Sikker betaling med Dankort

Hestefoder, Tilskudsprodukter & BigBoxen

Hele sortimentet på lager

5 juli 2021 Læsetid 3 minutter

Har din hest problemer med muskelsmerter? Dette kan du gøre!

Muskelsmerter eller tilsyring af muskler hos heste er ofte et resultat af intensiv træning. Begge dele skyldes (blandt andet) at energiomdannelsen i muskelcellerne er forstyrret. Men hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter? Og hvordan er det anderledes end tilsyring af musklerne? Det vil vi forklare, og vi giver dig nogle praktiske tips til, hvordan du kan undgå det.

Hvad er forskellen på muskelsmerter og tilsyring af musklerne hos heste?

Muskelsmerter er noget andet en tilsyring af muskler. Muskelsmerter opstår, når der ved (intensiv) træning opstår små revner i muskelvævet. Muskelcellerne danner mælkesyre, som tilsyrer muskelcellen lidt. Mælkesyre dannes på det tidspunkt, hvor en muskelcelle forbrænder for meget energi uden ilt i stedet for med ilt. Ved tilsyring af musklen bliver der dannet så meget mælkesyre, at musklen tilsyrer så meget, at pH-værdien i musklen falder. Det kan være skadeligt for musklerne hos din hest.

Bemærk: Både muskelsmerter og tilsyring af musklerne må kun vare nogle få dage. Hvis det tager længere tid, er det klogt at søge råd hos dyrlægen.

En anden smertefuld lidelse hos heste er forfangenhed. Forfangenhed skyldes i de fleste tilfælde en stofskiftesygdom, for meget sukker og stivelse eller meget intensiv træning.

Symptomer: Hvordan kan du se, at hesten har muskelsmerter eller tilsyring af muskler?

Muskelsmerter eller tilsyring af muskler kan du se på forskellige symptomer. Og selvom muskelsmerter er noget andet end tilsyring af muskler, kan du ikke se nogen tydelig forskel på symptomerne hos din hest. Det første du lægger mærke til, når din hest har problemer med musklerne:

  • Den går med kortere skridt end normalt, når du lukker den ud på marken eller henter den i stalden
  • Den reagerer kraftigt på, at du rører den med børsten, når du børster den
  • Mere modstand, når du rider eller træner  

Hvad er årsagen til muskelsmerter/tilsyring af muskler?

Ligesom hos mennesker består hestens bevægelse af et samarbejde mellem sener, ledbånd og muskler. Musklerne er de meste fleksible i denne gruppe. Når man intensiverer hestens træning meget hurtigt, er der en risiko for, at musklerne trækker i ledbåndene og senerne. Det gør ondt i musklerne, det er: muskelsmerter.  

Når en muskel skal arbejde meget intensivt, er der også risiko for, at den kan tilsyrer. Når en muskel arbejder intensivt, har den brug for ekstra energi. For at få tilgang til mere energi, bliver der brugt brændstof. I en muskelcelle kan der ske to forskellige typer af forbrænding: anaerob forbrænding (forbrænding uden ilt) og aerob forbrænding (forbrænding med ilt). Du kan forestille dig, at når der bruges brændstof, giver det affaldsstoffer. De to typer forbrænding giver forskellige affaldsstoffer. Tilsyring fremkommer kun, når der er anaerobe forbrænding – dvs. forbrænding uden ilt – i musklen.

Min hest går stift og med korte skridt. Hvilken rolle spiller foderet?

Hvis din hest går stift og med korte skridt, kan du blandt andet støtte den med foderet. Vælg et kraftfoder, hvor energien kommer fra både fibre, fedtkilder og sukker/stivelse, som fx Pavo AllSports (sportspellets) og Pavo SportsFit. Derudover er det vigtigt at træne på den rigtige måde. På denne måde kan du øge energiforsyningen i musklerne, som også kaldes "aerob kapacitet". I populært sprog taler man om bedre fitness og mere udholdenhed. Energiforsyningen i musklen kommer i første række fra flygtige fedtsyrer, som bliver produceret i tyktarmen ved fermentering af fibre. Disse flygtige fedtsyrer bliver omsat til glukose i leveren, og den glukose bliver lagret i musklen. I andre tilfælde kan der lagres glukose i musklen, som kommer fra sukker i kosten (dvs. både sukker og stivelse). En tredje vigtig energikilde til aerob forbrænding er fedt, og den bliver aktiveret, når den aerobe anstrengelse varer længere end 30 minutter. Afhængig af din hest kan det også ske tidligere (det kan ske tidligere eller senere, afhængigt af hestens kondition).

Tilskud til heste med stive muskler

Hvis du ved, at din hest efter en (intensiv) anstrengelse hurtigt får problemer med stivhed og muskelsmerter, kan et tilskud være med til at give ekstra støtte og pleje til musklerne. Et tilskud, som Pavo MuscleCare, hjælper din hest med hurtigere at nedbryde og fjerne affaldsprodukter. Med det kan din hest lettere klare at holde ud i intensivt arbejde i længere tid. Pavo MuscleCare indeholder de naturlige CellProtect antioxidanter og det dopingfrie beta-alanin (β-alanin). Dette er en ikke-essentiel aminosyre, der er en del af carnosin. Dette understøtter bufferkapaciteten i musklerne mod mælkesyre. Ved at tilføje beta-alanin kan hestens krop producere mere carnosin og dermed udskyde tilsyring af musklerne.

Hvis du ikke ved, om din hest er disponeret for tilsyring af muskler efter (hårdt) arbejde, kan du give tilskuddet Pavo Eplus forebyggende. E-vitamin, C-vitamin og selen fjerner og nedbryder de affaldsprodukter, der ophober sig i musklen under træning.

Tips til at forebygge muskelsmerter hos din hest

  • Begynd altid træningen med en god opvarmning, og slut af med lang afskridtning
  • Under afskridtningen er det vigtigt, at din hest ikke køler for hurtigt af. Når musklerne er varme, er gennemblødningen bedre og musklen restituerer bedre. Når det bliver meget koldt ude, anbefales det derfor at afskridte med et fleecedækken på
  • Træn die hest regelmæssigt, så den er i god kondition, og byg den op langsomt. Jo mere udholdenhed en hest opnår gennem træning, desto lavere er andelen af anaerob forbrænding i musklen og andelen af aerob forbrænding bliver højere
  • Antioxidanter i foderet stimulerer fjernelsen og nedbrydningen af affaldsprodukter og reducerer risikoen for muskelsmerter og tilsyring af muskler. Så vælg et muskelstøttende supplement med naturlige antioxidanter, såsom Pavo MuscleCare (plejende) eller Pavo Eplus (præventiv).