Fodring og pleje af heste
Rådgivningsfilter
Rådgivning om
Anatomi

Fodring af heste

Adfærd

Indholdsstoffer

 

Insulinresistens hos heste

 Overvægtige mennesker er i større risiko for at udvikle diabetes type 2 (sukkersyge). Gælder dette også for heste? Og for specielle racer? Et spørgsmål, der fører til nye spørgsmål og hvad er forbindelsen med forfangenhed? Gezondheidsdienst (GD), i samarbejde med Pavo, kom op med overraskende svar på dette.

Igennem sit foder får hesten flere næringsstoffer, heriblandt sukker og stivelse. Det er ikke kun fra kraftfoder, men også i græs, wrap og hø. I mave-tarmkanalen bliver det fordøjet til glukose, der optages i blodet. Kroppen skal derefter modtage et signal om, at glukose skal opbevares i muskelcellerne, for eksempel som brændstof. Dette signal gives af hormonet insulin, som er i bugspytkirtlen. Det er egentligt smart lavet fra naturens side, og jo mere glukose i blodet, jo mere insulin produceres der. Indtil videre ikke noget problem.
Denne proces kan komme ud af kontrol, hvis mængden af glukose, der kommer i blodet, forsætter med at stige. Metabolismen bliver overbelastet. Signalet og følsomheden er ude af kontrol. Bugspytkirtlen vil derefter producere mere og mere insulin for at få en effekt. Til sidst, endda en meget høj insulin-produktion, glukosen bliver ikke tilstrækkeligt reduceret, der forbliver alt for meget glukose i blodet. Hesten er blevet insulinresistens og det kan den ikke klare. Det forårsager en lang række problemer, såsom en øget risiko for infektioner. Et af de værste problemer, der kan opstå, er forfangenhed.

Racer
Heste, der indtager mere energi i deres daglige foder, end de forbruger, bliver overvægtige. Men ikke alle overvægtige heste synes at blive insulin resistente. Dr. Kees Kalis fra GD: "Det overraskede os. Målingerne viste et andet billede. Vi har fundet insulinresistens i alle aldre og racer, men det så også ud som nogle racer var mere modtagelige. Der er en klar sammenhæng med bestemte racer. Især Welsh ponyer, Welsh Cobs, Shetlandsponyer og Islandske heste var mere følsomme. Så vi opdagede, at genetik bestemt spiller en rolle. "Forventningen var jo også at eksempelvis meget overvægtige Fjord- og Frieserheste havde tendenser til insulinresistens. Det var ikke tilfældet. Overvægtige KWPNer viste heller ikke de store tendenser, men det var mere forventet. Kalis: 'Hvis din hest eller pony er overvægtig, betyder det ikke automatisk, at den er i risiko for diabetes. Derfor har vi udviklet en test, hvor dyrlæger udfra blodprøver kan kontrollere for og konkludere insulinresistens. "
Det er meget klart, at der er en sammenhæng mellem for meget sukkerholdig kost og udvikling af forfangenhed. Men ikke alle heste og ponyer der får meget sukker bliver insulinresistente. Er de insulinresistente, er risikoen for forfangenhed meget højere, og derfor er det meget vigtigt at foretage denne kontrol. Og det giver så hesteejeren chancen for at gøre noget ved det. Hvis udbuddet af sukker falder, returnere følsomheden for insulin.

Nøjsomme racer
Som nævnt har de særligt nøjsomme ponyracer ofte problemer med insulinresistens. Disse typer taber sig om vinteren i naturen, hvor der ikke er mad nok. Men i vores verden, hvor vi mere og mere menneskeliggøre hestens verden, fodres disse racer og bliver tit overvægtige, selvom de stort set kan leve af luft. Tit går de oven i købet på meget sukkerholdige rajgræsmarker, som bestemt ikke er velegnet til den type ponyer.
Hvornår er en hest eller pony så fed, og hvornår er den i fare? Det er et meget vanskeligt begreb. Dyrlæger og forskere bruger eksempelvis en bodycondition-score for at definere det. En stor mave behøver ikke være parameteret for fedme. Visse områder er fedt depoter, som en hård, hævet manke, fortykkelse af skulderbladene og haleroden. Har din hest det, så ville det være klogt at få den testet.
Men det er stadig en vanskelig sag. Dyrlæge Eric Laarakker har i mange år målt insulinresistens hos heste og ponyer. Han ser i sin praksis ofte dyr, der har dette problem, men ikke er alt for overvægtige. Og han bemærker, at insulin giver flere problemer end blot risikoen for forfangenhed. 'Jeg ser også muskelstivhed, kroniske luftvejslidelser der forværres af græsning og inflammation i led. Det ses især hos ældre heste, hvor metabolismen ofte er dårligere og virkningen af velfungerende tarmbakterier falder. Og måske er der her også en sammenhæng med hale og maneksem. "Tankeløshed kan unødvendigt forværre problemerne. Heste med ernæringsmæssige problemer må ofte administreres anderledes. I mange tilfælde giver folk heste med problemer en masse tilskudsprodukter. Disse indeholder tit meget sukker, for at hestene vil spise det. Laarakker: 'Hvis du eksempelvis ikke kender omfanget af din hests muskelstivhed og ledproblemer pga. insulinresistens, og giver den Glucosamin, så bliver det til to skefulde sukker ekstra pr. dag, som ikke er godt for den ... "

Farligt græs
Ønsker du at forebygge eller bekæmpe insulinresistens, skal du sørge for at din hest ikke får for meget sukker. Det er ikke nok bare at fokusere på kraftfoderet. Græs er en vigtig kilde til sukker. Græs er et fantastisk foder til din hest, men også her mange fejl bliver begået. ”Som det ofte menes, er det nedgræssede folde der er bedst til disse typer, ikke sandt?" udtaler Vincent Hinnen, ernæringsekspert fra Pavo. "Men dette er som regel stresset græs, der forsøger hårdt på at vokse. Det vil producere mere fruktan, en type sukker, heste og ponyer er følsomme overfor. Det er især risikabelt i foråret og efteråret, når nætterne er kolde. Produktionen stopper pga. temperaturen og i løbet af dagen når temperaturen stiger, øges indsatsen for at komme tilbage på sporet, med produktion af ekstra sukker som følge heraf. "Den samme effekt opstår, når det første græs er slået eller nedgræsset. Væksten er drevet af en høj sukkerproduktion. Hestene elsker dette nye græs og spise der ivrigt, og det er også den farligste periode, da disse heste også stadig fodres med kraftfoder i denne overgang.

 Langstilket ”gammelt” græs er at foretrække. Til heste med insulinresistens er det tilrådeligt ikke lade dem gå på græs hele dagen. Vent evt. til efter middagstid med at lukke dem på græs, da sukkerindholdet her vil være lavest.  

  
Bevægelse
I stråfoder som hø og wrap er også sukker. Hvor meget? Det kan man ikke se på det. Hinnen: »Folk tror ofte, at vådt wrap er mere sukker-indholdigt og at tørt groft hø er bedre for sådan en hest. Det ved man reelt ikke, før man har fået lavet en analyse. Kun og først der, er man sikker på indholdet.
 "Det er heller ikke klogt at give mindre grovfoder, for at reducere sukkerindtaget. Hestens metabolisme og tarmsystem har behov for det. I naturen spiser en hest hele dagen. Det er godt at give en masse grovfoder! Men vær blot opmærksom på det du giver, og bland det evt. med noget halm, så din hest ikke bliver for tyk, men for at forlænge tyggetid og aktivering. Ved at ligge høet i vand godt ½" time vil du også reducere sukkerindholdet med op til 50%.  
Hvis en hest eller pony virkelig er insulinresistente, er det ikke nok bare at reducere og administrere mængden af ​​sukker i foderet. Den har også behov for mere motion, så det sukker der er i dens krop bliver forbrændt. En rolig skridtetur er derfor heller ikke nok. Du skal op på mindst en times hårdt arbejde, hvor pulsen er oppe. Du skal selvfølgelig stille og roligt bygge det op. Hvis en hest ikke bruges, kan du ikke fra den ene dag til at begynde på fuld power. Husk også altid en lang opvarmning og til sidst en lang afskridtning. Så minimere du risikoen for muskel problemer. Husk alle ændringer i såvel kost og træning skal ske med lang tilvænning.
 Pavo har udover denne undersøgelse omkring insulinresistens forsket i mange andre ernæringsmæssige emner, se flere artikler her på hjemmesiden.
Pavo har et lavt indhold af sukker i vores produkter. Til heste i vedligehold og let sport tilbydes Pavo Nature’s Best med et sukkerindhold på kun 2 %. Til heste i udholdenhedssport er der Pavo SportsFit med kun 4,5 % sukker. Til de mere eksplosive discipliner tilbydes den nye Pavo Triple P, med kun 5 % sukkerindhold. 

 
 
Artikel publiseret i Ridehesten 09/2011
Morten Dueholm Larsen/ Pavo GroomingTeam©