Fodring og pleje af heste
Rådgivningsfilter
Rådgivning om
Anatomi

Fodring af heste

Adfærd

Indholdsstoffer

 

Spiser sand eller afføring

Nogle gange spiser heste sand/jord eller afføring og generelt er der en grund til denne opførsel. Så snart du kender grunden, kan der også findes en løsning på problemet.


Heste der spiser sand eller jord
Nogle gange spiser heste sand eller jord fordi de keder sig eller fordi de ikke får nok græs eller hø. I sjældne tilfælde er det fordi de har en mineral-mangel, muligvis pga. et ringere immunsystem eller fordi hesten skifter fra vinterpels. Nogle gange spiser hesten sand eller jord fordi græsset på marken er så kort, at hesten spiser rødderne. Og nogle gange efterligner den andre heste på samme fold.

Hvad kan du gøre?

Du kan forhindre det ved at holde hesten fra nedgræssede folde. Når du lukker hesten ud på en fold uden græs, så giv noget hø. På den måde kan den småspise lidt hele tiden og bliver ikke fristet til at spise sand fordi den keder sig. Hvis din hest nemt bliver for tyk, så giv hø med lange stilke. På den måde beskæftiger du den og får fyldt maven, uden den får for mange næringsstoffer.

For at se om din hest spiser sand, kan du udføre en test nogle flere gange om året. Opløs 5-6 hestepære i en spand, eller plastikpose og lad den stå lidt. Hvis der er en teskefuld sand i bunden, er der store chancer for at mængden af sand i tarmene kan give sand-kolik.

I tilfælde af tvivl så kontakt altid din dyrlæge. Tilførelse af specielt foder til den daglige ration, som fremme fordøjelsen vil give et beskyttende lag i tarmene og forhindre sand i at ophobe sig og hjælper til med at fjerne det fra tarmene.

 

Heste der spiser afføring
Det er normalt at føl spiser afføring og der er en god grund. Ved at spise afføring får de vigtige mikro-organismer og bakterier, som nødvendige for en sund tarmflora.

Når voksne heste gør det kan det have forskellige årsager. Heste spiser oftest afføring fordi de mangler stråfoder ( der er ikke andet at spise) eller pga. kedsomhed. Det er ikke normalt og det problem skal løses.

Hvad kan du gøre?

Græs, hø eller wrap er vigtigt for din hest. Vær altid sikker på din hest får rigelige mængder af stråfoder, i løbet af dagen. Især hvis din hest går på en paddock eller en fold uden græs er det vigtigt at du giver ekstra hø eller warp. Hvis din hest hurtigt bliver tyk, kan du anvende langstilket hø. Der har groet længere og indeholder mindre energi og protein. På den måde får din hest stillet sin sult, uden alt for meget på sidebenene