Fodring og pleje af heste
Rådgivningsfilter
Rådgivning om
Anatomi

Fodring af heste

Adfærd

Indholdsstoffer

 

Fodring af den ældre hest

De fleste hesteejere ønsker, at beholde deres heste så længe som muligt. Der er stor forskel på, hvor længe en hest lever, og hvor godt den har det i sin alderdom. Når heste bliver gamle, ældes hestens fordøjelsessystem også. Det betyder, at hestens tarmfunktion forringes og foderudnyttelsen falder. Det er derfor vigtigt, at fodre de ældre heste med hensyn til deres specielle behov, så vi kan have glæde af dem i mange år.

Læs Pavos fodringstips til de ældre heste af fodringskonsulent Morten Dueholm Larsen her.

Hvornår er hestens gammel?

Man vurderer, at ét heste-år svarer til omkring fire menneske-år. Ud fra det kan vi estimere at heste omkring 18-20 år er gamle. Der er dog stor individuel forskel på, hvornår en hest reelt er gammel. Nogle heste ser gamle ud allerede som 14-15 års, mens andre først viser tegn på aldring, når de er 20-25 år. Nogle symptomer kan ses, andre ikke, men senest fra hestens 18. år skal man være opmærksom og tage hensyn til hestens anderledes behov. Hestens fordøjelsessystem forringes, når hesten ældes, og det betyder, at hestens tarmfunktion bliver dårligere, og foderudnyttelsen falder. Heldigvis er der mange ting du som hesteejer, kan tage hensyn til, når du fodrer din ældre hest.

I takt med at hesten bliver ældre, kan den nemlig pludselig få svært ved at holde en tilpas foderstand. Det sker uden nogen direkte årsag som for eksempel sygdom og orm, og selvom den får det samme foder, som den har fungeret fint på i mange år. Den gamle hests fordøjelse ændrer sig, men du kan hjælpe den, blandt andet ved at tildele det rigtige foder.

Fibre er et must

Oprindeligt er hesten skabt til at gå og spise fiberrigt foder 16-20 timer i døgnet. Den kan blandt andet få fibre fra græs, hø, wrap, roeflager/piller og lucerne. Fibrene gæres/nedbrydes af bakterier i hestens stortarm. Hestens endetarm stimuleres kun af fibre. Fibrenes funktion er bla. her, at de binder vand til tarmindholdet, så det vokser, og presser mere på tarmvæggene, der bliver stimuleret til at skubbe indholdet ud. Består hestens foder ikke af en vis mængde fibre står endetarmen stille, og det kan give forstoppelse. Fibre er desuden hestens vigtigste energikilde, og hele 60-80 % af hestens energi kommer fra fibre.

Der findes mange forskellige fibre, og nogle er nemmere for hesten at fordøje end andre. Blandt andet pektin-fibre er sunde og let fordøjelige. Hurtigt opblødte roeflager, som eksempelvis Pavo SpeediBeet mfl., indeholder flere pektin-fibre end græs. Vandopløselige fibre kan binde en vandmængde svarende til 15 gange dens egen vægt.  Ældre heste skal fodres med op til 10-20 % flere fibre for at opretholde samme energi/huld som yngre heste. Ældre heste skal eksempelvis som minimum have 1,5 % af deres legemsvægt i stråfoder, mens vi anbefaler som minimum anbefaler 1 % til andre heste.

Hold øje med de gamle tænder

Hestens tænder slides gennem hele livet, og hos ældre heste er der typisk flere tandproblemer herunder løse tænder og tandkødsbetændelse. Det er derfor vigtigt med tandpleje hos ældre heste 1-2 gange årligt. Man vurderer, at omkring 60 % af alle heste på 20 år har seriøse tandproblemer.  Hestens tænder slides 2-3 mm pr. år, og de bliver også mindre effektive med årene. Derfor kan den anbefalede mængde stråfoder på sigt også blive et problem for den ældre hest at tygge og udnytte. Det skyldes blandt andet, at tænder falde ud, og der kan blive et større mellemrum i mellem dem. Hos nogle ældre heste kan man sågar se, at de kun får lavet noget der bedst beskrives som ”græskugler” i munden, men de kan ikke rigtigt tygge og fordøje stråfoderet ordenligt. Man kan også se det på heste når en del af deres kraftfoder falder ud af munden igen når de tygger.

For stadig at opnå den ønskede mængde fibre, kan man fodre med en større mængde opløste roeflager/piller. De dårlige tænder kan også gøre det sværere for hesten at tygge sit kraftfoder. Det kan du på samme måde opbløde i vand. På ”hesteplejehjemmet” i Holland, Den Paardenkamp er der ældre heste, som udelukkende fodres på Pavo SpeediBeet og seniorfoder. Man skal blot tage højde for det lidt høje kalciumindhold i roeflagerne, når det gives i større mængder. For meget kalcium hæmmer nemlig hestens optagelse af fosfor, magnesium, zink, kobber og jern. Vi ønsker hos ældre heste at ramme et kalcium/fosfor forhold mangen til det vi anbefaler til føl og heste i vækst, nemlig 2,0/1,5, hvor man normalt vil have det lidt højere til udvoksede heste på 2,5/1,5. I roeflager, som Pavo SpeediBeet, ligger forholdet meget højt typisk på 7/1. Så er man oppe i store mængde roeflager/piller skal der selvfølgelig justeres efter det. 

Hvad sker der med fordøjelsen?

Der findes ikke mange studier omkring fordøjelsen hos ældre heste. Det man ved kommer fra en amerikansk undersøgelse af S.L. Ralston mfl. fra 1989. Undersøgelsen viser, at ældre heste har sværere ved at optage protein og fosfor, sandsynligvis på grund af dårlige tænder eller skader i tyktarmen efter orme, igennem et helt liv. Fosfor er blandt andet vigtigt for opbygningen af skelettet og for energiomsætningen i kroppen, mens proteiner er kroppens byggesten, og de er vigtige for dannelsen af både brusk, muskler og knogler. For at den ældre hest ikke kommer i underskud anbefaler vi, at man sikrer, at kraftfoderet indeholder minimum 320 gram råprotein og et kalcium/fosfor-forhold som tidligere nævnt.  Det er dog vigtigt, at man fodrer efter hestens behov, og ikke overdoserer med protein, da det kan belaste lever-/nyrefunktionen unødigt.

Ældre heste kan også få problemer med at fordøje større mængder af sukker og stivelse. Ubehandlet korn (sukker/stivelse) er svært fordøjeligt for hesten og kan ødelægge balancen i stortarmen. Samtidig påvirker store mængder stivelse/sukker insulinproduktion og øger risiko for diabetes, forfangenhed osv. Så omkring de 20 % sukker/stivelse er ok til ældre heste, hvor rent korn ligger i op til 60 %. Samtidig er fordøjeligheden lavere på ubehandlet korn, så du skal fodre større mængder for at opnå samme huld, hvilket ikke er ønskeligt.

Vi ser ofte at ældre heste taber sig, og har svært ved at holde huld. Her kan olie være en rigtig god energikilde (også til yngre heste, der taber sig). Energiindholdet i olie er højt, og 1 dl olie svarer til energiindholdet i ca. 1 kg havre. Vi anbefaler maksimalt en daglige dosis på 3 dl olie samlet. Olie har et langt mere koncentreret kalorieindhold end korn, hvilket resulterer i mindre fodermængder per måltid. Ældre heste, der har brug for store mængder foder, kan derfor bedre få indtaget den energi, de har brug for. Bla. soya- og palmeolie er gode energikilder.

Cushing Disease – kendt hos ældre heste

Pituitary Pars Intermedia Dysfunction (PPID) også kaldet Cushing Disease er en udbredt sygdom hos ældre heste. Sygdommen skyldes en nedbrydning af nerver i hjernen, som forårsager en forhøjet produktion af hormoner i hypofysen. Hypofysen er en hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen på størrelse med en peanut, og er kroppens overordnede center for hormonproduktion. I modsætning til Cushings hos hunde og mennesker, hvor det er en sygdom i binyrerne, så er det hos hesten en sygdom i hjernen. Den forøgede produktion af hormoner i hypofysen forårsager blandt andet en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne. Kortisol nedsætter produktionen af protein, forhøjer blodsukkeret og undertrykker immunforsvaret. Hesten bliver derved mere modtagelig overfor infektioner og sygdomme. Samtidig vurderes det, at over 50 % af de ramte heste har diabetes og/eller forfangenhed.

De fleste forbinder Cushing Disease med den krøllede tykkere pels, men dette symptom er faktisk et af de mere sjældne.  Et af de første symptomer er nedsat præstation/sløvhed. Sygdommen medfører også ændrede fedtdepoter, hvor hesten begynder at lagre fedt hen over øjnene, på bagparten og på halsen (”fedt-nakke”). Hesten får større ædelyst, drikker og urinerer mere, og den taber muskler især over bagpart, ryg og mave. Tabet af mavemusklerne giver et typisk hængebug-udseende.

 

Hvor mange heste lider så af dette? Udfra Pavos undersøgelser i Holland fandt man ud af, at 60 % af alle heste omkring de 20 år lider af sygdommen. Man kan så diskutere, om det er en sygdom eller et ”normalt” alderdomsforløb, vi bare først nu er opmærksomme på grund af undersøgelser og mere viden? Årsagen til Cushing Disease er uvis. Vi ved, at det rammer alle racer, og ponyer er minimalt mere modtagelige end heste. Sygdommen kan behandles, men ikke helbredes. Eftersom det ofte er ældre heste, gælder det om at sørge for jævnligt tandeftersyn, god beskæring, hyppig ormekontrol, samt et godt kvalitetsfoder. Afhængig af om hesten også har insulinresistens, skal man sørge for et foder med høj fordøjelighed, højt proteinindhold og moderat til lavt sukkerindhold.

  

Ældre heste får også gigt

De fleste kender til gigt hos ældre mennesker, men det er faktisk også en udbredt lidelse hos ældre heste. Et studie fra 1999 (MM. Brosnahan) viser, at 24 % af alle ældre heste har seriøse bevægelsesproblemer, deraf har 40 % gigt. Gigt er en kronisk nedbrydning af brusken. Man anbefaler ofte produkter med glucosamin, chodroiotin, hyaluronsyre og/eller kollagen for at forhindre udvikling af gigten. En anden vigtig ting er, at tage hensyn til at hesten skal holdes i gang, gigten bliver kun endnu værre, hvis hesten står stille. Symptomer er ofte at de er lidt stive i det når de lukkes på fold om morgen, i opstarten på arbejde, og i værste tilfælde ikke ønsker at stå oprejst længe af gangen, feks når de spiser hø eller græs ved jorden.  

Immunforsvaret bliver svagere

Hestens immunforsvar svækkes med alderen, og de bliver derfor mere modtagelige overfor infektioner og virusser. En af årsagerne er, at ældre heste ikke optager vitaminerne godt nok i mavesækken og tyndtarmen. En velfungerende hest er generelt selvforsynende med dannelsen af B-vitaminer og C-vitamin, hvis hesten får en tilstrækkelig mængde grovfoder af en god kvalitet, og ikke udsættes for stress-situationer. Som følge af den nedsatte forgæringsfunktion hos ældre heste falder den mikrobielle produktion af B-vitaminer og C-vitamin samt visse aminosyrer. Dette kan påvirke hestens immunforsvar, så den er mere udsat for infektioner. Det kan derfor i nogle tilfælde være en god ide med et ekstra tilskud.

Desuden kan tilskud af tarmbakterier (probiotika) og gærkultur hjælpe med at forbedre stortarmsfunktionen og derved øge udnyttelsen af foderet. Der mangler stadig viden omkring ændringer af optagelsen af andre mineraler hos ældre heste. Dog tyder nyere undersøgelser på, at behovet for mineralerne zink og selen samt vitaminerne A og E øges hos ældre heste. Tildelingen af vitaminer og mineraler skal dog stadig være afbalanceret.

I Pavos seniorfoder Pavo 18Plus er der taget hensyn til de ældre hestes specielle behov.

Rangorden på folden

En anden ting man skal være opmærksom på, er rangordenen ude på folden. Det gælder især, hvis du giver hestene adgang til stråfoder på folden. Ældre heste, som måske har haft en naturlig høj plads i hierarkiet, bliver tit med alderen sat tilbage af yngre heste, og det betyder, at de ikke får samme tid ved stråfoderet på folden. Det betyder igen mindre foder. Hvis det er muligt, kan man fodre den/de ældre heste separat eller lave flere steder/bunker med stråfoder.