skal bare kende det og bruge det fornuftigt. Giv ikke mere end 1½ kg pr. måltid og fordel de daglige rationer i så mange små portioner som muligt. Ved Pavo realiserede vi at fibrene i kraftfoder ikke var tilstrækkelige. Og derfor udviklede vi Pavo DailyPlus. Et grovfoder blandet med lucerne, havrestængler og byghalm, som man blander 2 håndfulde af i hestens kraftfoder. Din hest skal tygge betydeligt længere på dette måltid. Vi har testet og bevist at heste skal tygge 2-3 gange mere ved dette måltid. De nyder det, da hesten ikke ved noget bedre end at spise. Mere spyt produceres, som stimulere fordøjelsen og derfor fordøjes råvarerne fra kraftfoderet meget bedre. DailyPlus indeholder et mix af højfibre materiale og mineralpiller. Det har et lavt energiniveau, indeholder lidt protein og derfor gør den ikke heste og ponyer fede eller giver mere temperament. Derfor kan man fodre den til både selskabsponyer eller rekreative heste uden nogle problemer. Mineralpillerne gør DailyPlus til et velbalanceret grovfoder. ”
Lucerne
For at stimulere tyggetiden, blander nogle kraftfoderet med lucerne. Hinnen: „ Lucerne er et godt produkt, men det har et højt indhold af protein og kalcium, men kun lidt fosfor og magnesium. Vi fraråder kraftigt folk at anvende lucerne til ungheste og føl, da det fuldstændigt bringer ubalance i deres system, Vi kompensere for det i DailyPlus med mineralpillerne. Det er dem der gør DailyPlus velegnet til alle racer, typer og heste og ponyer i alle aldre. ” Hvis du har sportsheste og heste i vedligehold i samme stald, kan fodring give meget uro, da nogle heste får meget lidt eller slet intet foder. Hvis du giver alle sammen Pavo DailyPlus, er alle heste næsten lige lang tid om at spise og du undgår misundelse og uro. For heste der allerede har konstateret mavesår eller er risiko for at udvikle et, kan produktet stærk anbefales. De tygger bedre og mere, stimulere spytproduktionen og forhindre for meget syre i mavesækken. Fibrene fremmer mobiliteten i tarmene, så heste der tendenser til kolik har ogsåen fordel af dette produkt.
Foder og sundhed
Hestens hjerte
Hjerte og blodkarsystemet transportere vigtige stoffer, som ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og varme, gennem kroppen. Gennem blodkarsystemet kan blodet kommet til alle dele i kroppen og sørge på den måde for at kroppen får ilt og næringsstoffer. Og på samme måde forlader affaldsstofferne igen kroppen.
En hest har ca. 7 % kropsvægt i blod, som ved en varmblodshest på 650kg svare til den har 45 liter blod. Hjertet og blodkarsystemet transporter vigtige stoffer gennem alle dele af kroppen, som ilt, kuldioxid, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og varme. Blodkarsystemet sørger for, at blodet kommer til alle dele i kroppen. På den måde bliver kroppen forsørget med ilt og næringsstoffer, og på den måde kan affaldsstofferne også forlade kroppen igen.
Hjertet ligger i bunden af brysthulen, direkte bag det venstre forben. Det vejer ca. 4 kg og består af 4 dele: 2 forkammer og 2 kamre. Ved hvert hjerteslag bliver der pumpet blod gennem hjertet. Derigennem sørger det for at iltfattigt blod ind i lungerne, så det der kan blive omdannet til iltrigt blod.
I hviletilstand slår hjertet på en sund hest 28 til 40 gange pr. min. Det er vigtigt at kende sin hestes hvilefrekvens, da forøgelsen af hjerteslag i hviletilstanden, kan skyldes smerter, angst, sygdom eller anspændthed. Ved hårde anstrengelser kan mængden af blod fra 45 l pr. min. kan ved en stigning i hjertefrekvensen stige op til 240 l pr. min. den maximale hjertefrekvens af en hest ligger ved 230 slag pr. min. og ved hver hest arveligt fastlagt.
Foder og sundhed
For tynd, mangler energi og har kedelig pels?
Når behovet ikke dækkes igennem foderet.
Mange heste ejere er fortrolige med "standard kommentaren": din firbenede ven er for tyk! Men nogle gange, er det modsatte tilfældet – der er ligefrem tællelige ribben, pelsen og hårlag er afstumpet og kedeligt og hesten ser virkelig syg ud. Ydermere er det generelle billede at det er forbundet med akut sløvhed, konditionen er i ”kælderen”, også selvom hesten dagligt tilsyneladende tilbydes rigeligt af den ”fem-stjernede menu”. Hvad kan der gøres?
Grundlæggende er heste nomadedyr, hvor fordøjelsessystemet er designet til at indtage små mængder af fiberrigt energifattigt foder med struktur. Alene på grund af den måde vi har heste på kan disse grundlæggende krav til hestens behov i de færreste tilfælde efterleves. Kombineret med en velmenende fodring, men i mange tilfælde ikke efter hestens behov, kan det være anledning til svaghed, adfærdsmæssige anormaliteter og sygdomme.
Så meget for teorien. I praksis står heste-ejere overfor den kendsgerning, at de tilbyder kost og ingredienser de ikke kender til deres firbenede venner. I kølvandet kan der komme heste med vægt problemer, som kan få sundhedsmæssige konsekvenser.
Der er ingen ideel vægt
Derfor er det først vigtigt at vide, hvad "alt for tynd" egentlig er. For hesten er der ingen er ideel vægt. Forskellen mellem f.eks en fuldblodshest og en koldblodet arbejdshest gør det klart: Fuldblodshesten er, med samme stangmål, tyndere og mere strømliniet og har en anden forbrænding og er avlet til det. En arbejdsheste har en del mere vægt på samme højde og en helt anden forbrænding og behov. Og selv en stor omkreds siger intet om ernæringsbehovet og tilstanden på hesten. F.eks kan ormangreb og meget græs give en større vom, men det siger absolut intet om at hestens behov er dækket ind. Og det er vigtigt at huske på at fodring i første omgang drejer sig om behov, race og individet og der er ingen fornuftig vægttabel er til heste.
Heste-ejeren har sjældent mulighed for at veje Deres hest. Men man kan med egne hænder eller det blotte øje få sig et ganske godt billede at den firbenedes foderstand: Ved at mærke og se på hestens ribben får man et meget godt billede af foderstanden. Der er følgende retningslinier som dyrlægerne bruger: En hest er mager hvis knoglerne på rygsøjlen og ribben, samt hoftehjørnerne er synlige. På hals , mankestykke og skulder ses lidt af knoglerne. En tynd hest er når ribbenene er synlige, men knogler og hoftehjørner ikke er synlige. Normal eller god foderstand er når ribbenene er følbare, men ikke synlige.
Bortset fra den kendsgerning, at en alt for tynd hest naturligvis ikke er en smukt syn, har den en dårligere fysisk tilstand som kan forårsager sundhedsmæssige konsekvenser. Alene derfor gælder om at passe på, advare foderekspert Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. Hinnen understreger: "En dårlig fysisk tilstand kan have flere årsager: Tandproblemer, metaboliske forstyrrelser, ormangreb, ubalanceret energi budget - for lidt energi input til forholdsvis meget arbejde -, intestinale lidelser, for eksempel ved giftige stoffer i dårligt hø, ædelyst mindskes ved "kedelig" kost eller en lav status i rangorden. Stress, således at hesten ikke er rolig og spiser nok, kan være andre årsager. Taber hesten sig pludseligt, anbefales dyrlæge i første omgang”. Hinnen understregede: "I sådanne tilfælde er det ofte sygdom og fodring er selvfølgelig ingen løsning på problemet."
Ofte er tænderne også grunden til at hesten optager for lidt foder. Tændernes tilstanden i munden bør en gang om året kontrolleres af en specialist. Skarpe kanter og hjørner forårsage smerte og inflammation, at æde bliver svært og smertefuldt. Arbejder tænderne ikke mere effektivt kan foderet ikke males ordentligt. Så de skal jævnligt kontrolleres.
Heste-forsker Machtheld van Dierendonck, også medlem af Pavo Grooming Team, siger: "Stress er en faktor for hestens organisme. Det starter med fordøjelsessystemet på hesten, som er konstrueret til at arbejde mindst 75 procent af dagen. Hvis en hest fodres to gange om dagen, er det nede på 30-40 procent. Stress i hesten krop er resultatet. Selv høje og overraskende krav til ydeevne og ændringer forårsager stress.” Hvis man for eksempel holder hest i en åben stald/ løsdrift, skal det sikres, at lavt rangerede dyr i hierarkiet får nok plads og tid til at spise. Ellers vil de heste der står lavest rangerede ikke få deres og andre spiser det. Det er vigtigt at alle efterspørgsel kan imødekommes med valgte foder. Også på boks skal der være ro under spisetid – larm og uro skaber stress. Nogle heste og især ældre heste kan være kræsne og her anbefaler Vincent Hinnen müesli og Mash, og tit foretrækker de hellere wrap som stråfoder.
Energibehov
Er de formodede årsager til vægttabet løst, og eventuelt fjernet, skal hestens behov findes. Og kvaliteten af kosten administreres. Fordi masse er ikke altid det samme som klasse. Hinnen ved af erfaring: "En tynd hest er efter al sandsynlighed i underskud i form af energi - med andre ord, andelen af energi i kosten skal øges." Det sker generelt gennem kraftfoder. Det bør være let fordøjeligt foder , som f.eks. expanderet piller eller müesli med poppede korn. For lidt energi og næringsstoffer som mineraler og vitaminer i rationen afmagre ikke kun hesten, men gør den også hurtigt træt. Den har ingen arbejdslyst og er sløv og kan ikke bygge en kondition op, hvis der er en mangel. Den første advarsel er en glansløs kedelig pels, hvis der mangler forskellige næringsstoffer. "En ubalance i næringsstoffer viser hurtigt den fysiske forfatning, så efterspørgslen bør analyseres nøje, fordi en hest har brug for dagligt tilførsel af alle vigtige næringsstoffer, vitaminer og umættede fedtsyrer" siger Hinnen. Hvis indtagelse af kraftfoder øges, skal grovfoder delen også øges og allerbedst kvaliteten af denne undersøges. Hinnen tilføjer: "Ofte siges der, at ved wrap skal der gives mindre end ved hø. Det er ikke sandt. Wrap indeholder mere vand. Så når der normalt fodres med 7 kg af hø, kan energiindholdet sammenlignet med 8-9 kg wrap.
Foderekspert Vincent Hinnen har slutteligt disse råd:
I alle tilfælde skal kraftfoder fordeles over flere måltider pr. dag. Alle foderskift skal langsomt og skridt for skridt tilvænnes.
Som grundlæggende behov til en 600 kg ridehest, der dagligt arbejder 45 min. og 2-3 måneder deltager i konkurrence, anbefales dagligt 7 kg hø eller 9 kg wrap, plus 3 kg fuldfoder (Pavo All Sports el. Pavo SportsFit). Alternativt erstattes 1 kg kraftfoder med 1 kg Slobber Mash (specielt ved hård træning).
Til en pony på 440 kg, ved samme arbejde, anbefales 5 kg hø eller 7 kg wrap, 2 kg fuldfoder (Pavo All Sports el. Pavo SportsFit).På begge fordeles kraftfoderet på min. 3 måltider.
Foder og sundhed
Heste og kulde: 7 tips i koldt vejr
Brrr... i vinteren, hvor temperaturerne er under frysepunktet, er det vigtigt at holde varmen. Det er hvidt af sne derude, men har heste egentlig også problemer med kulde? Med denne guide og vores tips hjælper du din hest gennem de kolde dage!
Fryser min hest også?
Når vi synes det er koldt udenfor, er heste ofte stadig i deres såkaldte termoneutrale zone. Det er det temperaturområde hvor en sund hest er perfekt i stand til at holde sig varm. Denne zone ligger for heste ca. mellem -10⁰C og +25⁰C. Hvis kuldeindekset eller windchill-indekset, som det også kaldes, kommer under -10⁰C har din hest brug for ekstra energi for at stå igennem kulden.
Bemærk: Det er dog vigtig at være opmærksom på ældre heste og heste med en tynd / klippet pels, som tidligere behov for ekstra energi og forholdsregler som f.eks. et ekstra dækken ved ekstreme temperaturer!
Hestens vinterpels
Mange mennesker synes det er synd for hesten, når den står derude i sneen med et lag sne på pelsen. Mens det egentlig er gode tegn! Når der ligger sne på hesten, er det nemlig et bevis på, at kropsvarmen ikke slipper ud gennem hårene og får sneen til at smelte. En god vinterpels virker isolerende, og den sørger for, at sunde heste tåler temperaturer helt ned til omkring -8⁰C uden at fryse.
7 hestetips ved ekstrem kulde
Undgå at drikkevandet fryser
Det allervigtigste at være opmærksom på i kulden, er vandet. Sørg for at hesten altid har vand at drikke. Kontroller mindst to gange om dagen, om der er nok vand tilgængeligt, og at vandtruget ikke er frosset.
Sørg for tilstrækkeligt grovfoder
Heste holder sig især varme ved at spise. Ved kolde temperaturer skal du sørge for, at din hest har nok at spise og give ekstra grovfoder, hvis kuldeindekset (den følelsesmæssige temperatur) falder til under -10⁰C.
Sørg for ly til hesten
Hvis din hest er ude døgnet rundt, hver eneste dag er et ly på marken den perfekte løsning. På denne måde kan din hest selv vælge, hvor den vil stå. Men også bygninger eller et skovbryn kan give din hest beskyttelse i dårligt vejr.
Giv hesten et (ekstra) dækken på
Heste, der er klippet eller ældre heste, har hurtigere brug for beskyttelse mod kulde end sunde heste med en tyk vinterpels. Et dækken kan være en god løsning.
Forkæl din hest med et dejligt varmt måltid
Hvad er bedre i koldt vejr end et dejlig varmt måltid?! Hvis du vil forkæle din hest lidt ekstra, kan du lave et lækkert varmt måltid med varmt vand. For eksempel Pavo FibreBeet (roemasse uden sukker + lucerne), Pavo FibreNuggets (græspellets) eller Pavo SlobberMash. I de første to tilfælde får din hest også ekstra grovfoder, en klassisk win-win situation!
Sørg for et blødt underlag ved forfangenhed
Heste, der lider af forfangenhed er (eller har tendens til at være) ekstra følsomme overfor kulde. Sørg derfor for en blødt underlag, og vær ekstra opmærksom på tilstrækkeligt sukkerfattigt grovfoder.
Pas på med hestesko
Har din hest hestesko? Vær ekstra forsigtig med glatte overflader og forhindre hesten i at "skøjte". Isen kan også fryse fast på hesteskoene og danne isklumper. Kontroller dette regelmæssigt, og fjern klumperne, når du ser dem.
Betydningen af vandindtag for en hest i kulden
Når det kommer til at holde vores heste sunde og glade om vinteren, er vandindtag en afgørende faktor. Selvom det måske ikke er åbenlyst, er det lige så vigtigt for heste at få tilstrækkeligt med vand om vinteren som om sommeren.
I løbet af vinteren kan heste opleve flere udfordringer, der kan påvirke deres vandindtag. For det første er det kolde vejr en faktor, der kan få heste til at drikke mindre. De kan også have mindre adgang til frisk græs eller saftige planter, som normalt indeholder en del væske.
Hvis en hest ikke får nok vand, kan det føre til dehydrering, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for dens helbred. Dehydrering kan påvirke fordøjelsen, nyrerne, og generel sundhedstilstand. Det kan også øge risikoen for kolik, som er en tilstand, der kan være livstruende for heste.
Heste og kulde: Forholdsregler mod sne og frost
Når der er sne og frost, er det vigtigt at tage nogle forholdsregler for at beskytte hestene. Her er nogle tips til at håndtere kulde og sne:
Sørg for at hestene har adgang til frisk vand og foder. Det er vigtigt at holde dem hydreret og godt fodret i de kolde måneder.
Beskyt hestene mod kulden ved at give dem et tæppe eller dække. Et tæppe kan hjælpe med at holde dem varme og beskytte dem mod vind og sne.
Tjek deres hove regelmæssigt for is og sneklumper. Det er vigtigt at fjerne disse for at undgå skader eller ubehag for hestene.
Hold hestenes opholdsområde rent og ryddet for sne. Dette vil gøre det lettere for dem at bevæge sig rundt og undgå glatte overflader.
Undgå at ride eller træne hestene i ekstremt koldt vejr. Dette kan være hårdt for deres lunger og potentielt forårsage skader.
Vær opmærksom på tegn på kulde stress eller underkøling hos hestene. Disse kan omfatte rysten, sløvhed eller nedsat appetit. Kontakt en dyrlæge, hvis du er bekymret.
Husk altid at overvåge hestene nøje i koldt vejr og sørg for, at de har de nødvendige forholdsregler for at holde dem sunde og sikre.
Spørgsmål og svar omkring heste og kulde
Hvordan ved man en hest fryser?
Nogle af de mest almindelige tegn på, at en hest fryser, inkluderer rysten eller skælven, stramning af musklerne, nedsat aktivitet og nedsat appetit. Hvis hesten begynder at ryste eller skælve, kan det være et tydeligt tegn på, at den er kold. Det er vigtigt at sørge for, at hesten har nok beskyttelse mod kulden, såsom et varmt dækken eller adgang til en vindtæt lade eller shelter. Hvis hesten viser tegn på at fryse, bør man også overveje at øge dens fodertildeling for at hjælpe med at opretholde dens kropstemperatur.
Hvad sker der hvis en hest fryser?
Når en hest fryser, kan dens kropstemperatur falde, hvilket kan føre til hypotermi. Hvis en hest fryser i længere tid, kan den også udvikle frostskader på huden og væv. Det er vigtigt at tage forholdsregler for at forhindre, at en hest fryser. Dette kan omfatte at give hesten adgang til et godt isoleret og vindtæt skur eller staldboks, hvor den kan søge ly mod kulden. Det er også vigtigt at give hesten tilstrækkelig mængde foder og vand, da fordøjelsen af foder faktisk genererer varme i hestens krop.
Hvis en hest fryser, er det vigtigt at tage handling hurtigt for at genopvarme den. Dette kan gøres ved at dække hesten med tæpper eller varme dækken. Det er også vigtigt at massere hestens ben for at stimulere blodcirkulationen og hjælpe med at genopvarme dem.
Kan heste tåle frost?
Ja, heste kan generelt tåle frost. Heste er naturligt tilpasset til at klare sig i koldt vejr og har en tyk pels, der beskytter dem mod kulden. De har også evnen til at regulere deres kropstemperatur ved at skabe varme gennem hestens fordøjelsessystem. Det er dog vigtigt at give hestene adgang til læ og beskyttelse mod vind og nedbør, da de ellers kan blive udsat for kuldechok og hypotermi. Det er også vigtigt at sikre, at hestene har tilstrækkelig adgang til foder og vand, da de bruger mere energi på at holde sig varme i koldt vejr.
Kan heste tåle sne?
Ja, heste kan generelt tåle sne. Heste har en naturlig evne til at tilpasse sig forskellige vejrforhold, herunder koldt vejr og sne. Deres tykke pels fungerer som en isolerende jakke, der holder dem varme i kolde temperaturer. Heste har også en tendens til at bevæge sig mere og producere mere varme, når det er koldt, hvilket hjælper med at holde dem varme. Det er dog vigtigt at sikre, at hestene har adgang til læ og beskyttelse mod vind og vådt vejr, da de ellers kan blive udsat for frostskader eller sygdomme som lungebetændelse. Det er også vigtigt at give hestene nok foder og vand for at opretholde deres energiniveau og hydrering i det kolde vejr. Så længe hestene får den rette pleje og beskyttelse, kan de normalt klare sig fint i snevejr.
Avlshoppens ideal foder
Forskning er vejen frem! Der er hvad Rob Krabbenborg, foderekspert og produktmanager ved Pavo, er stærkt overbevist om. Firmaet er konstant involveret i videnskabelige undersøgelser og baseret på disse, ændres recepten på deres produkter løbende. Hesteejere skal have tillid til at når de fodre med Pavo, fodre de med det bedste af det bedste, og foderet hele tiden er opdateret udfra den nyeste viden.
Seneste forskning fra hestefoder-producenten er en stor undersøgelse om fodring af avlshopper. Grunden til undersøgelsen startede på baggrund af Pavo’s stråfoder analyser. ”I mange år har Pavo undersøgt stråfoderanalyser til heste. Stråfoder er det grundlæggende i hestens diæt. Vi behøver data om værdier fra stråfoder, for at vide hvad vi skal supplere med i vores kraftfoder. Hvordan ved vi ellers hvad man skal komme i kraftfoderet, hvis vi ikke kender værdien af det hestens æder mest af?”, forklare Krabbenborg. I adskillige år har vi bemærket en tendens. En bekymrende tendens, vil jeg endda sige. Protein-indholdet i stråfoderet bliver ved med at falde. Folk gøder mindre og mindre. Hesten får ”naturligt hø”, fra steder eller lande hvor de slet ikke gøder deres marker. Det bedste stråfoder bruges til kvæg og det der er tilovers bruges så til heste. Det har også noget at gøre med penge. Alle spørger som det første når de handler stråfoder, hvad prisen er og at det ikke må være for dyrt, men ingen spørger sig selv om hvad næringsværdien faktisk er? Der er selvfølgelig en grund til at det er billigt - der er stort set ingen næring i det. Prisen burde afhænge af analysen og næringsværdien.
Græs er ideelt
Stråfoder uden meget næring er i princippet fint til overvægtige og nøjsomme typer. Men avlere kender vigtigheden af at fodre kvalitetsstråfoder. Krabbenborg udtaler: ”Basis for at have et sundt føl bestemmes i den sidste 3 måneder af drægtigheden og første 2 måneder efter foling. Græs indeholder de ideelle næringsstoffer for en hoppe”. Derfor sikre mange avlere at deres folde er velplejede. Men de fleste hopper går ikke ude på fuld græs indtil foling i april og derfor giver man selvfølgelig stråfoder. Pavo har allerede forsket meget i det ideelle foder til avlsheste, som har resulteret i Pavo Podo® konceptet. Igennem omfattende forskning påviste man forebyggelse af OC/OCD, som resulterede i et tilskudsfoder og opdatering af foderet. Men det stopper ikke her- Pavo vendte opmærksomheden mod avlshopperne. Krabbenborg forklarer: ”Vi har set hvad græs indeholder af proteiner, fedtsyrer og vitaminer. Græs er det ideelle foder til hopper. Derfor vil vi bruge det som udgangspunkt. Vores næste spørgsmål var: Hvordan kan vi, igennem at tilsætte tilstrækkeligt næringsstoffer i vores foder, lave ”græs” fra en hødiæt?”
Tørre led
Græs analyser fra hestefolde viste at næringsstofferne ikke var så forskellige i forhold fra ”kvægfolde”. Når det kommer til hø og wrap er det en helt anden historie. Det skabte et stort dilemma for os, fordi det betød vi skulle lave et anderledes foder for sommer og vinter. Pavo vurdere altid kvaliteten højest og man besluttede at lave et forsøg på 6 store stutterier. Resultatet var imponerende! Bert Poppelaars, en af de deltagende avlere, var entusiastisk. ”Efter at vi gav hopperne det nye foder gjorde alle føllene det rigtigt godt. Vi havde ingen sundhedsproblemer, føllene havde helt tørre led og de voksede fint og jævnt. Desuden holdt hopperne sig i god huld, hvilket er vigtigt for os, da de ikke må tabe sig for meget under drægtighed og laktation.”
Føllene blev fulgt med gennem et huld/tykkelse-måleskema. Det er vigtigt, da vi ikke ønskede at få tykke føl på baggrund af ændringen i foderet. Men det skete ikke. Alle føllene fra forsøget viste sig stærke, veludviklet og bestemt ikke flommede.
Mælkeanalyser
For at fuldende forsøget, fandt Pavo det vigtigt at analysere hoppemælken. Krabbenborg smiler lidt over starten på forsøget; ”Vi fejlkalkulerede lidt. På en ko kan du klemme lidt på patterne også kommer der mælk ud. Men prøv at gøre det på en hoppe, så vil du se dens ører lagt ned og mælken holder den for sig selv! Vi skulle prøve os en del frem før vi fik de mælkeprøver.”
Med stor hjælp fra avlerne og en praktikant, lykkedes det Pavo at få mælkeprøver fra hopperne i 1,5 og 10 uge. At analysere det var ikke besværligt. Det er faktisk besynderligt- i Zutphen, Holland, har vi det største mejeri laboratorium i verden, kaldet Qlip, men selv med alt deres speciel udstyr har de aldrig analyseret hoppemælk før. Resultatet bekræftede hypotesen: Den berigede Pavo Podo®Lac gav et bedre protein- og fedt-indhold i mælken. Det var faktisk sjovt at se hvor meget hoppemælk er forskelligt fra komælk. Sukkerindholdet i hoppens mælk er meget højere, imens protein og fedt er betydeligt lavere.
Konklusioner
Nu da forsøget er komplet kan vi tage vores konklusioner. Krabbenborg siger: ”Fra den periode hvor hopperne får stråfoder, vil vi komme ekstra protein, fedt og vitaminer i hoppefoderet. Vi vil også holde meget nøje øje med hvornår stråfoder sæsonen begynder og slutter. Det kan variere utroligt meget, afhængig af vejrforholdene. Vi har også besluttet at det ikke får betydning på prisen af vores hoppefoder. Det tilsatte er mere bekosteligt, men prisen på Pavo Podo®Lac bliver det samme. Vi investerer i kvalitet, så avlerne er 100% sikre, når de bruger vores foder- uanset hvad tid på året det er. Det kræver også lidt ekstra ude ved vores forhandlere, men vi vil i god tid, orientere og give dem muligheden for skifte ud til sæsonen.”
I flg. Krabbenborg stopper det ikke her. ”Vi har i forsøget fulgt udviklingen af føllene. Der har resulteret i en ideal vækstkurve. Vi har alle de data og vi kommer stadig med ideer til hvordan vi kan bruge dem. Måske laver vi en database på vores hjemmeside, hvor avlerne kan taste information ind, hvor vi kan sammenligne med vækstkurven og give rådgivning baseret på de data. Mit ideal scenario er at vi bliver en base for hesteavlsverdenen, hvor vi kan mødes og prøve at forbedre sundheden hos vores føl endnu mere.”
_______________________________________________________________________________________
Sommer eller vinter stråfoder?
Går din hest på græsmark eller får den sit stråfoder i stalden? Hvis den går på græsmark vil den få et ganske andet slags stråfoder end i stalden. Analyser hos BLGG viser, at der i gennemsnit er dobbelt så meget protein i afgræsnings græs sammenlignet med soltørret hø. Og sammenlignet med wrap græs er der i gennemsnit 17 % mere i afgræsningsgræsset. Gennemsnitsværdierne dækker over store forskelle mellem de enkelte prøver, men trenden er klar.
Grunden til det højere protein indhold i afgræsnings græs er først of fremmest, at græsset hele tiden bides af, og græsplanterne derfor fornyer sig. Jo ældre græsset for lov at blive, desto mindre vil protein indholdet være. Typisk vil man slå hø på ”gammel” græs, som for længst har sat frø. Dette afspejler sig i et markant lavere protein indhold i soltørret hø.
For wrap vil det være mere forskelligt hvor ungt eller gammelt græsset er, når det slås. Nogle slår det inden det sætter frø og så vil det typisk være et forholdsvis højt proteinindhold. Andre slår det først når det er gået i frø og så vil protein værdien være lavere og nærme sig niveauet for soltørret hø jo længere tid man venter med slåning.
Figur 1: Indholdet af råprotein i tre forskellige typer af stråfoder. Gennemsnitsværdier fundet ved analyser udført af BLGG AgroXpertus.
Kontaktperson: Grete Brunsgaard, agronom PhD, BLGG AgroXpertus DK, Ådalen 7C, 6600 Vejen. Tlf 8993 6868.
Opdatering af Pavo Podo®Lac!
Grovfoderet varierer utroligt meget og udfra helt nye undersøgelser og adskillige grovfoderanalyser, opdateres foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac. Vi kan se større og større mangler på stråfoderet vi tilbyder hoppen under ”vinterfodring”. Derfor ændres Pavo Podo®Lac til de 2 sæsoner- så der er en vinter og sommer udgave. Vi opdaterer løbende foderet udfra nye undersøgelser og når vi vil tilbyde et topfoder skal det også konstant opdateres og tilpasses til de aktuelle forhold, så avlerne får det mest optimale foder - Husk at give din avlshoppe Pavo Podo®Lac 3 måneder inden foling.
Foder og træning
Mindre eller intet kraftfoder?
Har du justeret foderplanen efter din hests nuværende situation?
Mange hesteejere har pt. nedsat eller ændret aktiviteterne med deres heste. Det kan være pga. begrænset adgang til ridehus, fordi man afventer stævnesæsonen, pga. skader eller lignende.
Uanset grunden skal foderplanen tilpasses. Overfodring kan give overvægt, nyreslag og andre problemer, så derfor er det altid godt at opdatere foderet efter de reelle behov. Samtidig kan man med fordel aktivere hesten med mere stråfoder, hvis den f.eks. står mere i boks end normalt. Her kommer lidt forslag til, hvad du kan gøre, hvis det er tilfældet.
Halvér eller fjern kraftfoderet, men husk samtidig at tilføre et vitamin/mineral tilskud
Hvorfor bruge et tilskudsfoder?
For at tildele hesten alle de essentielle vitaminer og mineraler for generel sundhed
Indeholder ikke energi, så er derfor velegnet til heste/ ponyer, der får lidt eller intet kraftfoder
Giv et par kilo stråfoder mere
Hvis det er en nøjsom hest, giver det god mening at finde stråfoder med minde energi, da man så kan give mere, og dermed mere tyggetid/aktivering
Normalt anbefaler man 1,5% af hestens vægt i stråfoder (tørstof) - det vil til en 600 kg hest betyde 11 kg hø eller wrap
Hvis det er muligt, så brug hø eller wrap med lavere energiværdier end 0,55 EWpa (energiværdi hest) - det betyder, at du kan give mere, uden din hest bliver for tyk
Brug produkter såsom roeflager/piller
De let fordøjelige fibre har mange fordele. De holder tarmene i gang, bidrager til en sund tarmflora og er et godt supplement til enhver ration.
Sportshesten
Har du en sportshest, der skulle have gået stævner på nuværende tidspunkt, og som måske var trænet og fodret til at peake nu? Hvad gør du så? De fleste vil holde hesten i gang, men måske på et lidt lavere træningsniveau, da ingen rigtig ved, hvornår stævnsæsonen starter igen. Det betyder også lidt mindre foder eller måske skift til andet foder. Vi foreslår følgende:
Reducér eller fjern kraftfoderet og supplér op med tilskudsfoder
Hvis man reducerer kraftfoderet, men stadig træner hesten moderat, kan man med fordel give et tilskud af E-vitamin og selen for at få antioxidanter, som hjælper med at neutralisere affaldsprodukter i hestens muskler
Husk også, at ved mindre kraftfoder skal hesten muligvis have et tilskud af aminosyrer, som er protein-kilder, der fungerer som byggesten for musklerne
Maveproblemer?
Vi ser lige nu en del heste, som har diarre, løs mave og har svært ved at holde huld osv. Det skyldes i mange tilfælde, at de kører på det sidste stråfoder, som typisk er de sene slæt. Typisk er der her en lavere fordøjelighed i fibrene og mere væske, da det ikke var så varmt, da man producerede de sene slæt. Her kan man give tilskud, der forbedrer tarmfloraen og binder væsken, samt produkter med højt fiberindhold.
Pavo anbefaler:
Pavo Vital er et komplet tilskudsprodukt, der dækker hesten ind med essentielle vitaminer, mineraler og sporelementer ved en meget lav daglig tildeling.
Pavo SpeediBeet indeholder roeflager, som er garanteret et sukkerindhold på under 5%. Desuden kan de laves på kun 10 min. i vand.
Pavo FibreBeet indeholder ogsåPavo SpeediBeet, men også lucerne og soja skaller. Det giver udover de fantastiske egenskaber fra roeflagerne også en god støtte til huld og muskulatur.
Pavo Eplus inderholder naturligt E-vitamin og flere andre antioxidanter (Pavo CellProtect) og organisk bundet selen.
Pavo MuscleBuild indeholder protein til at hjælpe med muskel-opbygning og -pleje.
Pavo GutHealth har en kombinationen af sunde naturlige ingredienser, som vil hjælpe din hest med at få en stabil population af bakterier i tarmene og dermed en sund fordøjelse.
Foder og træning
Sliksten til heste: Hvad er forskellen?
En sliksten giver din hest mulighed for at indtage salt og andre mineraler dagligt. Der er forskellige typer sliksten i handelen, men de er ikke allesammen lige sunde for heste. Men hvad er forskellen?
Sliksten i alle former og størrelser
Mennesker spiser alt for meget salt. Men hvordan er det med heste? De spiser derimod gennemsnitligt for lidt salt. Især i sommermånederne mister hesten meget salt gennem sved, som ikke bliver suppleret tilstrækkeligt op med grovfoder og almindeligt kraftfoder. Ikke kun sportsheste, men også en god lang ridetur kan medføre saltmangel hos din hest. For at imødekomme dets naturlige behov bliver du derfor nødt til at tilsætte salt til foderet. Det første skridt er at hænge en sliksten op, men hvilken? Sliksten finder du i alle former og størrelser:
· Almindelige hvide sliksten på 10 kg (KNZ standard eller Rockies Zout)
Disse er fine til heste og indeholder ud over salt (natriumklorid) også noget magnesium og muligvis zink, kobber, jod og selen.
· Hvide sliksten specielt til græssende kvæg
Ikke egnet til heste, sammensætningen af mineraler er specielt tilpasset til køer.
· Røde mineral sliksten (KNZ)
Disse sliksten indeholder foruden salt også ekstra mineraler og sporstoffer, men den er ikke så velegnet til heste på grund af det tilsatte jern. Jernmangel forekommer næsten aldrig, men det gør til gengæld jernforgiftning. Flere og flere producenter af sliksten fjerner derfor jern fra stenene. De røde sliksten vil derfor langsomt men sikkert forsvinde. De nye typer uden jern har en mere beige farve.
· Himalaya sliksten
En Himalaya sliksten egner sig udmærket til heste, og den ligner meget en standard 10kg hvid (KNZ) saltblok. Den indeholder også en smule af andre mineraler og sporstoffer. Den lyserøde farve kommer fra rustpartikler (oxideret jern) fra den stensort, den kommer fra. Mange heste kan bedre lide den end den standard hvide KNZ-sten.
· Sliksten med tilsat smag
De er hovedsageligt beregnet som en godbid. De er heller ikke så velegnede som sliksten til heste, fordi heste ikke optager salt efter behov, men opfatter stenen som slik og ofte spiser den helt op på kort tid. Desuden er de unødvendigt dyre.
· Specielle sliksten med ekstra magnesium, hvidløg eller biotin
Disse sliksten indeholder ganske vist de ønskede mineraler eller krydderier, men det er slet ikke nok til en hest, som har brug for det. Har din hest brug for biotin? Så er det bedre, at du giver den et biotinsupplement, såsom Pavo BiotinForte. En sliksten med biotin er nemlig dyrere, og den giver ikke det nødvendige daglige tilskud.
Hæng en sliksten op i stalden eller på marken eller i indhegningen under et halvtag. Salt opløses i vand, og også i regn. Læg den ikke i krybben, på den måde tvinger du hesten til at indtage salt, også når den ikke har brug for det. Desuden er krybben fugtig under fodringen og efter, og da opløses saltet hurtigere end nødvendigt.
Sliksten til din hest
For hver hest er det rart at have en sliksten på marken, i indhegning eller i stalden. En Himalaya sliksten er en populær mulighed. Den ligner meget den almindelige hvide saltblok, men mange heste foretrækker en Himalaya saltblok. Som ejer skal du dog forstå, at det ikke er nok til at supplere den mængde salt, som din hest har brug for, når den sveder meget på grund af varmt vejr eller intensiv sport. Af sig selv indtager din hest ikke nok til at dække det daglige behov. Derfor er et ekstra tilskud nødvendigt, når den sveder.
Køkkensalt i stedet for sliksten til heste
Når hesten sveder mister den især natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium. Når man tilsætter køkkensalt eller bordsalt, dvs. natriumklorid, er det kun et tilskud af natrium og klorid og altså ikke alle de elektrolytter der går tabt med kraftig sved.
Læs her mere om, hvornår du skal give din hest et tilskud af salt og elektrolytter.
Tilskud som supplement til en sliksten
Hvor meget sveder en hest egentlig? Ved en temperatur på 20 grader og let til/moderat arbejde (30 min. skridt, 20 min. trav i skiftende tempo) mister en hest ca. 4 liter sved. Disse 4 liter sved indeholder ca. 40 gram kropssalte. Ved de samme 20 grader, men med moderat/hårdt arbejde (20 min. skridt, 20 min. trav og 20 min. galop) mister en hest ikke mindre en 10-12 liter sved, og det indeholder 100 gram salt.
I det tilfælde er det bedre – eventuelt foruden en sliksten – at blande en speciel elektrolytblanding i foderet (for eksempel i et lækkert måltid Pavo SlobberMash). Pavo E'lyte og Pavo ReHydrate indeholder begge ikke kun natriumklorid men også andre vigtige salte (elektrolytter), som din hest mister gennem sveden.
Foder og sundhed
Artikel om stråfoder
En deklaration på stråfoder?
Stråfoder er hovedparten af hestens diæt. Er det så ikke underligt at hesteejeren generelt ikke kender stråfoderet indhold? At det lugter godt, eller ser godt og tørt ud, er absolut ingen indikator på hvad det indeholder. Ydermere er indholdet af proteiner og vigtige mineraler faldet betydeligt de senere år.
”Hvis du ikke kender det næringsmæssige indhold af stråfoderet, kan du ikke producere foder der som kompenserer for manglerne,” forklarer Rob Krabbenborg/Pavo. Prøverne er taget ved professionelle hestestalde fordelt over hele Holland. Pavo er den eneste foderproducent der arbejder på denne måde. I Holland bruger alle andre data fra CVB (Centraal Veevoeder Bureau). Når de publicere deres tabeller er tallene 5 år gamle. Vi kigger efter tal der er up-to-date, hvilket er grunden til at vi får analyseret værdierne hvert år.” Typisk er prøverne i Danmark baseret på kvæg eller mangelfulde med eksempelvis kun information om energi og protein. Pavo er på forkant og kan ved hjælp af disse analyser hele tiden følger udviklingen og justere foderet efter aktuelle analyser.
Analyserne, lavet for Pavo, viser en klar tendens. Den næringsmæssige værdi af stråfoder, skifter gradvist over tid, alt efter vejrlig og andre omstændigheder for hver eneste slet. Krabbenborg: “Sidste år var ekstrem godt for produktionen af stråfoder.Det fremgår af energiindholdet. Året før var kvaliteten dårligere, og landmændene kunne dårligt producere hø, men kun wrap.” Den generelle tendens er dog at stråfoder indeholder mindre protein og indholdet af fosfor og magnesium er faldende. Sukker-indholdet viser derimod en stigning. Lovgivningen om gødning syntes at være årsagen til dette. ”Mindre fosfater er tilladt til gødningen, hvilket betyder afgrøderne optager mindre fosfat, hvilket giver mindre fosfor i stråfoderet. Og det er et af de vigtigste mineraler som er vigtig til en sund knoglevækst og dermed afgørende i hesteavl.”
Mangel på proteiner
Faldet i proteiner er også forbundet med magnement. Hesteejere har altid været bange for proteiner. Men med det nuværende indhold af protein i stråfoderet, bør de være mere bekymret over mangel end overskud. Proteiner og mineraler kan suppleres via foder. Vi sikrer at vores hestefoder er tilpasset grovfoderet. Ingredienserne er dyre, så foder kan virke relativt dyrt, men i det lange løb er det billigere at give et korrekt tilpasset foder, end at vente indtil der opstår problemer på grund af en mangel. Hvis du venter til det øjeblik og derefter giver alverdens dyre tilskud, vil du i sidste ende betaler meget mere. Desuden er det bedre at give en lille mængde af noget der opfylder hestens behov, end store mængder hvor du bliver nødt til at vente og se hvordan resultatet bliver.
Krabbenborg advarer om at en mangel kun delvist kan kompenseres af foder. ” Vi ser stråfoder der virkeligt ser godt ud, men kun indeholder halvdelen af den energi en hest har brug for. Energiindholdet af stråfoder er udtrykt i EWPa (EnergieWaarde Paard/ Energi værdi hest). I 2013 er det gennemsnitlige indhold 0,65 EWPa pr. kg. tørstof. Men vi ser en variation fra kun 0,4 og helt op til 0,8 EWPa. Dette kan du ikke bare kompensere for med en lille skovl kraftfoder.
Stråfoderanalyser levere det korrekte svar. Dette sker dog kun i få tilfælde, og ofte kun når problemet er opstået. Når hesten er for tynd, den pels er kedelig eller har for meget eller for lidt energi, overvejer hesteejeren en analyse. Egentligt er det underligt at vi anser det normalt at vi kender vores kraftfoder, som der jo er en indholdsfortegnelse på, og så gætter i forholdet til stråfoder, som jo er hovedbestanddelen i hestens diæt. Hvorfor ikke kræve en analyse der hvor vi køber stråfoder? Eller hvorfor stiller vi ingen krav til hvad det minimum skal indeholde? Hvis vi betragter sundheden hos vores heste som vigtig, skal vi starte ved kilden. Det henvender sig især til virksomheder, hvor heste er indtægtskilden. Hvis du kender værdien af dit stråfoder kan du tilpasse dit kraftfoder til det og det kan gøre en stor økonomisk forskel. Og hvad med hestens sundhed på lang sigt?
Stresset græs
Et andet problem er det stigende sukker-indhold. Når græsset ikke får den næring det behøver, bliver det stresset. Sukker som planterne normalt bruger til at gro, tilbageholdes i planten og bliver ikke omdannet til fibre. Heste kan ikke så godt bruge fodermidler der er rige på sukker. Det er noget vi ikke kan balancere med kraftfoder, da vi ikke kan tilføre noget der minimere eller absorberer et overskud af sukker.
Stresset græs har at gøre med utilstrækkelig gødning af hestefoldene. Jo dårligere jo bedre tror hesteejeren ofte, men dette er ikke korrekt, advare Krabbenborg. En hestefold hvor der produceres stråfoder, skal også gødes, fordi uden gødning bliver jordbunden udtømt.
Igen gælder det også her: Analyser giver viden!
