Sikker betaling med Dankort

Hestefoder, Tilskudsprodukter & BigBoxen

Hele sortimentet på lager

Vælg filter

Kategori
Emne
Indhold
1 - 24 af 114 artikler |
Sorter efter:
Foder og sundhed
Omega fedtsyrer til heste
Omega fedtsyrer til heste I dag er der flere og flere, der spørger sig selv, om det er nødvendigt at supplere hestens foder med tilskud som f.eks. olier. At tilfører fedtsyrer til hestens foder har flere fordele, men det er ikke altid nødvendigt og afhænger af andre fødekilder. Visse essentielle fedtstoffer kan allerede være til stede i din hests foder. Frisk græs er f.eks. rig på omega 3, og koncentrat indeholder ofte tilstrækkeligt med omega 6 (den mest almindelige fedtsyre i korn). Hvorfor skal du bruge omega-fedtsyrer til din hest? Der findes tre forskellige typer af fedtsyrer: omega 3, omega 6 og omega 9. Omega 3 og omega 6 betragtes som essentielle fedtsyrer, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan producere dem. Hesten er derfor afhængig af at få dem fra foderet. Disse fedtsyrer har forskellige sundhedsmæssige fordele for hestens krop. Fedtsyrer beskytter væv, celler og organer. De hjælper også med fordøjelsen og optagelsen af proteiner. Fedtsyrer understøtter også immunsystemet, musklerne og bidrager til en sund pels og sunde hove. Der er også undersøgelser, som viser, at omega 3-fedtsyrer bidrager til produktionen af sunde sædceller, hvilket gør hingste mere frugtbare.  Omega 3, 6 og 9 til din hest: Hvad skal du kigge efter? Som nævnt ovenfor findes der tre typer omega-fedtsyrer, nemlig omega 3, 6 og 9. Disse forskellige fedtsyrer har hver især forskellige egenskaber. Omega 3 virker som en antioxidant og øger din hests modstandskraft og generelle sundhed. Omega 6-fedtsyrer har en positiv effekt på hestens pels og led. En dårlig pels og nedsat modstandskraft kan derfor være tegn på mangel på essentielle fedtsyrer. Men en hest kan også få for meget omega 6, hvilket kan skaber en balance som kan have negative konsekvenser. Endelig bidrager omega 9-fedtsyrer til en sund hormonbalance.  For at sikre, at din hest får det rigtige forhold mellem fedtsyrer, er det vigtigt at kortlægge, hvilket andet foder din hest får. Generelt anbefales et forhold mellem omega 3, 6 og 9 på 4:1:1. Heste, der spiser mere frisk græs, f.eks. når de er opstaldet udendørs om sommeren, får naturligt mere omega 3. Når græs tørres til hø, går det meste af omega 3 tabt. På den anden side indeholder kraftfoder ofte vegetabilske olier som f.eks. solsikkeolie. Vegetabilske olier indeholder naturligt en masse omega 6, hvilket kan føre til, at din hest får et overskud af omega 6 og en mangel på omega 3. Hørfrøolie er et optimalt alternativ, som har et højt indhold af omega 3 og derfor kan bruges til at afbalancere fedtsyrerne. Fiskeolie eller plantebaseret-olie til din hest? Det afhænger af din hest og dens nuværende kost, hvilken type olietilskud der passer bedst til den.  En generel plantebaseret olie, der indeholder omega 3, 6 og 9 er et godt valg. Afhængig af hestens foder kan en olie med en højere procentdel omega 3 dog være mere hensigtsmæssig. Heste, der får meget kraftfoder og næsten ikke har noget eller slet ikke har frisk græs til rådighed i vintermånederne, kan få mangel på omega 3. Forskning har vist, at sportsheste, der får kosttilskud med omega 3, har positive effekter. For eksempel målte de lavere kolesterolniveauer og en lavere puls under træning. På længere sigt resulterer det i mindre forsuring af musklerne og et bedre fokus. Linolie, rapsolie, fiskeolie og Ahiflower® er eksempler på olier, der indeholder en højere procentdel omega 3. Fordelen ved fiskeolie er, at den indeholder særlige former for omega 3-syrer (nemlig EPA og DHA), som kan bruges direkte af hesten uden først at skulle omdannes i kroppen (hvilket er meget mere effektivt). En væsentlig ulempe ved fiskeolie til heste er, at dens smagelighed ofte er et problem for vores kræsne fireheste. Ahiflower® olie Ahiflower® er en ny olie i hestefoder og indeholder naturligt langt flere omega-3-fedtsyrer end andre vegetabilske olier og frøolier. Desuden giver den alle de sundhedsmæssige fordele ved fiske-, oliven- og hørfrøolie i én plante. Ahiflower®-olie er i modsætning til fiskeolie af vegetabilsk oprindelse og derfor meget mere velsmagende for heste. Ahiflower® er hovedingrediensen i Pavo OmegaFit og indeholder den unikke omega-6-fedtsyre GLA (gamma-linolensyre). Omega-3- og omega-6-fedtsyrerne i Pavo Ahiflower®Oil er i det ideelle fedtsyreforhold (3:1) og understøtter hestens generelle sundhed. Pavo Ahiflower®Oil har desuden en positiv effekt på hud og pels, bevægelighed og led, immunsystemet og (muskel)restitution. Hvordan genkender du en olie af høj kvalitet? Først og fremmest skal en olie af høj kvalitet til din hest altid være koldpresset. Koldpressede olier fremstilles meget mere omhyggeligt end raffinerede olier. Dette sikrer, at de værdifulde ingredienser, såsom vitaminer og essentielle fedtsyrer, bevares optimalt i olien. En anden vigtig indikator for en olies høje kvalitet er forholdet mellem de forskellige fedtsyrer i en olie. I en olie af høj kvalitet skal indholdet af omega-3-fedtsyrer altid være højere end indholdet af omega-6-fedtsyrer. Ideelt set er forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer i olien 3:1.
Læs mere 2m
Foder og træning
Grovfoder til heste - vigtig del af foderplanen
Grovfoder er vigtigt for heste Vidste du, at valget af grovfoder kan have en enorm indvirkning på hestens trivsel? Det viser sig, at det grovfoder, som hestene spiser, har direkte effekt på deres fordøjelse, spytproduktion og risikoen for at udvikle visse sygdomme. Ved at vælge det rette grovfoder kan du sikre, at hesten får den nødvendige næring, den har brug for, for at trives. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvorfor grovfoder er så vigtigt, hvilken rolle det spiller i hestens ernæring, og hvordan du kan vælge det bedste produkt tilbage fra marken.  Betydningen af grovfoder for hestens fordøjelse Grovfoder spiller en afgørende rolle i at opretholde en sund fordøjelse hos heste. Det er rigt på fiber, hvilket hjælper med at fremme tarmbevægelser og forebygge fordøjelsesproblemer. Når hesten ikke får tilstrækkelig adgang til grovfoder, kan det resultere i alvorlige problemer som kolik og mavesår. Video: Derfor grovfoder er vigtigt for hestens fordøjelsessystem   Mængden af grovfoder i foderplanen Grovfoder bør udgøre størstedelen af hestens daglige foderplan. En god tommelfingerregel er at give mindst 1,5 kg grovfoder pr. 100 kg kropsvægt dagligt. Dog kan mængden variere baseret på hestens aktivitetsniveau og individuelle behov. Hestens spisekapacitet og grovfoderbehov Heste har en naturlig trang til at spise små mængder foder over længere tid. Grovfoder giver dem mulighed for at opfylde denne naturlige spisekapacitet og tilfredsstille deres behov. Ved at sikre, at hesten har nok grovfoder til rådighed, kan vi undgå udviklingen af adfærdsproblemer eller stressrelaterede lidelser. Det er vigtigt at forstå betydningen af grovfoders rolle i en hests foderplan. Fiberindholdet i grovfodret støtter en sund fordøjelse, og det er afgørende for hestens trivsel. Ved at tilbyde den rette mængde grovfoder og give mulighed for naturlig spisekapacitet kan vi sikre, at vores heste er sunde og glade. Forskellige typer grovfoder Grovfoder spiller en afgørende rolle i hestens foderplan, og der er forskellige typer grovfoder, der kan opfylde hestens ernæringsbehov. Lad os se nærmere på nogle af disse typer. Hvad indeholder grovfoder? Grovfoder består primært af græs, wrap, hø og andre fodermaterialer. Disse materialer er rige på fibre og giver hesten den nødvendige mængde energi og næringsstoffer. Græs, wrap og hø Græs er en naturlig kilde til grovfoder og er ideelt til afgræsning. Det har et passende indhold af fibre og næringsstoffer til at opfylde hestens behov. Wrap er et populært alternativ til hø, da det er nemt at håndtere og har en høj næringsværdi. Det kan være praktisk for ejere med begrænset lagerplads eller dem, der ønsker at undgå støvproblemer. Hø er en klassisk form for grovfoder, der kan opbevares i længere tid. Det bruges ofte som supplement eller som primær kilde til grovfoder i vintermånederne. Test indholdet af dit grovfoder Grovfoder – græs, hø og wrap – er den vigtigste del af hestens fodring. Uanset om det er en shetlænder, koldblod eller sportshest så består 70% til 100% af den daglige fodring af grovfoder. For at kunne sammensætte den optimale foderration, er det vigtigt at kende grovfoderets kvalitet og næringstoffer. Med Pavo Grovfoder QuickScan bliver energi-, protein- og sukkerindholdet i grovfoderet analyseret. Herudover bliver tørstofsindholdet i grovfoderet også analyseret. Når du kender værdierne i dit grovfoder, kan du målrettet supplere hestens grovfoderration, så hestens foderplan bliver tilpasset optimalt. Som den kendte opdrætter Wim ten Pas siger: "Ubegrænset grovfoder sikrer ro hos hestene fordi ingen behøver at kæmpe for foderet. Hos os får de hø, som indeholder tilstrækkelige næringsstoffer. Det meste af denne stammer fra vores egen jord og hvis jeg køber noget, så vil jeg først se en analyse, så jeg ved hvad der er i det." Bestil en Pavo grovfoderanalyse her   Hesten lever naturligt af grovfoder For at forstå, hvorfor hestens fordøjelsessystem er som det er, skal vi se tilbage i tiden. De første heste vandrede rundt på sletterne i store flokke, altid på udkig efter føde. Denne naturlige adfærd fortsætter den dag i dag, hvor vilde heste bruger over 60% af deres tid på at søge efter føde. Hestens behov for grovfoder Hesten er en planteæder, og dens fordøjelsessystem er tilpasset til at fordøje grovfoder. Dette betyder, at dens tænder, mave og tarmkanal er designet til at nedbryde og optage næringsstoffer fra græs, hø og andre plantematerialer. En vigtig del af hestens fordøjelsessystem er dens tyggeapparat. Hesten har store kindtænder og en lang tyggemuskel, der giver den mulighed for at tygge grovfoder grundigt. Dette er vigtigt, da grovfoderet er relativt svært at nedbryde sammenlignet med f.eks. korn. Fordøjelsesprocessen hos heste Når hesten spiser grovfoder, går det først ned i dens mave, hvor det blandes med mavesaft og enzymer for at begynde fordøjelsesprocessen. Herefter passerer føden videre til hestens tarmkanal, hvor næringsstofferne bliver optaget i kroppen. Fordøjelsen af grovfoder er en langsom proces, der kan tage op til 48 timer. Dette skyldes, at hesten har et stort og komplekst fordøjelsessystem, der er designet til at udnytte næringsstofferne i grovfoderet effektivt. Fordøjelsen af grovfoder er også med til at holde hestens tarmflora i balance, hvilket er vigtigt for dens generelle sundhed og velbefindende. Det er vigtigt at give hesten adgang til tilstrækkeligt grovfoder for at opretholde dens naturlige fordøjelsesproces. Hvis hesten ikke får nok grovfoder, kan det føre til fordøjelsesproblemer og andre sundhedsmæssige problemer. I modsætning til mennesker, der har et mere varieret kostmønster, er hestens fordøjelsessystem specialiseret til at håndtere grovfoder. Derfor er det vigtigt at sikre, at hesten får den rette mængde og kvalitet af grovfoder for at opretholde dens optimale sundhed og trivsel. Fordelene ved grovfoder Grovfoder har mange fordele for heste. Det hjælper med at opretholde en sund vægt og giver energi til at udføre daglige aktiviteter. Fiberindholdet i grovfoderet sikrer også en længere tyggetid, hvilket er vigtigt for hestens tand- og mundhygiejne. Derudover kan grovfoder bidrage til at reducere risikoen for kolik og andre fordøjelsesproblemer. Valg af det rigtige grovfoder Når du vælger grovfoder til din hest, er det vigtigt at overveje dens ernæringsmæssige behov samt eventuelle allergier eller følsomheder. Hø er en almindelig kilde til grovfoder, men der findes også andre muligheder som wrap, lucerne eller græs. Det er vigtigt at sikre sig, at grovfoderet er af god kvalitet og fri for skimmel eller støv.
Læs mere 3m
Foder og træning
Juster foderet i græsningssæsonen
Om vinteren er det ikke nødvendigt at tage indtaget af græs med i betragtning. Men i det øjeblik græsset begynder at gro om foråret, ser din hests diæt helt anderledes ud. Hvordan kan du balancere denne nye daglige diæt?   Foderberegninger med tørstofindhold Græs, og især om foråret, har en meget høj næringsværdi. Da græs indeholder 85% vand skal du altid beregne med næringsindholdet af tørstoffet. På en mark med godt med græs spiser en hest på 600 kg omkring 3-5 kg. græs pr. time. Når du fjerner vandet svarer det resterende til 450-750 gram pr. time. Så med en gennemsnitlig græsningstid på 5 timer dagligt skal du medberegne omkring 2-4 kg. foder. Nøjsomme racer og heste der står stille Heste og ponyer som arbejder lidt eller slet ikke, vil have rigeligt med næring fra græsset til deres energi behov. Meget tit er der mere end rigeligt og de bliver for tykke. Det er er et generelt problem for nøjsomme racer. Lad være med at give disse heste kraftfoder bare fordi man føler det er synd for dem at de ikke får noget. Men glem ikke: På den måde giver du korrekt en smule energi og protein, men også kun lidt vitaminer og sporeelementer. Dette er ikke tilstrækkeligt. Græs indeholder mineraler, men ikke nok vitaminer og sporeelementer. Derfor skal der gives tilskud i form af vitaminer og sporeelementer til de heste der intet laver, nøjsomme racer el. heste og ponyer der fro tykke. Derfor har Pavo specielt udviklet SummerFit. En briket indeholder daglig dosis af vitaminer og mineraler uden det giver nævneværdigt protein eller energi. Heste og ponyer der arbejder Justering af diæten til heste og ponyer der rides eller trænes afhænger af tiden der græsses. Reglen er at der skal justeres hvis der græsses mere end 2-3 timer på en god fold med rigeligt græs. Hvis hesten græsser 5 timer får den mere end 3,5 kg. tørstof. Du kan så nedjusterer dens foder med 3 kg hø og 1 kg. kraftfoder. Kraftfoder med den rigtige sammensætning Græs indeholder energi, protein, sukker og kun lidt struktur. Så vær ekstra opmærksom på den korrekte blanding når du vælger kraftfoder. Du skal ikke tilføre noget der allerede findes i græsset. Mest egnet er kraftfoder uden sukker med megen struktur, med et lavt energi- og og protein-indhold, som f.eks. Pavo Nature’s Best.  
Læs mere 1m
Foder og sundhed
Overvægt hos heste
Foder og motion for overvægtige heste Overvægt hos heste er et voksende problem, der påvirker ikke kun hestens ydeevne og udseende, men også dens generelle sundhed og velbefindende. Udfordringen ligger i at finde en balance mellem foderindtag, motion, og hestens naturlige adfærd og behov. En forståelse for de underliggende årsager til overvægt er nødvendig for at udvikle en effektiv håndteringsstrategi. Derfor er din hest blevet overvægtig Det anslås at op mod halvdelen af de heste vi har i Danmark er overvægtige. Overægten opstår helt basalt, når en hest indtager flere kalorier, end den forbrænder. Dette kan være resultatet af overdreven fodring, for lidt motion, eller en kombination af begge. Nogle heste har en naturlig tendens til at opbevare fedt, især visse racer som ponyer og koldblodede heste. Disse heste kræver særlig opmærksomhed for at forhindre overvægt. Foderstyring og kostomlægning Hvis din hest er blevet overvægtig er det vigtigt at du reagerer, da overvægten går udover hestens sundhed og generelle trivsel. Det er dog også vigtigt, at du ikke fra den ene dag til den anden sætter hesten på en skrap slankekur, da der så er risiko for at hesten får kolik eller mavesår. Foderstyring og en kostomlægning er nøgleordene.  Kvalitetsstråfoder: Hestens kost bør primært bestå af højkvalitets stråfoder. Dette hjælper til en sund fordøjelse og sikrer, at hesten forbliver mæt over længere tid.   Motion: Regelmæssig motion er afgørende. Dette bør ikke kun omfatte træning, men også naturlig bevægelse som græsning og leg på folden.   Forlænget spisetid: Brug af kreative fodringsteknikker, såsom at blande foderet med stråfoder og bruge hønet med små åbninger, kan forlænge hestens spisetid og forhindre at hesten hurtigt spiser store mængder foder.   Kontrolleret græsning: Begrænsning af græsningstiden, især i områder med frodigt græs, kan hjælpe med at kontrollere kalorieindtaget.   Lavenergikraftfoder: Brug kraftfoder med lavt energiindhold, såsom Pavo Nature's Best, for at reducere det samlede kalorieindtag.   Vitaminer og mineraler: Sørg for, at hesten får de nødvendige vitaminer og mineraler, eventuelt gennem specialfoder eller briketter, for at undgå næringsmangler. Det er også nødvendigt at være opmærksom på almindelige faldgruber for at sikre din hests sundhed og trivsel. En optimal fodringsplan til din hest er nødvendig for at undgå problemer, så du sikrer, at din hest modtager en balanceret og passende kost, der understøtter dens overordnede sundhed og præstation. Kraftfoder: Undgå overdreven brug af kraftfoder. For meget kraftfoder kan føre til hurtig vægtøgning.   Ubegrænset græsning: Ubegrænset adgang til græs, især i frodige områder, kan hurtigt føre til overvægt.   Mangel på stråfoder: Stråfoder er afgørende for hestens fordøjelse og bør ikke reduceres drastisk. Overvægt hos heste: Fodring Effektiv fodring af heste indebærer mere end blot at vælge det rigtige foder. Det kræver en gennemtænkt tilgang til alt fra fodringsfrekvens og -kvalitet til vægtstyring. Her er et par gode råd til din optimering fodringsrutiner, så de understøtter hestens sundhed og velvære. Hyppighed af fodring: Overvej at opdele dagens foderindtag i flere små måltider. Dette hjælper med at holde hestens fordøjelsessystem aktivt og reducerer risikoen for fordøjelsesproblemer som kolik. Foderkvalitet: Vælg foder med høj fiberkvalitet og lavt sukkerindhold. Dette sikrer, at hesten får den næring, den har brug for, uden unødvendige kalorier. Brug hønet: Brug af hønet med små åbninger kan forlænge spisetiden og simulere den naturlige græsningsadfærd. Kontroller vægten: Overvåg hestens vægt regelmæssigt for at sikre, at kostændringer og motion har den ønskede effekt. Motion for din hest - vigtigt middel mod overvægt Regelmæssig motion er afgørende for at håndtere overvægt hos heste. Dette kan for eksempel være regelmæssig ridning eller træning kan hjælpe med at forbrænde kalorier og opbygge muskler.  Leg og social interaktion kan også være en god hjælp til at stimulere forbrændingen hos din hest. Når den har tid på folden med andre heste fremmer naturlig bevægelse og legeadfærd også en øget forbrænding. Hvis du regelmæssigt træner din hest, så vil tilpassede træningsprogrammer til lige nøjagtigt din hests behov, være en rigtigt god idé. Vær opmærksom på, at du laver en træning til din hest, som tager højde for deres alder, race, og nuværende kondition. Forebyggelse af hyperlipæmi og andre relaterede sygdomme Hyperlipæmi er en tilstand, hvor der er for højt fedtindhold i blodet. Dette kan opstå, når heste taber sig for hurtigt, især hvis de bliver sat på en streng diæt. Tegn på hyperlipæmi kan inkludere nedsat appetit, træthed og ændringer i adfærd. Forebyggelse af hyperlipæmi indebærer en gradvis og kontrolleret vægtreduktion samt en velafbalanceret kost. At håndtere overvægt hos heste kræver en omfattende tilgang, der inkluderer en velafbalanceret kost, regelmæssig motion, og en dyb forståelse af hestens ernærings- og adfærdsbehov. Ved at følge disse retningslinjer kan hesteejere hjælpe deres heste med at opnå og opretholde en sund vægt, hvilket bidrager til deres generelle sundhed og trivsel.
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Fodring af ponyer og nøjsomme typer
Fodring af ponyer og nøjsomme typer Fodring af ponyer og nøjsomme hesteracer kræver en særlig opmærksomhed, da deres ernæringsbehov adskiller sig væsentligt fra større heste. Disse mindre dyr har ofte et mindre kaloriebehov, men det er stadig vigtigt at sikre, at de får alle de nødvendige næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler.  Denne artikel hjælper dig med at forstå, hvordan du bedst fodrer din pony, uanset om det er en Shetlandspony, en miniaturehest eller en anden type nøjsom pony. Fodringsplan for pony på omkring 200 kg Inaktive ponyer: For ponyer, der ikke arbejder, anbefales 4 kg hø dagligt sammen med ½ briket Pavo DailyFit. Dette sikrer tilstrækkelig fiber og grundlæggende næringsstoffer.   Korn og tilskud: Brug Pavo Vital som kornsupplement. En typisk portion er 100-200 gram korn dagligt, suppleret med 50 gram Pavo Vital for at dække vitamin- og mineralbehovene.   Let aktive ponyer: For ponyer, der trænes et par gange om ugen, er ovenstående kost tilstrækkelig uden behov for yderligere kraftfoder.   Aktive ponyer: Ponyer, der trænes regelmæssigt, kan have brug for et ekstra tilskud, som ½ kilo Pavo Liga eller Pavo Condition eXtra. For ponyer med tendens til forfangenhed anbefales Pavo Nature's Best, som har et lavt sukkerindhold på kun 2%.   Ponyer i intensiv træning: Til ponyer, der forberedes til kåring, kan det være fordelagtigt at tilføje ½ kg Pavo Condition og Pavo Multivit15 for ekstra glans og udstråling. Tilskud af Pavo SlobberMash et par gange om ugen kan også være gavnligt, da det indeholder ingredienser som hørfrø olie, der fremmer en blank pels. Fodring af føl, ungdyr og avlshopper Når det kommer til ernæring af heste, er det vigtigt at tage hensyn til deres udviklingsstadie og særlige behov. Fravænnede føl, for eksempel, har brug for en særlig opmærksomhed på deres kost. Det anbefales at give dem ubegrænset adgang til stråfoder suppleret med 100 gram Pavo Podo®Care for at understøtte korrekt vækst og udvikling.  Fodring af unge ponyer For unge dyr mellem 8 og 30 måneder er det ideelt at fodre dem med ½ til 1 kg Pavo Podo®Grow dagligt, afhængig af individuelle behov. Interessant nok kan halvdelen af denne dosis erstattes med Podo Supply for at optimere deres kost. Ponyer på græs I græssæsonen, når ponyer tilbringer meget tid på græsning, kan det være fordelagtigt at skifte fra Podo Grow til Podo Supply. Her anbefales en dosis på 100 gram for et- og toårige ponyer. Denne tilpasning i foderplanen sikrer, at de får de nødvendige næringsstoffer, selv når de bruger meget tid på at græsse. Fodring af drægtige ponyer For drægtige ponyer ændrer ernæringsbehovene sig markant. Fra den ottende måned af drægtigheden bør foderplanen omfatte ½ kg Pavo Podo®Lac Pellets dagligt. Denne mængde skal gradvist øges til 1½ kg, der vedligeholdes indtil tre måneder efter fødslen. Efter denne periode er det vigtigt at reducere mængden langsomt for at tilpasse sig ponyens skiftende ernæringsbehov i den postnatale fase.  Disse tilpasninger er afgørende for at sikre, at både den drægtige pony og det kommende føl får de nødvendige næringsstoffer til optimal sundhed og udvikling. Fodring af ældre ponyer Ældre ponyer, som har svært ved at holde huld, kan have brug for særlig opmærksomhed. Ud over 4 kg god stråfoder dagligt kan ½ kg Pavo Podo®Grow være gavnligt. Tilskud som Pavo SlobberMash og Pavo HealthBoost kan også overvejes for at forbedre fordøjelsen og tilføre ekstra energi. Rådgivning om korrekt fodring af ponyer Korrekt fodring af ponyer er afgørende for deres sundhed og velbefindende. Hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Pavo GroomingTeam for yderligere vejledning og support. At forstå og imødekomme din pony's unikke ernæringsmæssige behov vil sikre et langt og sundt liv.
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Fodring af ældre heste
I alderen 16-20 år, forandres hestens stofskifte sig. Fordøjelsessystemet hos en ældre hest udnytter næringsstofferne mindre effektivt. Foruden har mange ældre heste dårlige tænder. Hvordan kan man foder dem bedst muligt? Vedligeholdelse af ældre heste. En ældre hest som arbejder lidt eller slet ikke, kan nøjes med basispiller eller – müsli som foder, som Pavo Condition eXtra, Pavo Natures Best eller Pavo Herbasan Fra hestens 16 år leveår er det en kendsgerning at hestens psyke begynder at ændrer sig. Nogle få grå hår kommer frem, musklerne reduceres, stofskiftet bliver langsommere, den generelle modstandskraft bliver svagere, lever og nyre funktionerne reduceres.Prøv at sammenligning mellem heste og menneskers alder, når et hesteår svare til 2,42 år. Kilde: The age of a horse in relation to a human being, af Dyrlæge Hr. B, Griens, Holland 2004.  Som mennesker vil hesten også få alder-relaterede sygdomme. De mest normale er: Problemer med tænderne Mindre holdbarhed og skørhed i led Fordøjelsesproblemer ( taber vægt og mere tilbøjelighed til kolik) For Tynd Da ældre heste er dårligere til at udnytte næringsstofferne, vil det derfor være klogt, at bruge en kraftfoder med et højt energi indhold og med let fordøjelige indholdsstoffer. Derfor anbefaler vi til ældre heste, brug af Podo Grow – en produkt som først og fremmest var et koncept til ungheste. Dette produkt indeholder meget let fordøjelig energi og kvalitets proteiner af høj værdi, som er meget vigtige for ældre heste ligesom ekstra vitaminer og mineraler. Hvis tænderne bliver dårlige, kan man opløse pillerne i vand, så det bliver opløst til en slags mash. For at få en bedre smag kan man eventuel give en fodermål Pavo Slobber oven på. Foder med så meget stråfoder som muligt! Dårlig tænder Heste som har besvær med at æde græs, hø eller wrap, har brug for ekstra struktur ved siden af kraftfoderet. Her findes der en alternativ: Foder ikke med hårdt og langstilket hø eller wrap. Brug hellere blødt hø/wrap og gør det muligt for hesten at komme så meget på græs som muligt. Gør høet fugtigt, så er det lettere at tykke. Som stråfoder kan der fodres med snittet lucerne, det er nemt at udnytte og kan f.eks. blandes med Pavo Mash eller Pavo Herbasan. Opløste græs eller roepiller som er et Strukturrigt foderkilde; de skal være godt opløste i vand, da de ellers kan give spiserørsforstoppelse. En oversigt over Pavo produkter til ældre heste. Situation Stråfoder Kraftfoder Gode tænder, passende vægt   Hø/på græs   Pavo 18Plus Gode tænder, for tyk Hø/begrænset adgang til græs   Pavo Care4Life   Gode tænder, for tynd Ekstra hø/på græs   Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet   Dårlige tænder, passende vægt Hø/på græs   Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet Dårlige tænder, for tynd   Ekstra hø/på græs Pavo 18Plus, Pavo SpeediBeet, Pavo Slobber Mash   Foder tips til ældre heste. Få tjekket tænder på din hest regelmæssigt, for tandspidser og tandkapper. Opløs eventuelle foderpillerne i varmt vand. Fordel fodringen til små måltider som muligt, flere gange dagligt. Til en tynd ældre hest med dårlige tænder, er planteolie som tilskud velegnet, for at give ekstra energi ved siden af kraftfoderet. 60 – 120 ml pr dag, omkring 2-3 gange i ugen.   En ældre hest har brug for ekstra: Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær. Hvis man foder med olie, har de brug for mere Vitaminer E. her er det godt at bruge tilskudsprodukt som Pavo HealthBoost  
Læs mere 2m
Foder og træning
Tidspunkt for fodring er afgørende
Sportsheste kan kun udføre deres høje arbejds-niveau, hvis de fodres efter deres behov. Der spiller ikke kun mængden af strå- og kraftfoder en vigtig rolle. Fodring af de firbenende atleter på forkerte tidspunkter nedsætter deres ydeevne. Når Caroline Schöller fra Aachen i weekenden tager til stævne, pakker den 19-årige ved siden af udstyret også flere fag hø med i hestetransporten. ” Af det får mine heste alt det de vil æde”, siger springrytteren, som med hesten DutyFree springer M-klasser. Ikke kun hø under transporten, men også på stævnepladsen, når der er længere tid mellem starterne. I stalden derhjemme tidligt i morgen inden hun tog af sted blev der fodret, først med hø og en time senere med kraftfoder. ”I princippet gør hun det rigtige” siger Vincent Hinnen fra Pavo Grooming Team. ”Hø er basisfoderet til heste.” Men, hvis hun skal starte tidligt er hendes vallak muligvis ikke i stand til at give sig 100%. Grunden er sådan at fodring på det forkerte tidspunkt giver ikke hesten nok energi til at udføre den kommende konkurrence.  For at muskulaturen skal kunne arbejde, skal den også bruge energi, ligesom brændstof til motor. Til en distancehest, der løber mange timer, uden at skulle yde maksimal belastning, bruges fibrene fra stråfoderet og fedt som brændstof. Energien fra stråfoderet, i modsætning til de lette fordøjelige kulhydrater i et kraftfoder, frigøres langsommere. Helt anderledes er det til en springhest, der på kort tid skal yde eksplosivt. Til dette skal den bruge hurtige frigjorte kulhydrater, som sukker og stivelse, som kroppen kun lagre begrænsede mængder af. Derfor skal det regelmæssigt tilbydes i kraftfoderet, helst i flere små portioner. ”På stævnedagen får DutyFree müesli tre gange om dagen” siger Carolien Schröller. De kulhydrater foderet indeholder, forvandler kroppen det meste af til glukose ( druesukker). Dette cirkulere frit rundt i blodet eller som glykogen lageret i leveren og musklerne. Indholdet af meget glukose i blodet er ikke ønskeværdigt, medmindre det er i for organismen ligger i en optagelige form. ”Falder indholdet for meget giver det sløvhed og nedsat ydeevne på de ramte heste.”, forklare Vincent Hinnen. I ekstreme tilfælde kan det give muskeltrækninger og krampe. Ligger det for højt, vil sukkeret igennem nyrerne blive udskilt via urin. Det er vigtigt at glukose indholdet i blodet ikke svinger for meget, sker dette sænkes produktionen af hormonet insulin, som kommer fra bugspytkirtlen med hjælp fra blodsukkeret. Her kommer tidspunktet for fodring inden stævnestart i betragtning, så man opnår maksimal ydelse. ”Efter heste har spist sin ration stiger blodsukkeret hastigt. Dermed bliver bugspytkirtlen livlig og spytter insulin ud. ” udtaler Vincent Hinnen. Gennem dette hormon sænkes blodsukkeret efter halvanden time. Så meget at 2 timer efter måltidet er glukoseindholdet faldet meget under gennemsnittet ( Se grafen).  Hesten falder i et ”hul” og ikke i stand til at yde sit maksimale. Det har Victoria Michalke fra Isen ved München og opdaget. Den 18-årige dressurrytter havde tidlige med hendes vallak den følelse at han ikke koncentrerede sig nok og kunne yder det der kræves i øvelser i middelsvær dressur. Efter en samtale med hendes foder-forhandler ændrede hun sin fodervaner. ”Ikke senere end 2 timer før stævnet får han Pavo SportsFit og dertil også lidt hø” fortæller hun. Så som undersøgelser har vist, kommer glukoseindholdet i blodet igen op på normalt niveau 2 timer efter fodring. Ved fodring med hø sænkes det ikke så meget at man skal være bekymret for ydeevnen. Til gengæld er energien fra hø først rigtig tilgængelig efter 2 timer og stiger i den følgende tid. ” Det er selvfølgelig altid svært at konkludere kun ud fra det, men siden jeg ændrede fodertidspunktet går Zelano bedre, mere koncentreret og har mere energi i øvelserne” siger Victoria. Så kraftfoder senest 2,5-3 timer før stævnestart og stråfoder et par timer inden.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Hvilken mængde foder skal din hest have?
Hvor meget foder skal min hest have? Foder i den rigtige mængde, i en god kvalitet, i de rigtige forhold, den rette mængde stråfoder i forhold til kraftfoder, er meget vigtige faktorer i din hest sundhed og velbefindende. Kvaliteten og mængden af foder samt forholdet mellem stråfoder og kraftfoder spiller en nøglerolle i at opretholde hestens sundhed. En tilpasset foderplan, der tager højde for hestens unikke behov, er utroligt vigtigt. Grundlæggende principper for fodring af heste Stil din hest fortrinsvis på halm. Sørg altid for rigeligt med frisk vand. Fordel fodret tre til fire gange om dagen. Foder din hest på bestemte tidspunkter. Sørg for at den får den passende stråfoder- og kraftfoderforhold. Giv altid stråfoder af en god kvalitet, som lugter frisk og er fri for støv og skimmel. Giv ikke for meget foder Tommelfinger regler for mængen af foder til heste: Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til basissport: 0-0,5 kg. pr. 100 kg. kropsvægt. Den vejledende mængde kraftfoder pr. dag, så den er dækket ind til præsentationssport: 0,5- 1 kg. pr. 100 kg. kropsvægt. Den anbefalede mængde hø pr. dag (hvis hesten ikke er på græs): 1,5kg./100 kg. kropsvægt. Den anbefalede mængde hø pr. dag (hvis hesten er på græs): 0,5kg./100 kg. kropsvægt. Stråfoder som fundament: En hests daglige kost bør primært bestå af fiberrigt stråfoder, som udgør omkring tre fjerdele af rationen. Dette er vigtigt for at holde tarmfloraen sund og fordøjelsessystemet aktivt. Fordøjelsessystemet hos heste er designet til at optage små, hyppige måltider, og lange perioder uden foder kan føre til fordøjelsesproblemer såsom kolik.   Bevægelse og fodring: Udover korrekt fodring er regelmæssig motion også afgørende. Bevægelse hjælper med at stimulere fordøjelsen og forebygger sundhedsmæssige problemer.   Kraftfoder efter behov: Mængden af kraftfoder skal tilpasses hestens aktivitetsniveau. For eksempel anbefales 0-0,5 kg kraftfoder pr. 100 kg kropsvægt for heste, der bruges til basissport, og 0,5-1 kg for heste i præsentationssport. Det er vigtigt at justere mængden af foder baseret på hestens arbejdsbelastning og kondition.   Hø og græsning: Anbefalet mængde hø varierer afhængigt af, om hesten kommer på græs. For heste, der ikke græsser, er det 1,5 kg hø pr. 100 kg kropsvægt, og for dem, der græsser, 0,5 kg pr. 100 kg kropsvægt.   Vand og fodring: Vand er vitalt, især under høj ydeevne. En væskemangel på blot 2% kan reducere præstationsevnen med op til 20%. Det er derfor vigtigt at sikre, at hesten altid har adgang til frisk vand.   Fodring og træning: Heste bør ikke arbejde på fuld mave. Sørg for at der er en pause på mindst to timer mellem fodring og træning. Foder med højt sukkerindhold bør undgås lige før intensiv træning.   Fodring og transport: Under transport skal hesten understøttes med passende pauser for vand og foder. Lange transporter kræver særlig opmærksomhed på hestens ernæringsmæssige og hydreringsbehov. Tilpasning af foderplan Det er afgørende at forstå, at der ikke findes én standard løsning, der passer til alle heste. Overvåg din hests vægt, kondition og energiniveau, og justér foderplanen efter behov. Overvej at konsultere en ernæringsekspert for at udvikle en tilpasset foderplan, der passer til din hests specifikke behov. Hos PAVO finder du en foderberegner til heste, hvor du kan udregne hvor meget foder din hest skal have afhængig af race, vægt og motion.   Fodringsskema og kvalitet Når det kommer til at sikre en sund kost for din hest, spiller både foderets kvalitet og fodringsmetoden en vigtig rolle. Ideelt set bør hestens kraftfoder fordeles jævnt over tre måltider dagligt, mens stråfoder bør gives i fire portioner. Denne fordeling hjælper med at opretholde en konstant energitilførsel og minimere risikoen for fordøjelsesproblemer. Det er også essentielt at vælge stråfoder af høj kvalitet, som er friskt og fri for støv og skimmel, for at sikre hestens velvære. Kraftfoderets mængde og type bør nøje tilpasses den enkelte hests behov. For eksempel har nøjsomme racer og koldblodsheste generelt brug for mindre kraftfoder end andre typer. Det er derfor vigtigt at veje hestens foder regelmæssigt for at sikre, at den får den korrekte mængde. Vær opmærksom når du ændrer i hestens foder Ændringer i hestens kost skal foregå gradvist og omhyggeligt. Overvågning af hestens vægt er afgørende, og det skal der tages hensyn til, når foderplanen udarbejdes. Især når hesten skifter miljø, som fra stald til græsning og omvendt. En velovervejet foderplan er ikke kun et spørgsmål om mængde, men også om kvalitet og timing af fodringen. Ved tvivl eller specifikke spørgsmål anbefales det at kontakte en ernæringsekspert eller en dyrlæge. En tilpasset og velafbalanceret foderplan er nøglen til at opretholde din hests sundhed og velbefindende.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Sukker er ikke gift
Når du høre ordet sukker, tænker man automatisk på det man kommer i for at søde sin kaffe og som gør en tykkere. Sukker i hestefoder er en hel anden sag end det hvide pulver vi kender. En hest der arbejder hårdt, har et behov for sukker som brændstof til sine muskler og sin hjerne. Men overvej hvilket hestefoder, da et for højt sukkerindhold kan have store konsekvenser for hesten. Nu til dags er mange heste for tykke. Ligesom hos mennesker, er overvægt hos heste usundt. Og så føre det til dovenskab. Ingen ønsker en doven hest eller pony. Tænk over dette; Hvorfor er mange heste for fede? Vi betragter en times daglig træning eller ridetur alt for hurtigt som hårdt arbejde, hvor hesten har fortjent en stor ration kraftfoder. Det er især korn der indeholder meget stivelse, som kroppen transformere til sukker. Müesli og piller indeholder også stivelse og ofte alt for meget sukker fra bla. melasse. Vi har en sjov trang til at forkæle vores heste med en ekstra portion kraftfoder efter en ridetur. Det er tilladt hvis det er en del af dens normale daglige ration, men hvis det er ekstra er det fedende. Udover kraftfoder må græs ikke undervurderes som kilde til sukker. Hvert kilo man tager på, går igennem munden - og det ordsprog gælder også for hesten. Hvis man tildeles mere energi end der forbruges bliver man tykkere. Ofte betegnes sukker som problemet, fordi næsten alting indeholder sukker og det hurtigt giver sundhedsmæssige problemer for hesten. Men, man ikke kun give sukkeret skylden, men også stivelse da det transformeres til sukker af hestekroppen.   Insulin resistent Når en hest får sukker og stivelse igennem dens foder, kommer disse substanser i blodet som glukose efter det er optaget i tyndtarmen. Som en reaktion producere kroppen insulin, som bearbejder glukose på en måde så det kan optages af cellerne, som behøver glukose som brændstof. Nu mere glukose der er i blodet, nu mere insulin produceres der. Alt i alt en normal reaktion, hvilket kan komme helt ud af kontrol, hvis insulin-niveauet konstant øges eller hvis det bliver på et meget højt niveau. Hvis kroppen producere tilsvarende insulin i en længere periode, fordi der optages for meget glukose, bliver sensitiviteten for insulin ringere og glukose bearbejdes ikke længere. Disse symptomer er de samme som ved mennesker med diabetes type 2. Niveauet af glukose i blodet er for højt i forhold til insulin resistens, hvilket kan føre til meget smertefulde og ekstrem farlige sygdomme, som forfangenhed, hos hesten. Mange hesteejere tror at der er en sammenhæng mellem forfangenhed og protein. ”Det er meget forkert” siger Dr. Kees Kalis fra de veterinære myndigheder i Holland, som udføre undersøgelser om insulin resistens sammen med Pavo. ”Forfangenhed er et sukker-problem. Vi har altid troet at der var en sammenhæng mellem det og hestens kondition, altså så alle tykke heste og ponyer har en større risiko. Men undersøgelser har vist at man ikke kun kan dømme udfra hestens eksteriør alene. Men det viser mere og mere at racen og det genetiske meget vel kan spille meget ind. F.eks. er Welsh Cobs og Shetlandsponyer mere modtagelige for insulin resistens end varmblods, Fjordheste og Frieserheste. Hvis en livlig hest lige pludselig ikke vil noget som helst, så er der som regel altid et problem” De veterinære myndigheder har udviklet en test, hvor insulin resistens kan opdages i blodprøver.   Forfangenhed Hvis en hest bliver resistens overfor insulin, så er risikoen for forfangenhed større. ” Men man kan gøre noget imod det. I alle tilfælde er det fornuftigt at få en tyk hest el. pony kontrolleret for insulin resistens”. råder Kalis. ”Hvis sukker indtagelsen reduceres, kommer insulin sensitiviteten igen. Ydermere er det vitalt at lade hesten arbejde dagligt, for at forbrænde eksisterende sukker”. Sundheds service og de veterinære myndigheder supplere dyrlæger med testkits, som indeholder kanyler og test beholdere. Prøver afhentes af deres transport og to dage efter er resultaterne tilgængelige. Dyrlægen forventes at informere om resultatet, men også rådgive hvis testen viser et for højt indhold.   Græs indeholder for meget sukker ”Selvom fri bevægelse betegnes som hestens natur, så skal man være kritisk når det drejer sig om fri adgang til græs. Græs er den største kilde til sukker. Specielt hvis det har været en solrig dag, er sukkerindholdet i græsset højt om aftenen. Men den største risiko er i foråret og efteråret, når nætterne stadig er lidt kolde og hvor sukkeret der produceres ikke udnyttes af græsset. Det er muligt at fodre kraftfoder med lidt sukker og stivelse for at minimere risikoen, men det er græsset der er den store synder. Begræns græsningen til en til to timer dagligt om morgenen, og sæt efterfølgende heste på jord- eller løbefold.” Forfangenhed er ikke en ny sygdom på heste, men det virker som om det opstår oftere og oftere. ” Vi skal have det godt og det gælder vores heste” siger Kalis. ”Godt stråfoder og kraftfoder, med et alt for højt energi-niveau for hesten. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på hvad vi giver vores heste. Kig på indholdet af kraftfoderet og få taget prøver af dit stråfoderet.”   Hvordan taber hesten sig? Hesten får ikke kun sukker igennem sit kraftfoder, men det er ikke klogt at få hesten til tabe sig ved give lidt eller slet intet stråfoder eller slet intet foder. Vincent Hinnen: ” Det kan udvikler sig til hyperlipæmi som giver problemer i hestens metabolisme og fedt i blodet som konsekvens. Det er dødbringende.” Alle ændringer i hestens diæt skal ske langsomt og forsigtigt. Hesten behøver permanent fyld i tarmene for at forblive sund. En hest skal hele tiden have noget at tygge i og hvis dette behov ikke dækkes, med stråfoder, vil den søge andet at tygge i. Dette andet kan være krybbe, boks, hegn, eller i værste fald sand eller jord. Dette vil give kolik, som gør situationen endnu værre. Husk at en hest også får kolik af tomme tarme. Vær opmærksom på at altid give stråfoder med lavt energi-indhold. Til sammenligning: 1 kg. kraftfoder indeholder i gennemsnit 25% sukker/stivelse og 1 kg. hø kun 8%” 1 Pavo SummerFit kage indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler, som er nok for en hest i rekreation, sammen med hø med lavt energiindhold. En sportshest der er for tyk mangler tit energi. For denne type hest er Pavo Nature’s Best, med et lavt indhold af sukker og stivelse, et godt alternativ.   Gift? Betragter man sukker som farligt gift for heste, så skal man jo fjerne det fra alt hestens foder? ”Selvfølgelig ikke” siger Hinnen. ”Glukose er nødvendigt, som kilde til energi, for funktionen af nervesystem, såvel som hjernen. Det supplere hurtigt fri energi som hesten behøver for kortvarige eksplosive præstationer. Kun når en hest ikke mere kan udnytte sukkeret i dens krop, forstyrres den hormonel balance og hesten får alvorlige problemer.” Hvis din hest er for tyk, så sæt den ikke bare på kur. Spørg dyrlægen, eller eksperterne fra Grooming Team. Og husk altid at vægttab er en kombination med reduceret foder og motion. Din hest skal bevæge sig for at opnå dens ideelle form og vægt. Ikke bare fordi den bliver pænere, men fordi den bliver sundere.  
Læs mere 4m
Foder og sundhed
Melasse i hestefoder, fordele og ulemper
Hvad er melasse? Melasse ligner gylden sirup. Det er overskud fra sukkerproduktion fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør. Melasse er meget brugt i hestefoder og har både fordele og ulemper. Fordelen ved melasse Melasse indeholder 50% sukker. Da heste har en sød tand, er foder med lidt melasse meget smagfuldt. Sukkeret i melassen er en direkte energi kilde af såkaldt ”hurtige energi” til heste. Hvis du arbejder meget med din hest, er det nødvendigt at inkludere sukker i kraftfoderet, som en kilde til energi. Derfor er der ofte melasse i hestefoder. Yderligere er melasse en god kilde af kalium. Kalium sørger for vandoptagelse af organerne, knogler og muskler. Slutteligt, på grund af sirup konsistensen er melasse perfekt i produktionen af piller, samt til mikse i og holde sammen på müeslien. Ulemperne ved melasse Melasse er ikke egnet som energikilde til heste der har eller er i farezonen for forfangenhed. De sidste undersøgelser viser at for meget sukker i hesten foder ( stråfoder, især græs, men også i kraftfoderet) er synderne mht. til forfangenhed. Hvis din hest er i risikogruppen for forfangenhed skal du kigge efter kraftfoder uden sukker eller giv slet intet kraftfoder, men Pavo SummerFit dagligt så hesten dækkes ind med de vitaminer og mineraler den har behov for. Hvis en hest får et sukkerrigt foder i kombination med kun lidt eller intet arbejde, er der en meget større chance for mælkesyre og azeturia. Melasse i Pavo produkter er mellem 0% og 7%. Hvis du kigger efter melassefri produkter så vælg Pavo Nature’s Best eller Pavo SportsFit, som er helt uden melasse.  
Læs mere 0m
Foder og sundhed
Hvordan spiser din hest?
Alle heste har deres egen spise-vaner. Nogle nyder virkeligt deres foder og er helt afslappet når de spiser. Andre sparker til boks-væggene, bare naboen bare kigger deres retning. I de tilfælde hvor din hest har en usædvanlig spise-vane, vil du sikkert gerne kende grunden til dette. De mest almindelige uønskede spise-vaner er beskrevet herunder. Forslugenhed Nogle heste nærmest sluger deres foder. Det kan have en af følgende årsager. Forslugenhed er en del af hestens karakter eller hesten har udviklet ”feed anger”. På grund af ”feed anger” tror hesten at den skal skynde sig at spise så hurtigt som muligt, ellers vil naboen spise det hele. Forslugenhed betyder dårlig tygning, lidt spyt, og følgende dårlig fordøjelse og derfor risiko for gas-kolik eller kolik pga. forstoppelse af tarmene. Hvad kan du gøre for at forbedre uvanerne? Vær meget opmærksom på strukturen i kraftfoderet, din hest vil tygge bedre og længere på en müesli med meget struktur. Med struktur menes foder med mange fibre, f.eks. lucerne eller den urgamle kornsort spelt. Hvis du foretrækker foderpiller, giver en 8 mm piller mere tyggetid end mindre piller. Bland foderet op med Pavo DailyPlus og din hest vil bruge 3 gange mere tid på sitne måltider. Giv flere små portioner, fordelt udover hele dagen. Put et par sten ( afrundede) i krybben, det vil hjælpe hesten til at spise langsommere. Brug ikke slikkesten til dette formål. Expanderet kraftfoder er på en måde mekanisk for-tygget på fabrikken, hvilket gør det mere egnet til disse heste. Det reducere chancerne for kolik. Kræsne heste Nogle heste er meget kræsne og sortere foderet. Det kan have forskellige årsager. Måske er indholdet i foderet ændret, kvaliteten er dårlig eller det er for gammelt. Selvfølgelig er det også heste der bare er kræsne og ikke kan lide alt hvad du giver den. Hvad kan du gøre ved dette? Kontroller om foderet er i orden. Er det tørt, og dufter det godt og friskt? Eller er det lidt klæbrigt og lugter lidt dårligt? Hvis du ikke opbevare foderet i en tønde el. lignende med låg, så se om der er nogle efterladenskaber fra mus osv. Det smager bestemt ikke godt. Smagfuldt foder er meget vigtigt. Mange heste elsker foder der indeholder små mængder melasse ( klik her for artikler om plus og minus ved melasse). Hvis du ikke ønsker at fodre med melasse, så giv lidt reven æble ovenpå foderet. Skift ikke foder tit, det er ikke godt for hestens fordøjelses-system. Find et basis-foder og tilføj lucerne og giv noget Slobber engang imellem. Nogle heste skal vænne sig til smagen af et nyt foder. Så forsæt i en periode og hvis det ikke forbedres, så skift til et andet foder. Heste der sviner Hvis hesten sviner meget når den spiser er det tit en indikator på at der er problemer med tænderne.  Hvis det er tilfældet kan du se våde ”bolde” af stråfoder i og ved siden af krybben.  En anden grund kan være smagen af foderet. Nogle heste har en meget specifik smag. Du kan også have en rastløs spiser, som kaster deres foder ud af krybben, eller endnu værre ødelægger hele krybben. Grunden kan være stressede omgivelser. Måske kommer hesten ikke så godt ud af det med sin nabo og det gør den rastløs. Hvad kan du gøre ved det problem? Check munden og tænder for kroge, betændte gummer eller løse tænder. Måske skifter din hest tænder? Hvis du har en mistanke at der er problemer med tænderne, så kontakt en dyrlæge og få dem til at checke dem. Bland foderet med lidt lucerne, så du får den til at tygge ordentligt. Giv hesten varm Slobber i ny og næ, det elsker de fleste heste. Hvis heste er rastløs, spiller og sviner med foderet, så skab en roligere atmosfære omkring den ved måltiderne. Sluk radioen, undgå folk der går forbi boksen osv. osv. Prøv at flytte den til anden stald med en anden nabo og se om det forbedre situationen. Krybben kan også være et problem hvis den er for lille. Så sørg for at krybben eller foderspand er stor nok. Heste hader en lille krybbe el. spand at spise fra.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Protein og sukker i hestefoder
Som hesteejere vil du gerne kende mængden af næringsstoffer din hest får. En velbalanceret diæt er vigtig for at holde din hest sund. Protein og sukker specielt skal have noget opmærksomhed. Pavo Grooming Team får mange spørgsmål om mængder af protein og sukker i foderet. For at give lidt hjælp har vi sammensat nogle tabeller. Heste der græsser meget bliver ofte for tykke hurtigt. Hvordan kan du forhindre det? Ved at give mindre kraftfoder? I den situation, hvad med vitaminer og mineraler? En løsning er at give SummerFit. Med en kage hver dag giver du din hest alt den behøver dagligt uden proteiner og sukker. Hvor meget protein og sukker får min hest med forskellige typer foder? Se på sidste række i tabellen. Du kan se at mængden af protein og sukker i en Pavo SummerFit ser højt ud, men hesten optager det langsomt. En kage indeholder de samme mængder af vitaminer og mineraler som 1,5 kg kraftfoder.   tørstof %   % protein   % sukker   Vægt dagligt   protein i gram   sukker i gram   SummerFit   88 11,9   8   170 gram   18   12   Alm. piller   88 10,8   6,8   1,5 kg   143   90   Græs   16   25,8   11   15 kg ( 3 timer)   619   264   Hø   86   10,1   5,1   6 kg   521   263   Wrap   60 11,4   9,3   6 kg   410   335   Så hvis din hest får en SummerFit i stedet for 1,5 kg kraftfoder, får den kun 125 gram protein og 78 gram sukker om dagen. Det er en reducering på 11% protein og 15% sukker dagligt med 6 kg hø og 3 timer græsning. SummerFit: I en diæt med 8 timers græsning og en SummerFit kage: Mængden af protein din hest får er kun 1% (18 gram) af det totale proteinindhold ( 1688 gram). Sukkerindholdet i en SummerFit er kun 1,5% (12 gram) af den totale mængde sukker ( 716 gram) I en diæt med 3 timers græsning og 6 kg. hø:   protein   sukker   3 timers græsning + 6 kg. hø   1140 gram   527 gram   forskel i 1 SummerFit i stedet for kraftfoder   125 gram   78 gram   Forskel i %   11%   15% Hvis du har nogen spørgsmål efter du har læst denne artikel, så spørg Pavo Grooming Team  
Læs mere 1m
Foder og sundhed
Naturlig ædeadfærd
Måden hesten spiser på i naturen og dens omgivelser bestemmer dens opførsel. Vores heste kan ikke selv bestemme hvad de vil på bestemte tidspunkter. Hesten kan ikke selv bestemme hvornår den spiser, bevæger sig, sover og leger med andre heste. Spisevaner hos heste på stald er meget forskellige fra heste der lukkes ud hele dagen. Hvordan er hestens naturlige spisevaner? I naturen strejfer, leder efter føde og dækker distancer på 5-12 km. hver dag. Mens de går omkring, tager de en mundfuld græs nu og her. Kig på en hest på en fold. Du vil se den gå og spise samtidigt. Der er nøjagtigt hestens naturlige spisevane. Heste fordøjelsessystem er designet til det. Hesten kan ikke engang spise store mængder fordi deres mavesæk kun kan indeholde meget lidt foder. Mavesækken indeholder syre. Mavesyren forbedre fordøjelsen og fjerner skadelige ting. Syren produceres konstant, det er nødvendigt for fordøjelsen, men samtidigt skadeligt for mavesækken.  Mavesyren neutraliseres af ingredienser i spyt. I naturen spiser hesten lidt hele dagen, så der er et konstant flow af spyt der kommer til maven. Det giver en perfekt balance mellem mavesyren og det neutraliserende spyt. I naturen producere hesten hele 40-60 liter spyt i døgnet! Stråfoder er et sundt tyggegummi En stor forskel mellem heste og mennesker er at hesten kun producere spyt når den tygger. Vi producere spyt hele dagen lang. Derfor er det vigtigt at heste tygge så lang tid som muligt. Det resultere i at spyttet blandes i foderet og gør det mere flydende. Denne flydende masse kommer igennem fordøjelsessystemet meget nemmere. Konklusion: meget tyggetid betyder god fordøjelse og reducere chancen for fordøjelses problemer som kolik. Hvordan kan du stimulere en hest til at tygge mere og længere? Tyggetiden afhænger hovedsagligt af strukturen i foderet og volumen. Sammenlign strukturrigt foder, som hø og wrap med kraftfoderet. For at spiser 1 kg. hø skal hesten tygge i omkring 40 minutter, men ved 1 kg. kraftfoder tager det kun 10 minutter. Det betyder at hesten producere 3-4 gange så meget spyt ved stråfoder end kraftfoder. Fodring i stald Heste der ikke tygger nok får kun lidt spyt og meget syre i maven. Syren angriber mavesækkens sider og kan give mavesår. Disse mavesår er smertefulde for hesten og den vil prøve at producere spyt. En af måderne er når den sluger luft. Hvordan undgår man dette problem? Giv hesten mere og stimuler den til at tygge mere ved at blande stråfoder ( 2 håndfulde Pavo DailyPlus) i kraftfoder. Vinterfolde Om vinteren lukkes hesten nogen gange ud på folde uden noget græs. For hesten ser det ud som en sandbane med hegn. Det er intet at lave og spise udover hegnet selv. Lig stråfoder ud i forskellige stakke og du øjeblikkelig se din hest gå rundt og spise. Det er en meget bedre og naturlig opførsel end at spise af hegnet! Strøelse Undersøgelser viser at en hest på spåner keder sig efter 2 timer. Med halm øges dette tidspunkt til 13 timer, da hesten spiser, undersøger og leger med halmen. Det er meget bedre for heste der skal stå i deres bokse meget eller hele dagen. Det er en skam at nogle få heste æder deres strøelse indtil der intet er tilbage. I de tilfælde kan man prøve andet strøelse, men du skal give samme mængde stråfoder for at holde hesten beskæftiget. Længere tyggetid ved kraftfoder Du kan også forlænge tyggetiden når der gives kraftfoder. Struktur og mængde tvinger en hest til at tygge længere. Det er derfor Pavo Nature’s Best er blevet udviklet. Denne müesli indeholder ekstra struktur i kraft af hakket lucerne, spelt (inkl. dets skal) og poppet korn. Poppet korn øger volumen pr. kilo to gange. Med denne kombination øges din hests tyggetiden dobbelt i forhold til alm. standard kraftfoder.  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Sukker i hestefoder
Hesten er planteæder. Planter kan producere glukose ( druesukker) ved hjælp af sollys. Planten opbevare sukkeret i en presset form i frøene eller rødderne som stivelse. Sukker som energikilde Alle ved at sukker giver energi. Det er en mindre kendt kendsgerning at det også er vigtigt for den korrekte funktion af hjernen og nervesystemet. Når en hest får stivelse, skal det transformeres tilbage til sukker før det kan anvendes til energikilde. Heldigvis er heste i stand til at gøre dette og det er derfor vi kan give dem korn, hvilket indeholder meget stivelse, som energikilde. Sukker og stivelse kan fordøjes hurtigt, men det er risiko for at hesten får for meget hvilket kan give problemer i tarmene. Det mildeste problem kan give diare, men alvorligere tilfælde kan det give ( gas) kolik. Sukker behov Der er ingen norm for hvor meget sukker og stivelse en hest har behov for. Det afhænger nemlig af hvor meget hesten arbejder og mængden af energi der bliver brugt. En hest der arbejder hårdt tillades en mængde af sukker, så længe det er balanceret med den mængde energi den brænder af ved arbejdet. Meget hestefoder indeholder sukker i form af melasse. Heste elsker melasse og konsistensen gør også at man bruge i produktionen af piller. Nu til dags er der mange müeslier ( blandinger) uden tilsat melasse. Eksempelvis er Pavo Nature’s Best og Pavo Cerevit uden melasse. Som tommelfingerregel skal man altid huske aldrig at give mere end 1,5 kg. kraftfoder pr. måltid. Sukker og forfangenhed Førhen troede folk at forfangenhed skyldes for meget protein. I dag ved vi at det er fruktan, en type sukker som findes i græsset, som laver skaden. Mængden af fruktan er højest når vejret er koldt eller varmt. Under disse omstændigheder skal du være meget opmærksom på at din hest ikke får for meget sukker. Forfangenhed kan også opstå når heste der normalt laver meget arbejde og derfor får meget kvalitetsfoder, pludselig står stille, men foresætter med samme mængder. Du skal altid reducere mængden af kraftfoder, når hesten står stille.  
Læs mere 1m
Foder og træning
Stress hos heste: Tips til mere ro
Selvfølgelig vil vi det bedste for vores heste, men sommetider kan det være svært at undgå stress eller en stresset situation. Bliv klogere på hvad stress er, lær at genkende tegnene og hvad du kan gøre for at opnå mere ro. Hvad er stress? Stress er en tilstand som er karakteriseret ved afspændthed, som fx stammer fra uforudsigelighed. Hos heste såvel som mennesker kender vi til to former for stress: akut og kronisk stress. Akut stress er en kortvarig form, som reaktion på noget “farligt”. Kronisk stress er langvarigt og kan være skadelig for hestens sundhed på længere sigt. Genkend stress signaler hos heste Der er flere signaler som kommer til udtryk, når hesten bliver stresset. Derudover er der forskel på akut og kronisk stress. Ved akut stress vil hesten i det øjeblik den bliver bange forsøge at flygte fra det ukendte eller ”farlige”. Nogle af stresssignalerne vil være at hestens hjerteslag og vejrtrækning bliver hurtigere, og hesten kan begynde at svede og måske ryste. Du vil måske også bemærke at din hest vil gøde hyppigere og at gødning kan ændre konsistens. Heste som oplever kronisk stress kan være tynde og have udfordringer med tarmen. Desuden kan langvarig stress også udvikle sig til stereotypier, som fx vævning, luftslugning, og krybbebidderi. Udøvelsen af disse stereotypier producerer endorfiner som har en beroligende effekt for hesten. Tips til at reducere stress for hesten Tildel masser af grovfoder At hesten tygger har en afslappende effekt på hesten, så jo mere en hest tygger, desto bedre er det. Derfor kan det være en god ide at sikre at din hest har rigeligt med grovfoder tilgængeligt. Også om natten! Hvis du er bekymret for om din hest vil blive for tyk, kan du bruge et hønet med små huller, en slowfeeder. Udover at være med til at øge ro, er det at æde grovfoder også godt for mave-tarmkanalen. Fri bevægelse I naturen, vil hesten bevæge sig både dag og nat, hvilket ofte står i kontrast til koncentreret / intensiv træning og mange timers stilstand. Rolig og fri bevægelse er vigtigt for hestens helbred og en af måderne man opnår dette på er gennem græsning. Hvis det ikke er muligt kan en stor tør sandfold eller et større område i stalden være et alternativ. For at forebygge at din hest blot vil stå i et hjørne på folden, kan du placere grovfoder flere steder. Social kontakt En hest er et socialt dyr. Forhindrer man kontakten med andre heste, kan det være stressfuldt for hesten. Derudover kan det være en god ide at holde øje med flok dynamikken, da en ubalance i flokken også kan være stressende. Tilskud til stressede og nervøse heste Udover at opfylde hestens basis behov for grovfoder, fri bevægelse og kontakt med andre heste, kan du yderligere støtte den med et tilskud til nervøse og eller stressede heste. Nogle heste er naturligt sensitive og bliver let stressede, og vil derfor have god gavn af ekstra støtte. Til den type af heste kan Pavo NervControl være en løsning. Men der er også heste som finder nye eller bestemte situationer stressfyldte. Eksempelvis et besøg fra smeden, dyrlægen, et stævne, træning et nyt sted, udendørs eller vildt vejr kan forårsage stress hos hesten. Pavo BeChill virker hurtigt (indenfor 30 minutter til 2 timer) og er specielt udviklet til at tage ”toppen” i uvante situationer, uden at gøre din hest sløv. Pavo BeChill vs Pavo NervControl   Pavo BeChill Pavo NervControl Anvendelse Til lejlighedsvist stressede situation Til heste der generelt er nervøse eller stressede Effekt Hurtig effekt Langtids effekt, til konstant støtte Form  Flydende Små pellets  
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Hjælp - min hest er for tynd
Heste der er for tynde Pavo Grooming Team modtager mange spørgsmål om råd og hjælp til fodring af tynde heste. Vi vil prøve at gennemgå nogle gode råd her i denne artikel, der kan hjælpe med at bedømme foder til tynd hest. Hvorfor er min hest tynd? Først og fremmest kan man kigge på årstiden. Mange heste taber sig om vinteren. Det kan skyldes f.eks. en ormeinfektion, tandproblemer, stress eller smerte. Du skal ringe til dyrlægen, hvis din hest taber sig meget hurtigt. Hvis hesten ikke fejler nogle af de nævnte problemer, kan vægttabet skyldes ukorrekt fodring. Hvis du har en sund hest, som gerne må blive lidt rundere, så kig først hvor hesten er tynd, før du begynder at justere foderet. Generelt er der to områder hvor din hest kan virke for tynd, og disse to områder skal gribes forskelligt an med fodring. De to områder er: Overlinien Flankerne Foder til tynd hest De følgende afsnit beskriver hvordan du kan fodre din hest ud fra de områder, hvor hesten virker tynd. Der er taget udgangspunkt i, at hesten er fodret forkert og ikke fejler nogle sygdomme der kan påvirke vægten. Hvad kan du gøre for forbedre overlinien? Overlinien inkluderer nakken, skuldre, hofter, ribben og bagparti. Dette er områder, hvor det er nemt for hesten at lagre fedt. Fordelingen af fedtet er aldrig ens, så det er muligt, at hofterne er tynde, mens nakken stadig ser fin ud. Vægttab på overlinien betyder, at hesten allerede har brugt sine reserver i noget tid, da den ikke har fået nok energi og protein i foderet. Løsningen du leder efter er et øget indhold af energi i foderet. Hvis musklerne også er reduceret, skal du tjekke indholdet af protein. Dette er sandsynligvis for lavt. Kig også på stråfoderet, som hø og wrap. Hvis stråfoderet har en gul eller gul/brun farve, så er næringsindholdet på den lave side. Vær opmærksom på at over 60% af hestens foder består af stråfoder. Så stråfoderet har en stor indflydelse af hvordan din hest ser ud. Brug tid på at undersøge foderværdien og kvaliteten af dit stråfoder. Hvis du virkelig vil gøre det bedste for din hest, så få dit stråfoder analyseret. Så ved du nøjagtigt hvad du foder din hest med, og hvordan du får det optimale forhold sammen med dit kraftfoder. Det er altid at foretrække en god kvalitet stråfoder end at øge mængden af kraftfoder! Normalt tror folk, at wrap har et større indhold af protein. Men nu til dags har wrap omkring de samme næringsværdier som hø (målt som en tør masse), kun vandindholdet er anderledes. Det er en skam, at mange tror wrap indeholder mere energi og proteiner og derfor giver mindre mængder. Det er en stor fejltagelse. Du skal altså give mere wrap end hø, da det indeholder større mængder af vand. En simpel måde at øge mængden af energi vil være at give 1-1,5 kg mere kraftfoder. Men der er et bedre alternativ. Giv ikke mere, men et andet foder. Erstat dit nuværende kraftfoder med et der indeholder mere energi og protein, men som stadigt er nemt for hesten at fordøje. Det kunne f.eks. være: For mere på overlinien, men ikke muskler: tilføj Pavo Kruidenmelange eller Pavo Energy-Control For mere på overlinien og muskler, imens hesten udføre det samme arbejde: Ekstra behov for protein af høj kvalitet: Tilføj Pavo Podo Grow eller Pavo Podo Lac,  Vær opmærksom på mængden af kraftfoder. Giv absolut ikke mere end 1 kg. pr. 100 kg. legemsvægt. Så en hest der vejer 600 kg ( omkring 162 cm i stangmål) er tilladt maksimalt 6 kg kraftfoder om dagen, fordelt udover min. 3 måltider. Kroppen kan ikke omsætte mere kraftfoder og for meget kan resultere i seriøse mave problemer. Vær opmærksom på mængden af kraftfoder. Giv absolut ikke mere end 1 kg. pr. 100 kg. legemsvægt. Så en hest der vejer 600 kg (omkring 162 cm i stangmål) er tilladt maksimalt 6 kg kraftfoder om dagen, fordelt på minimum 3 måltider. Kroppen kan ikke omsætte mere kraftfoder og for meget kan resultere i seriøse mave problemer. Hvad kan du gøre hvis flankerne på din hest er for markerede? Rundingen af maven er som regel bestemt af indvoldene. Her bliver fibrene fra stråfoderet opsamlet. Så en hest med markerede flanker har en reduceret volume i fordøjelseskanalen. Hvis man ved det, er det nemt at finde en løsning på det problem: Giv mere stråfoder. Men husk også at veje de mængder af stråfoder du giver, så hesten ikke får for meget. Vigtig information angående fodersammensætninger Pavo Grooming Team og vores konsulenter modtager en masse spørgsmål om korrekte fodersammensætninger. Mange hesteejere virker ikke til at kende det nøjagtige indhold af energi og protein i deres stråfoder eller hvor meget det de giver vejer. Det er meget vigtigt at kende vægten og tørstofindholdet i dit stråfoder, da de råd vi giver er baseret på tørstofindholdet af stråfoderet. Derfor er det også nødvendigt at huske, at wrap indeholder mere vand end hø gør, og derfor gives større mængder. Værdien af næringsindholdet i stråfoderet er bestemt af kunstgødningen, typen af græs og tidspunktet hvor græsset bliver høstet. Det er også brugbart at vide at over de senere år, indeholder stråfoder mindre og mindre energi og protein, på grund af at der bruges mindre kunstgødning og forskellige græs-sorter blandes, som er mere egnet til heste, bruges til at så i hestefoldene. Og hvis du vil vide hvor meget en sektion hø vejer, så vej en balle hø. De vejer normalt 15-18 kg. Så når du har fået en foderplan til hest af Grooming Team, og vi råder dig til at give f.eks. 6 kg hø, ved du det er en 1/3 balle. Derudover, så husk at: 6 kg. hø pr. dag betyder, at det skal den have udover det græs og halm den spiser. Kontakt Pavo hestefoder på 74 83 39 01 eller på [email protected] hvis du skulle have yderlig spørgsmål om foder til tynd hest.
Læs mere 3m
Foder og sundhed
Hørfrøolie til heste
Hørfrø til heste Mange hesteejere fodrer deres heste med en form for hørfrø eller hørfrøolie, men hvad er hørfrøolie egentlig? Hørfrøolie og andre olier indeholder essentielle fedtsyrer. Disse fedtsyrer er også kendt som omegasyrer og er vigtige for din hests sundhed. Omega 3 og omega 6 er de vigtigste omegaer og begge finder du i hørfrøolie. Det unikke ved denne olie er dens høje indhold af omega 3, som især om vinteren kan give god støtte til hesten. Hvorfor bruge hørfrøolie til din hest? Hørfrøolie er et frø og er særlig rig på proteiner og fedtsyrer. Disse proteiner understøtter muskelgenoprettelse og muskelvækst. Men især fedtsyrerne har en positiv effekt på hestens sundhed. Bl.a. fordi heste ikke selv kan producere disse fedtsyrer, kan det være et sundt supplement til deres kost. Først og fremmest stimulerer hørfrø en sund fordøjelse. De essentielle fedtsyrer som omega 3- og 6-olier er "indbygget" i alle cellevægge, hvilket bl.a. sikrer, at tarmene fungerer optimalt. Der er også fordele, der er mere synlige for øjet, som f.eks. den velkendte blanke pels. Det rigtige forhold mellem omega 3 og omega 6 sikrer din hest en skinnende pels.  Dertil kommer at hørfrø er en god energikilde for din hest. Dette skyldes hovedsagelig de ekstra fedtstoffer, som hesten kan få meget mere energi fra end fra kulhydrater. I princippet er hørfrøolie velegnet til alle heste i de små mængder, som vi anbefaler. Hold dig derfor altid til de anbefalede mængder.  Hørfrø kontra hørfrøolie Hørfrøolie er et bedre valg end ren, ubearbejdet hørfrø. Det skyldes, at der frigøres blåsyre ved fordøjelsen af ren hørfrø. Det er en giftig syre, som afbryder ilttransporten gennem blodet. For at undgå dette kan du koge hørfrø, før du fodrer det. Derved frigøres cyanhydroxid og forsvinder i luften. En anden løsning er hørfrøolie, da blåsyren frigives under presningen af frøet. Hvor meget hørfrøolie skal du fodre din hest med? Når du ønsker at fodre din hest med hørfrøolie, er det nyttigt at vide, hvor meget du kan fodre med det. Som med andre fødevarer er det klogt at indføre et nyt tilskud med forsigtighed. Vi anbefaler at blande olien i f.eks. kraftfoderet, så din hest i ro og mag kan vænne sig til smagen. Vi anbefaler, at man højst giver voksne heste 100 ml om dagen, dog er to spiseskefulde om dagen er dog ofte mere end nok til at opnå de ønskede fordele. Et overskud af hørfrøolie kan have uheldige følgere.   Ud over mængden af hørfrøolie er det nogle gange også godt at tage hensyn til årstiden. Frisk græs er naturligt rigere på omega 3, mens koncentrat er rigere på omega 6. Derfor kan det være en rigtig god ide at udfodre Pavo LinseedOil om vinteren, når heste får mindre frisk græs, eller i perioder, hvor din hest har brug for ekstra energi, f.eks. når den er ved at fælde. Hørfrøolie eller solsikkeolie til din hest? Ud over hørfrøolie er solsikkeolie også et supplement, der indeholder essentielle fedtsyrer. Den største forskel ligger i forholdet mellem omega 3 og omega 6. Som allerede nævnt indeholder hørfrøolie mere omega 3 end solsikkeolie, der indeholder mere omega 6. Heste, der spiser (tilstrækkeligt) kraftfoder, får ofte allerede tilstrækkeligt med omega 6. Et overskud af omega 6 kan have negative virkninger, og derfor er hørfrøolie ofte et bedre valg. En anden ulempe ved solsikkeolie er, at den ofte er raffineret, og at fedtstofferne kan være skadelige.
Læs mere 1m
Foder og sundhed
Den bedste start for en sund hest
Forebyg hvad ikke kan kureres! Udvikling af sunde knogler og led er essentielt for hestens sundhed og senere præstation. Seriøse avlere kender det alt for godt.   For at avle en sund hest, spiller foder en essentiel rolle fra de sidste 3 måneder af drægtigheden og frem til hestens 3 år. Pavo har altid udført en masse undersøgelser for at konstant fremme det ideelle avlsfoder for stutterier og hingstestationer. Og det unikke Pavo Podo® koncept er blevet udviklet netop udfra fra alle de undersøgelser og erfaringer.  Fire produkter der i kombination og succesfuldt støtter det voksende føl med alle essentielle næringsstoffer præcist under den vigtige periode hvor knoglerne og led udvikles. Hemmeligheden bag Pavo Podo® Pavo Podo® indeholder en unik sammensætning af mineraler og sporelementer. Hemmeligheden er ikke bare den rigtige mængde, men også den korrekte sammensætning af kalcium, fosfor, magnesium, kobber og zink.  Desuden er de substanser tilført i organisk bundet form, hvilket giver en optimal optagelse i hestens krop og dermed maksimal effekt. Og med succes!  Sammensætningen af Podo® er baseret på videnskabelige undersøgelser på varmblodsføl og testet i praksis på flere stutterier. De har vist at Podo® forbedre knoglekvaliteten på føl med over 40% i forhold til føl der ikke fodres med foder fra Pavo. Alle Pavo’s avlsprodukter indeholder denne sammensætning af disse testede mineraler. Det starter med hoppen Det hele starter med det foder der gives til hoppen før foling. Hoppens mælk indeholder ikke nok kobber og zink til føllet, på trods af at det er vigtigt til bla. god udvikling af knogler, organer, pels og fordøjelsesprocessen. Derfor er det ekstremt vigtigt at tilføre ekstra, under de sidste måneder af drægtigheden. Ved at øge mængden af kobber i hoppens foder, giver vi det ufødte føl muligheden for at den kan lagre en reserve i dens lever via navlestrengen. Under de første 3 måneder af føllet levetid frigives denne reserve gradvist og føllet kan bruge det til en forsat sund udvikling. Foderet til avlshoppen Pavo Podo®Lac indeholder alle vigtige næringsstoffer til det ufødte føl og skal fodres fra de sidste 3 måneder af drægtigheden og indtil endt diegivning. Få uger efter føllet er født  Efter et par uger vil føllet stille og roligt småspise lidt kraftfoder. Men behovet for det nyfødte føl og hoppen bliver mere anderledes med tiden og derfor er det bedst at give dem specielt foder der lavet til at tilfredsstille deres egne behov.  Hoppen har et ekstremt stort behov for energi. Men hvis vi giver føllet for meget energi, vil den vokse for hurtigt, og til den for hurtige vækst ikke kunne lagre nok vigtige knoglemineraler i tide, hvilket kan føre til ben- og knogleproblemer. Fodring af masser af stivelse (korn) skal derfor også undgås på grund af den store mængde tilgængelige energi det indeholder.   Efter føllet er født startes så tidligt som muligt med Pavo Podo®Care. Det er et tilskud af primært mineraler til en sund knoglevækst hos føl. Start med en lille mængde og fyld roligt på op til 200 gram dagligt. Vil føllet ikke spise pellets i starten? Så kan du med fordel bruge Pavo Podo®Care Liquid; denne flydende mineral-pasta kan du nemt give direkte i føllets mund med de medfølgende sprøjter.  Når føllet er ældre og alt efter om den går på græs og/eller får rigeligt mælk fra hoppen, kan du begynde at give Pavo Podo®Start og langsomt øge op til 1 kg dagligt. Og derefter stoppe med at give Pavo Podo®Care. Giver du mindre end vi anbefaler? Så kan du med fordel supplere op med Pavo Podo®Care, for at sikre dit føl eller plag får nok af alle de vigtige mineraler. 1-og 2-års ungheste  Efter fravænning kan du begynde at give føllet Pavo Podo©Grow: en pellet specielt udviklet til plage og ungheste op til 3 år alderen. Det sidste trin i Podo-serien dækker behovet hos plage og ungheste i vækst, i perioden indtil vækstlinjerne i benene er lukkede ( Fig. 1 illustrere hvornår vækstlinjerne i benene lukkes). Hvis, du giver mindre end anbefalede dosering af Pavo Podo©Grow, fordi din hest er mere nøjsom eller de her adgang til masser af stråfoder,  kan der suppleres op med Pavo Podo®Care.    Source: Guillaume Counotte PhD, Gerrit Kampman DVM, Vincent Hinnen Ir (2014). Feeding Magnesium Supplement to Foals Reduces Osteochondrosis Prevalence. Journal of Equine Veterinary Science, 2014, 1-7.
Læs mere 2m
Foder og sundhed
Mavesår: Et større problem end vi tror
Rigtig mange heste og ponyer lider af mavesår, som kan være til stor gene i såvel ridningen som for hestens almene velbefindende. De nyeste undersøgelser viser at ca. 40 % af selskabsheste har mavesår, og dette tal stiger med intensiteten af træningen, og det har vist sig at 90 % højtydende heste har mavesår. En af de vigtige faktorer for at nedbringe denne høje frekvens er gennem korrekt fodring og management. Hvad er et mavesår? Mavesår er sår på den indvendige del af mavesækken, der opstår, fordi den beskyttende membran er blevet nedbrudt. Hvordan dannes mavesår hos heste? Forestil dig din hestens mave som en ballon på 8-12-liter, hvor foder indføres gennem spiserøret. Den nederste halvdel er dækket af kirtelslimhinden, som er hvor mavesyren produceres. Dette hjælper med fordøjelsen af ​​fodermassen og har også en anden vigtig funktion, nemlig at virke som forsvar mod bakterier og andre mikroorganismer, som uundgåeligt kommer ind sammen med foderet. Den øverste halvdel af maven har en anden type slimhinde, der ikke er så resistent mod mavesyre. I naturen spiser heste næsten kontinuerligt fiberrigt foder med lave kalorier. Dette sikrer, at maven altid er lidt fuld. pH-værdien i mavesyren afhænger af spyt, fodertype og -mængde.  Hvis der for sjældent kommer foder eller for lidt foder og spyt, bliver PH værdien så lav, at den kan angribe slimhinden, hvilket resulterer i mavesår. Dette kan også ske, hvis en stor del koncentreret foder spises på en gang.  Dette resulterer i, at der produceres mindre spyt, og mavesækken hurtigt bliver meget fuld, hvilket gør at syren kommer i kontakt med slimhinden øverst i mavesækken, som ikke tåler syren så godt. Årsager til at en hest får mavesår Træningsintensitet er management, herunder fodring, en vigtig risikofaktor for udviklingen af mavesår. Herunder er en opsummering. For lidt grovfoder I modsætning til mennesker producerer heste primært spyt, når de tygger. Dette spyt nedsætter surhedsgraden i mavesækken. Det betyder, at hvis en hest ikke tygger nok, produceres der for lidt spyt, og risikoen for mavesår øges. Hvis en hest får meget  grovfoder vil den producere mere spyt og grovfoderet vil fortynde syren og danne et buffer-lag i mavesækken, der beskytter slimhinden i den øverste del af mavesækken. Foderplan med meget kraftfoder Heste tygger ikke meget på sit kraftfoder, og derfor producerer den ikke meget spyt, når den spiser det. Foderemner som korn (høj stivelse og sukker) fordøjes anderledes end grovfoder og er med til at sænke pH- værdien yderligere. Dette kan øge risikoen for forekomsten af ​​mavesår. Medicin Nogle lægemidler, såsom smertestillende midler og kortikosteroider, kan reducere beskyttelsen af ​​mavesækken, hvilket øger risikoen for skader forårsaget af mavesyre. Stress Stress vil, som det også ses hos mennesker, øge risikoen for mavesår. Heste stresses blandt andet af for lidt adgang til grovfoder og manglende socialisering. Intensiv træning Intensivt arbejde kan også virke medvirkende til udviklingen af mavesår: Jo mere hesten er i bevægelse og mavesækken ikke er i sin normale vandrette position, desto mere kommer mavesyren fra den nederste del i kontakt med den øverste ubeskyttede del.  Dette gælder især hvis mavesækken er tom; Man kan forestille sig, at hvis der ikke er noget "buffer" af grovfoder i maven, kan mavesyren lettere skvulpe op mod den ubeskyttede øvre slimhinde. Dette kan øge forekomsten af ​​mavesår. Vigtigt ikke at overse mavesår hos hest Mavesår hos heste er et stigende problem, der kan have alvorlige konsekvenser for dyrets generelle sundhed og præstationsevne. Ikke alene kan mavesår føre til fysiske symptomer som vægttab og kolik, men det kan også udløse adfærdsændringer, der gør hesten svær at håndtere. Disse symptomer kan være subtile og nemt overses, hvilket gør det endnu mere vigtigt at forstå risikoen for denne tilstand.  Hvilke heste er modtagelige for mavesår? Alle heste kan få mavesår. Men det er i høj grad afhængigt af både management og træningsintensiteten. Således vil højtydende heste være særligt udsatte. Dette skyldes bl.a., at disse heste får meget kornrigt kraftfoder og al for lidt grovfoder. Desuden kan den ekstreme træning og stress i det hele taget, for eksempel som følge af øget transporttid, forårsage, at maven trækker sig mere sammen, hvilket gør at mavesyren kommer i kontakt med den mindre velbeskyttede øvre slimhinde. Det er nu kendt, at mange 'almindelige' heste og ponyer –altså mindre intensivt trænede- også lider af mavesår. Kronisk stress som følge af et fejlagtigt fodringsmanagement, isolering, rejser og deltagelse i konkurrencer og / eller for lidt fri bevægelighed forårsager problemer hos mange heste. Føl har også vist sig at være meget mere følsomme over for det, end man tidligere troede, især i de første par måneder og fravænningsperioden. Forbindelse mellem mavesår og krybbebidning eller vindslugning? Dette ser ud til at være tilfældet. Forskere mener, at krybbebidere og vindslugere kan forsøge at efterligne tyggebevægelser for at producere neutraliserende spyt. En utilstrækkelig tildeling af grovfoder og kronisk stress kan føre til både mavesår og stereotypisk adfærd. Symptomer på mavesår hos heste "Mavesår kan føre til en række vage symptomer. En hest der ikke klarer sig godt ridemæssigt, har en kedelig pels, er tynd, har nedsat appetit, sommetider tygger tænderne sammen eller gaber voldsomt/meget eller lejlighedsvis viser symptomer på kolik, skal du bestemt overveje om der er tale om mavesår" siger professor Sloet fra Utrecht Universitet i Holland. Hvis et føl eller en voksen hest spiser mindre eller slet ikke, ”tygger” tænderne meget sammen eller bevæger sine læber (flemer), sviner når de spiser, gaber overdrevet eller har svage koliksymptomer, kan dette pege på mavesårs problemer. Sommetider bliver pelsen kedelig, hesten er sløv eller har diarré. Det er altså ikke muligt at se udefra om en hest lider af mavesår. Dyrlægen kan kun se dem ved at undersøge maven med et gastroskop, hvilket er en lang slange med et lys og et kamera på enden, der føres ind gennem næsen, videre ned gennem spiserøret og ned i mavesækken. Almindelige tegn på mavesår hos heste Generelle og Adfærdsmæssige Symptomer Nedsat præstation: Hesten klarer sig ikke godt ridemæssigt. Kedelig pels: Mangel på glans og sundhed i hestens pels. Vægttab: Vægttab eller manglende evne til at tage på i vægt. Nedsat appetit: Hesten viser mindre interesse for foder. Tandknirken: Hesten tygger eller knirker tænder. Gaber ofte: Hesten gaber usædvanligt meget eller kommer med overdrevne gab. Koliksymptomer: Viser tegn på mavepine eller ubehag. Fodrings- og Spisevaner Reduceret foderindtag: Spiser mindre end normalt eller nægter at spise. Sviner når den spiser: Mad falder ud af munden eller spredes, mens den spiser. Overdreven læbebevægelse: Flemer eller bevæger læber unormalt. Fysiske og Ydre Symptomer Sløvhed: Viser tegn på træthed eller mangel på energi. Diarré: Uregelmæssig eller løs afføring. Forebygge mavesår hos hest Foder og management spiller en vigtig rolle i modvirkning af mavesår. Ved at tygge skaber en hest spyt, der neutraliserer mavesyre. Derfor er det vigtigt, at den har adgang til grovfoder som græs, hø eller wrap dag og nat. Hvis du er bekymret for at dette vil gøre hesten overvægtig, er det er bedst at finde et stråfoder med lavt energiindhold, eller at bruge et hønet med små huller for at forlænge tyggetiden. Glem ikke, at heste også skal have adgang til grovfoder om natten, for i modsætning til os sover de ikke hele natten. I naturen græsser heste 16 til 18 timer om dagen. Store rationer, koncentreret foder, der er højt i sukker og stivelse, har en negativ effekt på udviklingen af ​​mavesår. De fleste heste som ikke trænes, kan nøjes med et godt stråfoder og et tilskud af vitaminer og mineraler. Hvis din hest har brug for energi til at præsterer, skal du finde et kraftfoder med olie som energikilde og opdele den i så mange små måltider om dagen som muligt, fordi en hests mavesæk er lille. Giv stråfoder først for at øge mængden af ​​spyt eller bland kraftfoderet med et grovfoderprodukt for at fremme tyggetiden. Behandling af hest med mavesår Hvis dyrlægen finder mavesår i din hest, er det nødvendigt med behandling med mavesyre undertrykkende medicin. Det virksomme stof hedder Omeprazol og virker kort fortalt ved at hæmme de syreproducerende pumper i mavesækken. Omeprazol gives i munden en gang dagligt i en periode afhængigt af omfanget og placeringen af mavesårene, typisk 4-8 uger.  Nogle højtydende eller stressede heste kan have gavn af forebyggende behandling med omeprazol i reduceret dosis. Medicin mod mavesår hos heste Charlotte Grøftehauge, dyrlæge Boehringer-Ingelheim: “Ved behandling af mavesår er det ikke ligegyldigt hvornår medicinen bliver givet. Omeprazol skal gives på tom mave og herefter skal man vente ca. en time inden man fodrer. Det er vigtigt, at hesten fodres efter at medicinen er givet, da fodring aktiverer parietalcellerne i mavesækken og giver den bedste effekt af omeprazol. Din dyrlæge kan rådgive dig i forhold til den bedste behandlingsplan for netop din hest.“ Ekstra ration af koncentreret foder er den største fejltagelse Det er desværre en udbredt misforståelse, at du kan behandle en hest med mavesår ved at give den mere koncentreret foder. Dyrlæge Veerle Vandendriessche fra Pavo så meget af dette under sin uddannelse. Heste der var for tynde og som fik ekstra kraftfoder, tog ikke på. "Tværtimod blev det bare værre. Da de blev undersøgt i klinikken, kiggede vi også inde i maven og i 90 procent af tilfældene så vi alvorlige mavesår. " En del af undersøgelsen var, at den samlede management- og foderplan også blev holdt op til gennemsyn. Det var næsten altid der problemet lå. Veerle: "Den første logiske fejl er, at mere kraftfoder burde hjælpe processen. Heste kan ikke omsætte store mængder kraftfoder på én gang. Især ikke hvis dette kraftfoder er fyldt med stivelse og sukker. Hvis det ovenikøbet gives på en tom mave om morgenen, uden at der lægges en grovfoder base først, beder du virkelig om problemer”. Disse heste blev sunde og raske igen ved at justere foderplanen. Dette betød, at kraftfoderet i de fleste tilfælde blev kraftigt reduceret og til en type med lavt sukker og stivelse. Det blev fodret i meget små portioner fordelt over hele døgnet. "Der bør gives fire til seks måltider om dagen, og se primært på mængden af ​​sukker og stivelse pr. måltid af kraftfoder. Hvis dette er for arbejdskrævende, er en foderautomat en god investering, hvis den kan køre med alle foderprodukter, som strukturrige mueslier osv. " Hestedyrlægen indikerer, at det vigtigste er at give ubegrænset grovfoder. "Græsning er bedst, fordi det giver dem mulighed for at tygge og bevæge sig hele dagen, hvilket reducerer stress. Når du transporterer din hest, anbefales det også at sørge for, at din hest også har adgang til noget stråfoder i transporten, så den ikke behøver at arbejde på tom mave. For eksempel, hæng et hønet i traileren. Du kan også overveje at give lucerne, som er rig på protein og kalcium og derfor reducerer surhedsgraden i maven. Opblødte roeflager/piller er også godt, fordi det indeholder pektin, som hjælper med at danne et beskyttende lag i mavesækken. "
Læs mere 6m
Foder og træning
Jernmangel hos heste?
 I rådgivningen hos Pavo møder vi tit hestefolk der har fået anvist en jernkur/tilskud til deres heste, typisk pga. blodprøver der har vist lave blodværdier. Pavo har lige nedjusteret jern-indholdet i stort set alt foder. Hvor er logikken i det? Vi vil gerne give lidt klarhed over dette emne.   Funktion Jern er indholdet i hæmoglobin, myoglobin, cytochromer og mange enzymer. Jern er vigtig for transporten af ​​ilt og celle respiration. Det meste af jern findes i hæmoglobin (60-70%). Hæmoglobin er en del af erytrocytter (røde blodlegemer) og bærer ilt fra lungerne til væv og kuldioxid fra vævet til lungerne. En 500 kg hest indeholder totalt 33 g jern.  Jern lagres som ferritin i makrofager i lever, milt og knoglemarv (30% af jern i kroppen). Når et af de røde blodlegemer er gamle og destrueres, bliver jernet hurtigt og effektivt genbrugt. Jern spiller en vigtig rolle i produktionen og funktionen af ​​hæmoglobiner i de røde blodlegemer. Når hæmoglobinindholdet i blodet falder, kan det have flere årsager, ikke kun en jernmangel. Til produktion af røde blodlegemer er tilstrækkelige mængder af protein, jern, kobber, vitamin B2, B6, B12 og folinsyre nødvendig. Hvis en eller flere ikke er tilstrækkeligt til rådighed, vil hæmoglobinindholdet i blodet falde. Kilde og optagelse Jern-indholdet i græs varierer meget i løbet af sæsonen (topper i foråret og efteråret) og afhænger af jordforholdene. Høj optagelse ses mest i jord udsat for vandmætning. Foder Jern indhold Kilde Stråfoder 100-250 mg/kg DM NRC 2007 Hø/ wrap analyser BLGG, mellem (N=820) 490 mg/kg DM Pavo Hø/ wrap analyser BLGG, højest 25% (N=205) 1330 mg/kg DM Pavo Hø/ wrap analyser BLGG, lavest 25% (N=205) 110 mg/kg DM Pavo Korn < 100 mg/kg DM NRC 2007   Jern indhold i mg/ kg DM i hø/wrap analyser fra Pavo kunder i 2015 og 2016. X aksen viser variationer og Y aksen antal prøver. Optagelsen af ​​jern er lav: 15% eller mindre. I rationer med jernmangel stiger udnyttelsen af jern. Jern interagerer med cadmium*, kobber, kobolt, mangan og zink. Hvis indtagelse af et af ​​disse sporelementer er højere end normalt, aftager udnyttelsen af ​​jern. Det er også tilfældet den anden vej rundt! Optagelse af ​​jern reguleres efter behovet for hesten. Jern absorberes gennem en aktiv transport i to trin: optagelse via slimhinde og serøse overførsel. Transferrin, et transport protein for jern, binder og transporterer jern rundt i kroppen. Når transferrin er mættet med jern optages der ikke mere jern. Noget jern lagres i tarmslimhinde-celler som ferritin. I reguleringes-processen med optagelsen af jern er også hormonet hepcidin involveret. Når hepcidin øges, aftager jernoptagelsen. Frigivelsen af ​​jern makrofager reduceres også med udskillelsen af hepcidin. Ved højt indtag af jern og ved inflammatoriske cytokiner opreguleres hepcidin. Således bidrager det til at udvikle blodmangel (anæmi).   C-vitamin gør jern mere optagelig, det reducerer Fe3 + til Fe2 +. *Cadmium er et tungmetal, som findes overalt i jorden. Cadmium ophobes i lever og nyrer og er farligt at indtage i store mængder. Behov Figur 1: anbefalinger NRC (2007) + 25% Hest Generelt Behov 600 kg hest Vedligehold 1 mg/kg Kropsvægt 600 mg Let sport 1 mg/kg Kropsvægt 600 mg Moderat sport 1,13 mg/kg Kropsvægt 675 mg Intensiv sport 1,25 mg/kg Kropsvægt 750 mg Drægtighed 1,25 mg/ kg Kropsvægt 750 mg Laktation 1,56 mg/kg Kropsvægt 936 mg Vækst 12 måneder 1 mg/kg Udvokset kropsvægt 600 mg Vækst, 18 måneder 1,2 mg/kg Udvokset kropsvægt 720 mg Vækst, 24 måneder 1,34 mg/kg Udvokset kropsvægt 804 mg   Figur 2: stråfoder behov for at kunne dække behovet   Wrap Vedligehold Moderat sport Drægtighed Laktation Vækst 18 måneder wrap analyser BLGG, mellem 1,2 kg 1,4 kg 1,5 kg 1,9 kg 1,5 kg wrap analyser BLGG, højest 0,45 kg 0,5 kg 0,56 kg 0,7 kg 0,54 kg wrap analyser BLGG, lavest 5,5 kg 6,1 kg 6,8 kg 8,5 kg 6,5 kg   Så ganske små mængder stråfoder dækker faktisk behovet, og derfor har Pavo nedjusteret indholdet i kraftfoderet.   Mangel på jern?  Anæmi kan opstå, når tilgængeligheden af jern over en lang periode er mangelfuld. I de fleste tilfælde af anæmi hos heste, er det IKKE forårsaget af et underskud af jern i hestens kost. Mange dyrlæger råder at øge jern via tilskud, men i mange tilfælde vil anæmi problemet bare bliver større, fordi indholdet af jern i hestens krop ikke var problemet i første omgang. En mangel på jern hos heste er sjælden, dog findes der eksempler på væddeløbsheste eller heste med voldsomme parasit angreb. Også ved for tidligt fødte føl kan man se en jernmangel, fordi ca. 50% af jern lagres hos føllet i den sidste måned af drægtigheden.  ”Når en dyrlæge analysere blodværdier hos sportsheste, findes der nogle gange en lav Hb (hæmoglobin) værdi og der bliver diagnosticeret anæmi. Hurtigt vil folk konkludere at hesten har brug for mere jern for at løse problemet. Der er mange tilskud derude, der indeholder jern. Efter at have brugt disse tilskud, er jernindholdet i blodet ikke blevet højere, problemerne er ikke løst. Hvordan er det muligt? Når du ser en lav Hb-værdi, er det ikke den rigtige konklusion at hesten har jernmangel; Linda van de Wollenberg, dyrlæge ved den hollandske Animal Health Service (Gezondheidsdienst i Deventer): ”Et lavt indhold af jern i blodet hos heste er næsten aldrig forårsaget af en mangel på jern i foderet. I de fleste af tilfældene hvor lavt jernindhold måles skyldes det en (akut) infektion: kroppen lagrer så meget jern som muligt og holder det ude af blodet. På denne måde kan infektionen, der forårsager sygdommen ikke formere sig (det behøver de jern for). Så et lavt indhold af jern er en fysiologisk reaktion på infektionen. I mange tilfælde er det også årsagen til anæmi (lavt Hb / Ht værdier). Fordi jern ikke kun er nødvendigt for en mangedobling af syge lave mikroorganismer, er det også nødvendigt for at lave Hb. Hvis infektionen i hesten forårsager anæmi, vil jerntilskud ikke hjælpe !! I nogle tilfælde er det endda virker negativt. I Afrika blev store fejl begået indtil for nylig; børn havde anæmi, jern blev givet, og mange børn døde på grund af kroniske infektioner. Giv kun ekstra jerntilskud, hvis man er sikker på, at hesten ikke har nogen infektioner. Haptoglobine skal være lav (eller SAA) hos heste (hos børn er CRP). Hvis du vil være sikker om hestens har en akut infektion, så få dyrlægen til at kigge på proteiner (som SAA eller Haptoglobine). Det vil give svaret, hvis dette er årsag til anæmi.”   Overskud af jern i rationen  Et højt jernindhold kan påvirke optagelsen af ​​fosfor, kobber, mangan og zink og hepcidin udskilles måske i højere mængder end ønsket. Unge heste er mere følsomme over for overskydende jern, fordi optagelsen er højere end hos voksne heste. Maksimalt jern indtag for heste er estimeret til 500 mg / kg DM foderoptagelse (NRC 2007) og 1000 mg / kg DM foderoptagelse (Meyer og Coenen 2014). Konklusion Så konkludere fra dette, at en mangel på jern hos heste er sjælden. Dog er der hos på enkelte væddeløbsheste eller vedparasitære angreb heste blevet rapporteret mangler. Også føl der blev født for tidligt kan have en jernmangel, fordi ca. 50% af jernet er lagret i den sidste drægtigheds-måned. Det er yderst sjældent at heste har jernmangel og derfor har et behov for jerntilskud. Typisk er det en mangel på andre ting som får blodprøver til at visse blodmangel, derfor anbefaler vi typisk et tilskud som en generel booster af flere forskellige ting, som flere vitaminer, mineraler og sporelementer (Pavo HealthBoost).  Et tilskud af kun jern kan faktisk give den modsatte effekt.     Kilder Coenen (2013) Macro and trace elements in equine nutrition; in: Geor, R. J.; Harris, P. A.; Coenen, M. (2013) Equine Applied and Clinical Nutrition INRA (2015) Equine nutrition: INRA nutrient requirements recommended allowances and feed tables Meyer and Coenen (2014) Pferdefütterung NRC (2007) Nutrient Requirements of Horses Sjaastad, O. V.; Sand, O.; Hove, K. (2010) Physiology of Domestic Animals; Scandinavian Veterinary Press Suttle, N. F. (2010) Mineral Nutrition of Livestock, 4th Edition  
Læs mere 5m
Foder og træning
Magnesium alarm!
Stive muskler, reduceret elasticitet, problemer med koordinationen og smerter fra skader. Nogle tilfælde, som vi hellere vil forebygge end kurerer. Hvilken mineral spiller en vigtig rolle i alt det her? Det er magnesium. Så vi skal sørge for at hesten har rigeligt magnesium. Det er her problemet ligger, på grund af skræmmende antal af heste har en mangel på magnesium. Vi må slå alarm efter den viden. Her følger de første artikler i en serie omkring mangel på magnesium i kroppen på hesten.   Magnesium: et spørgsmål om liv eller død Magnesium, sammen med kalcium, spiller en vigtig rolle i mekanismen ved musklerne. Kort sagt bruger musklen kalcium når den spændes og magnesium når den løsnes. Det sker at heste viser tegn på en mangel efter hårde øvelser. Disse heste står med rystende ben og ikke i stand til at slappe af igen. Det er et ekstremt eksempel som kan forekomme efter en stressfuld periode. Hesten skal have magnesium hver dag. Magnesium kan ikke, som kobber, lagres i leveren som reserve til senere brug.  I nødstilfælde har naturen heldigvis givet hesten en måde at udvinde og låne magnesium fra knoglevævet. Magnesium, kalcium og fosfor er byggestenene til skelettet. Da gamle knogler jævnligt erstattes af nye, frigøres mineraler kalcium, fosfor og magnesium så hestekroppen kan benytte dem i en kort periode. Det betyder , i modsætning til hvad mange tror, at hestens skelet er dynamisk. Det er normalt at hesten nedbryde en lille smule af knoglerne hver dag og erstatter dem med nye, samt frigøre mineralerne. I tilfælde hvor reserverne bruges, f.eks. til musklerne, vil de nye knogler indeholde mindre mineraler end de gamle. Denne proces kaldes demineralisering.   Når hesten over en længere periode har en mangel på magnesium vil kvaliteten af knoglerne forringes. Det er her at skader kan opstå nemmere. Langvarig mangel på mineraler giver dårlig knogle kvalitet og kan ikke holde til normalt pres under sport. Dette vil vise sig på flere måder. Et eksempel er problemet med forbindelse med senerne, fordi knoglevævet bliver mere elastisk. Det resultere i at knogle spænder/ strækkes og det giver smerter. Hele historien er mere kompliceret end det og flere mineraler er involveret. Knogler, meget kalcium og lidt magnesium  Men ikke kun magnesium er vigtigt for hesten , det er kalcium også. Hvis hesten har en manel på kalcium vil det også gå ud over knoglekvaliteten. Hvorfor gør vi så opmærksom på magnesium og ikke kalcium? Stærke knogler har en speciel sammensætning. Du kan sammenligne det med beton: Stærk beton har også en korrekt sammensætning af sand, cement og mørtel. Hvis blandingen ikke er rigtig får du dårlig beton, som ikke er egnet til at bygge et stærkt fundament. Knogler består hovedsagligt af kalcium, fosfor og magnesium. Stærke knogler indeholder meget kalcium og lidt magnesium. Det rigtige forhold er: 30 dele kalcium 14 dele fosfor 1 del magnesium   En mangel af kalcium er nem at undvære og kun en lille del af knoglerne vil blive demineraliseret. Men, ved samme mangel af magnesium er der meget mere af knoglerne der skal erstattes for at kompensere for den mangel af magnesium. Det er derfor at magnesium mangel er meget værre end mangel på kalcium og skal forebygges først. Historisk indeholder grovfoder magnesium og det er tilført i næsten alt kraftfoder. På trods af det er mangel på magnesium, så et generelt problem? Er magnesium mangel et generelt problem? Ja, mangel på magnesium opstår ofte hos heste. Kees Kalis fra det Hollandske Equine Health Servive har arbejdet i mange år med dette emne. Han siger: ` Jeg har undersøgt flere hundrede blodprøver fra Health Service. Prøverne kom fra heste med mange forskellige sygdomme. Resultatet var chokerende: 55% af syge heste havde en magnesium værdi under normen. Blodprøver taget fra helt sunde heste viste 22-23 % under normen. En stor forskel, som føre os til følgende konklusioner: Først, syge heste har ofte en mangel og for det andet har over 20% af sunde heste en mangel´. Undersøgelsen Hvad med magnesium i grovfoderet? Vincent Hinnen, foderekspert fra Holland, har netop afsluttet en undersøgelse af grovfoderet til heste. Totalt blev grovfoderet hos 109 stalde undersøgt. Også i det tilfælde gav resultatet os et chok. 46% af prøverne viste en værdi af magnesium under minimum normen. For at fuldende undersøgelsen blev der taget tilfældige blodprøver på de heste fra de stalde. I alt blev der taget 130 prøver ved 26 forskellige stalde. 13% af hestene havde en for lav værdi af magnesium og 26% nåede kun lige minimum normen. Det betyder at 39% af disse heste var i ”magnesium farezonen”. Hvad betyder alt dette for din hests foder? Om magnesium i grovfoder og kraftfoder  Det er en kendsgerning at godt grovfoderet ikke garantere for nok magnesium. Tilskud af magnesium igennem kraftfoder er nødvendigt. Men hvilket typer kraftfoder inholder tilstrækkelig magnesium? Kess Kalis forklare at det ikke er nemt at vælge det rigtige kraftfoder. ` Vi analyserede hvor mange forskellige typer der fandtes og vi endte på 140´. Jeg tænkte hvordan kan en hesteejer nogensinde vælge det rigtige når der er så mange? Nærmere analyser gjorde ikke sagen nemmere. For meget kalcium giver også en magnesium mangel Mere end halvdelen af produkterne på markedet havde få lidt magnesium også ydermere for meget kalcium. Når der er mangel på magnesium i foderet og for meget kalcium er problemet dobbelt så stort. Vincent Hinnen forklare: ` Kalcium og magnesium optages af samme ”stige” og en overdosering af kalcium skubber magnesium væk og det bliver ikke optaget, men forlader kroppen igen via urinen. Så er vi tilbage ved begyndelsen. Det er hoved grunden, hvorfor vi ikke er ekstatiske over tilskudsprodukter med magnesium. De er ofte kombineret med kalcium ( i kridt ) og det gør tilskudsprodukter værdiløse og et spild af penge. Mere og i den rigtige balance Er der nogle heste der har en større risiko for magnesium mangel? ` Ja, syge heste med diarré eller heste der sveder utrolig meget er mere sensitive over for en mangel. Også heste der får meget salt vil være have mangel hurtigere, da salt forlader kroppen via urin og magnesium ikke bliver i kroppen´ forklare Vincent Hinnen. Hvad kan du gøre som hesteejer for at forebygge at din hest ikke får en mangel? Vær sikker på din hest får den korrekte mængde og ration af kalcium og magnesium. Grovfoder alene kan ikke gøre det. Du skal supplere med et balanceret kraftfoder. Kees Kalis tilføjer: `Det er ikke så svært. Kig på indholdsfortegnelsen på foderposen, der kan du finde mængden. Det er også et godt råd at få taget en blodprøve for at teste om magnesium-værdien er normal, jævnligt´ Slutteligt råde Vincent Hinnen: ` Check kalcium/ magnesium forholdet i kraftfoderet. Det korrekte forhold skal være omkring 5:2´. De fleste sportsfoder har forhold på 5:1 og der er for meget kalcium i forhold til magnesium. Opsummering: Mere magnesium er et krav, men det er kun effektiv hvis kalcium/magnesium forholdet er korrekt. Overstående er baggrunden for Pavo SportsFit og opdateringen af Pavo All Sports
Læs mere 4m
Foder og træning
Protein i hestefoder
Protein er et nødvendigt næringsstof til heste. Det er derfor vigtigt, at hesten dagligt får de nødvendige proteiner og aminosyrer gennem foderet. Men hvad er protein egentlig? Hvor meget protein har en hest brug for? Og hvilket hestefoder indeholder mest protein? Hestefoder indeholder tre vigtige næringsstoffer: fedt, kulhydrater og proteiner. Protein er sandsynligvis den mest misforståede af alle komponenter i hestens kost. Man troede længe, at protein var en energikilde for kroppen. I dag ved vi, at protein – sammen med vand, er selve byggestenene i alle kroppens væv. Protein hos hesten Protein er et vigtigt næringsstof til heste, fordi proteiner er involveret i næsten alle vitale processer i hestens krop. Et protein består af en slags kæde af (forskellige) aminosyrer. Når en hest absorberer proteiner, nedbryder enzymer og syrer kæden af aminosyrer i fordøjelseskanalen. De individuelle aminosyrer går igennem væggen i tyndtarmen ind i blodbanen. Der bliver de via leveren transporteret til de steder, hvor de er nødvendige for vævsvæksten og reparation af vævet. Kroppen kan dog ikke selv fremstille alle typer aminosyrer, så de skal være til stede i det daglige foder. Essentielle aminosyrer En hest kan, når der er brug for det, omdanne bestemte aminosyrer i leveren til en anden sammensætning. De aminosyrer, som en hest selv kan lave, kalder vi ‘ikke-essentielle aminosyrer’. Der er også aminosyrer, som en hest ikke selv kan lave, og disse ‘essentielle aminosyrer’ kan den kun få gennem foderet. Især lysin, methionin, cystein og tryptophan er vigtige aminosyrer for hesten. Lucerne, hørfrø og soja er for eksempel gode kilder til essentielle aminosyrer. Proteinbehovet hos en hest Proteinkravet er forskelligt for de forskellige typer arbejde, og f.eks. når en hest er eller har været drægtig. Ifølge CVB Tabel (2009) ligger vedligeholdelsesbehovet for en voksen hest på ca. 500 gram protein pr. dag. Behovet hos en sportshest, der skal udføre (meget) hårdt arbejde, er omtrent dobbelt så stort. En diegivende hoppe har med et gennemsnitligt behov på 1.600 gram pr. dag et tre gange så stort proteinbehov, som en hest med et vedligeholdelsesbehov. Se også nedenstående skema. TYPE HEST BEHOV FOR PROTEIN I GRAM/DAG Voksen hest 600 kg (varmblods)   Vedligeholdelse gennemsnitligt 521 Let arbejde 671 Moderat arbejde 750 Hårdt arbejde 807 Meget hårdt arbejde 1164     Drægtige hopper   Måned 10 736 Måned 11 850     Diegivende hopper   Måned 1 1593 Måned 2 1650 Måned 3 1650   Kilde: CVB Tabellenboek, 2009 Protein i hestefoder Det er altså vigtigt at afstemme indholdet af protein i foderrationen med behovet hos din hest. For eksempel har drægtige og diegivende hopper et andet proteinbehov end heste, der rides rekreativt, eller heste, der skal udføre hårdt arbejde i sport. Opdræt Føl og plage i vækst, drægtige og diegivende hopper har brug for en masse næringsstoffer. Derfor har vores avlsprodukter Pavo PodoLac, Pavo PodoStart og Pavo PodoGrow relativt højt og kvalitativt proteinindhold. Sport Hårdtarbejdende sportsheste har blandt andet også brug for tilstrækkeligt protein til muskelopbygning og muskelgendannelse, så derfor egner Pavo TopSport , Pavo Ease&Excel , Pavo Performance og Pavo Fibrebeet sig vældig godt. Pavo Performance og Pavo Ease&Excel er yderst velegnede til optimal muskelfunktion og muskelgendannelse (højt energiniveau), mens Pavo TopSport, som muesli-topping med et ekstremt højt proteinindhold giver en optimal muskelopbygning. For at få din hest eller din pony i perfekt kondition (igen), er Pavo Fibrebeet løsningen, bla. på grund af de mange kvalitetsproteiner fra lucernen. Fritidsheste og nøjsomme racer Nøjsomme racer og heste og ponyer, der går meget på græs og arbejder lidt, har kun brug for lidt eller intet ekstra protein ud over grovfoder. Til disse heste er et afbalanceret vitamin- og mineraltilskud, såsom Pavo Vital eller en Pavo DailyFit briket tilstrækkeligt. Ældre heste Internationalt er der ingen nøjagtig viden om proteinbehovet hos ældre heste. Men der er stærke tegn, der tyder på, at behovet stiger, når hesten bliver ældre. I vores seniormuesli Pavo 18Plus har vi taget højde for det. Pavo går ud fra, at behovet hos heste der er ældre end tyve år, er 20 til 25 procent højere end vedligeholdelsesniveauet for ’normale’ yngre heste. Det betyder, at ældre heste har et daglig vedligeholdelsesbehov på 625-650 gram protein. Desuden er Pavo FibreBeet (11% protein) meget velegnet som et supplement eller treat. Pavo FibreBeet er den ideelle løsning til heste der mangler muskulatur og/ eller tynde heste. På grund af dets fiberrige indhold passer den ind i enhver foderplan. Er for meget protein skadeligt? Hvis det absorberede protein ikke bruges som et byggemateriale, kan en hest bruge det som en energikilde. Dette er ikke skadeligt, men det er heller ikke særlig effektivt. Overskydende protein udskilles gennem nyrerne som ammoniak. Dette er belastende for stalden, miljøet og heste med åndedrætsbesvær. Derfor er det vigtigt, at indtagelsen er i balance med det, din hest har brug for. Protein i grovfoder Grovfoder skal i princippet dække den største del af din hests daglige proteinbehov. Men stadig flere hesteejere giver grovfoder fra græsarealer, der ikke er gødet. Det er sådan set ikke forkert, men det er dog vigtigt, at grovfoderet indeholder tilstrækkeligt protein, især til sportsheste, diegivende hopper og opvoksende føl. Når jorden ikke bliver gødet, får du ofte grovfoder med højere sukkerindhold og lavt proteinindhold.   I 1.300 analyser af grovfoder til heste viste det sig, at 39% af alle stråfoderprøverne, der blev undersøgt, havde lavt til meget lavt proteinindhold. Dette er for lavt selv til vedligeholdelsesbehovet hos heste, der ikke udfører arbejde, men især for sportsheste er tilskud af protein nødvendigt. 36% af stråfoderprøverne havde et gennemsnitligt proteinindhold, og en fjerdedel havde et højt til meget højt proteinindhold. Er du nysgerrig efter værdierne i dit grovfoder? Lav en grovfoderanalyse. Pavo håber snart at kunne tilbyde stråfoder analyser der fortæller om protein, sukker, energi og tørstof-indholdet i dit stråfoder. Disse oplysninger kan du derefter bruge til at give det rigtige kraftfoder, som passer til det.
Læs mere 3m